Louise kravlede op ad den smalle stige, til det lille loftrum. Hun så sig omkring,
   Der stod kasser og sække stablet heroppe, en barneseng stod i hjørnet, en
   Prismelysekrone var lagt oveni. en solstribe strålede ind af det lille tagvindue.
   Så, hvordan hun fik støvet til at danse, i den stillestående luft. Stod åndsfraværende
   og børstede spindelvæv af blusen.

Pludselig får hun øje på en lille kuffert. Den ligger halvvejs gemt under en dynge tøj.
   Havde aldrig før lagt mærke til den, først nu ser hun den, , det måtte være Henriks..
   Louise hiver den frem, børstede støvet af den og låste den op.
   Den var fyldt med papir, hun kunne se det var Henriks skrift. Hun rodede lidt rundt i den,
   tog et stykke papir op, og begyndte at læse.

Jo mere hun læste, jo mere frustreret blev hun, breve og digte,
   der alle handlede om kærlighed. Hun kikkede forvirret rundt i det dunkle loftrum,
   stirrede fortabt ud af, det lille tagvindue, uden at se noget.
   Var det Henriks? Hvem havde han skrevet til, hvad handlede dette om.
   Hun fik øje på et billede, nede i bunden af kufferten. Tog det op,
   vendte og drejede det i hånden.

En smuk ung kvinde sad på en græsplæne, og smilede til fotografen.
   Louise blev grebet af vrede og jalousi, tænkte Henrik på kvinden,
   når hun og han var sammen? Hvorfor gemme alt dette?Gik Henrik herop,
   og kikkede på billedet, læste brevene og digtene og savnede kvinden på billedet.
   Hun fik en klump i halsen, kunne mærke tårerne presse sig på.

Lidt efter rejste hun sig, klatrede ned af stigen, med kufferten i hånden.
   Hun stod ubeslutsom med tårestribet ansigt,nede i køkkenet.
   Tog en æske tændstikker, og gik ud i haven.Lagde kufferten på jorden,
   kikkede på den med en hård knude i maven. Hun forsøgte med
   rystende hænder at få ild på en tændstik, endelig lykkedes det.
   Hun så hvordan en lille flamme begynder, at brede sig, og sno sig op i luften.

Hun hører nogen komme, vender sig om, det er Henrik!
   _Hvad laver du Louise?- Råbte han, og forsøgte at redde noget fra ilden.
   Han samlede billedet af kvinden op, det var forkullet i det ene hjørne.
   Men man kunne stadigvæk se, hvor smuk kvinden var.
   Louise råbte efter ham, han vender sig om.
   -Hun var min kæreste,- sagde han. Hun døde for længe siden!.
   Han vender sig,går ind i huset, med billedet i hånden.