Kidnappet til Kina

Samantha... Sammy... Er du der? Brandon... jeg er bange... der er så mørkt... hvor er vi? Jeg ved det ikke Sam... Et voldsomt brøl lød, og de kiggede begge forvirrede rundt. Det lød næsten, som et rullebånd? Nej det kunne ikke passe... en fabrik, hvordan skulle de have havnet der? Brandon rørte på sig, og prøvede at føle sig frem. Det var en kasse af en slags, måske nærmere et bur? Han mærkede videre. Kassen var højst LUNABELLA123451,5 meter lang, og 1 meter høj. Han kunne mærke klaustrofobien brede sig i hans krop. Hans arme begyndte at røste, mens hans mund skreg små skingre skrig. Hvad er der galt Brandon? Sam kiggede nervøst omkring. Jeg kan ikke klare det brølede Brandon, og han begyndte han