Lille tre-årige Mille stod betuttet på fortovet, med tommelfingeren i munden. Hendes ble var våd og tung, og snottet blandede sig med tårerne ned af kinderne. Hun kiggede betuttet på bilerne, der kom i en lind strøm ude på kørebanen. Mor havde sagt, at hun ikke måtte gå over gaden, at biler var farlige, man kunne blive kørt ned.
Mille vidste ikke, hvordan hun var havnet der - helt alene. Uden mor. Men hun vidste,at mor var ovre på den anden side af gaden.
Imens Mille står alene på fortovet, styrter Anne, Milles mor, fortvivlet rundt og leder. Der er mange mennesker
i Mølleparken denne dag. Vejret er godt, folk nød det dejlige forårsvejr. Især unge mennesker, holdt til der. Bare et øjebliks uopmærksomhed, og væk var Mille .Anne gik ned mod Åen, kiggede ned i vandet. Hun spurgte de unge mennesker, om de havde set en lille pige på tre år.Det havde de ikke, men flere sprang op og tilbød deres hjælp med at lede.
Pludselig får Anne øje på Mille ovre på den anden side af gaden. Trods bilernes højlydte tuden snor Anne sig over på den anden side af gaden, løfter Mille op og knuger hende ind til sig. Skønt Mille efterhånden ikke lugter særlig godt. Mille gned godt og grundigt tårer og snot af i mors fine bluse. "Nu skal vi hjem" siger mor.
Da Anne åbner døren til lejligheden, slår indelukket og tilrøget luft hende i møde. Hun rynker på næsen og lukker vinduet op. På bordet stod tomme ølflasker og fyldte askebægre, på sofaen lå Lars og sov med åben mund. Så havde han igen haft kammerater på besøg. Når Anne beklagede sig over at lejligheden blev brugt om ølstue himlede svigermor op om hvor dejlig hendes dreng var og hvor godt det var at hendes søn havde venner, og at det var svært for Lars at blive arbejdsløs. At Anne også lige havde mistet sit arbejde, det var noget helt andet - hun havde jo Mille og lejligheden at tage sig af.
Da Lars vågnede kom han hen og tog om Anne, "Hvad så lillemor". "Lad være med at bruge det ord, jeg hader det" sagde Anne. Der var én ting ved Lars, en god ting - han vidste hvordan, man rørte ved en kvinde. Imens Lars var i bad lavede Anne mad. Mille vågnede op og var sulten. Anne lugtede til hende. Hun duftede så dejligt. "Nu skal du have noget at spise" siger Anne.
Efter aftensmaden kom svigermor på besøg. Hun forgudede Mille, altid havde hun gaver med. Og så fik de lige den samme smøre om hvordan hun havde fået fire drenge og hvordan hun havde grædt fa hun fik nr. 4 - som tilfældigvis var Lars.
Dagen efter satte Lars sig ved computeren. Anne afleverede Mille i børnehaven og tog ned på arbejdsformidlingen. Senere løb hun ind i et par veninder. De fandt en fortovsrestaurant og slog sig ned. Lotte og Hanne var barndomsveninder, så de kendte hinanden næste som søskende. Lotte bød på cigaretter. "ikke mig" sagde Anne - "den røg jeg får fra Lars er så rigeligt". Anne nød at være sammen med veninderne, men tiden gik. "Den går ikke længere" siger Anne, "jeg skal ha' hentet Mille i børnehaven". Pigerne rejser sig og går sammen derfra. "Jeg har min cykel her. Vi ses". Og væk var Anne.
Da hun kommer hen i børnehaven har Lars allerede hentet Mille. Anne handler ind på hjemvejen og råbte hej da hun kom hjem. Men ingen Mille kom løbende imod hende. "Lars hvor har du gjort af Mille?". "Hej skat, mor er kørt en tur med Mille". "Nå", siger Anne, "Så er hun da i hvert fald ikke sulten når hun kommer hjem". "Næh", siger Lars, "men hvad, det tager hun nok ingen skade af, ungen er glad og det er jo det vigtigste". "jaja, det går nok" siger anne, som gik i gang med at tilberede middagen.
Nede i byen går svigermor rundt med Mille i klapvognen. Og ganske rigtigt, selvfølgelig skulle Mille have en is Hun satte sig på en stol ved indgangen til cafeteriet i Salling. Der kommer en medarbejder og siger hun ikke må sidder der uden at købe noget. Farmor kaster et blik ud over et næsten øde cafeteria g skotter op på medarbejderen. "Vi går om lidt". Jamen dog tænker farmor - så har jeg også prøvet det. Men er det ikke at gå i lidt for små sko.
Mille og farmor endte nede ved springvandet Agnete og Havmanden, der hvor elite studenter hvert år fik en dukkert efter endt eksamen - det var en fast tradition. Sjovt måtte det være, tænkte farmor. Mille ville åbenbart gerne det sammen. Hun styrede målbevidst hen mod vandet. Farmor nåede lige at gribe fat i hende inden hun forsvandt ned i det gurglende vand. Kaskader af springende vand sprøjtede ned over farmor og Mille som skreg af glæde. Nu var de blevet våde, så hvorfor ikke.
Nej, nu gik den ikke længere. Det var koldt. Så farmor satte en vrælende Mille i klapvognen. Folk hastede forbi, frem og tilbage med et målbevidst blik. Det var myldre-tid og skyggerne var blevet lange Hjemme ved gadedøren stod Anne og ventede. "Jamen dog", siger Anne "hvor er i blevet våde". "Ja" siger farmor, Mille fik lige lov at lege lidt ved springvandet.. Nu vil jeg hjem og have tørt tøj på. Og væk var farmor.
Lars se lige her. Anne holder en våd Mille frem. Svigermor er simpelthen bare for meget. Tænk hun var selv lige så våd. "Ja, man må sige at mor forstå at more sig". Hjemme i sin lejlighed har Lars' mor været i bad og taget tørt tøj på. Hun spekulerer på om Anne mon var sur nu hvor hun igen lod glæden løbe af med sig og ikke tænkte sig om. Det ringede på døren. Farmor rejste sig op og åbnede døren. Udenfor stod en ung mand. "Kan du undvære nogle penge?" siger han. "Nej" siger farmor og vil smække døren i. Men den unge mand har allerede foden i entreen så døren ikke kan lukkes. pludselig er han indenfor og døren er lukket.
Den angst farmor føler bliver til vrede, en dyb dyb vrede og angsten forsvinger. Den unge mand er mindst et hoved højere end farmor. Han kigger sig omkring. "Du har garanteret penge gemt et sted. Det har alle gamle. De unge har kort til at hæve med i automaten, men ikke Jer gamle. Så jeg synes du skulle ryste op med nogle kontanter". Den unge mand begynder at se sig omkring og roder i hendes ting.Farmor griber fat i en høj smal keramik vase. Den må kunne bruges som våben. Hun skjuler den bag ryggen imens han står og roder i hendes ting. Med hans ryg vendt mod hende griber hun fat om vasen med begge hænder og inden han når at reagere har hun knaldet vasen i hovedet på ham. Han giver et vræl fra sig og tager sig til hovedet, kigger forskrækket på sine hænder, der er fulde af blod. "Vær du gad for at jeg ikke slår på gamle damer - dette kunne være endt meget værre end du kan forestille dig din kælling".
Så var han væk. Farmor sætter sig ned. Hun ryster over hele kroppen. Hun finder en pakke cigaretter og tænder en med rystende hænder. Lidt efter lidt rejser hun sig op, går ud i køkkenet og finder flasken med snaps. Hun tager sig et stort glas, som hun fylder helt til randen og hælder i sig. Hun skærer ansigt, men lidt efter begynder det at hjælpe og hun slapper af.
Lidt efter ringer hun til Lars og Anne, som lidt efter står i stuen med en søvndrukken Mille på armen. Lars griner da han får at vide, hvordan hun slog ham med vasen. "Det er bare min mor" siger han. Lars ringer til politiet og fortæller hvad der er sket, for at advare, hvis noget lignende skulle ske for andre. "Vaks mor du har" siger betjenten. Lars og Anne spørger om de skal blive, men nej, nu vil farmor i seng.
Lidt stolt er hun da, over at have jagtet en røver på flugt og da hun falder i søvn er det med et smil på læben. Men det er Mille hun drømmer om, Mille der glædestrålende stod og sjaskede i vand ved Agnete og Havmanden.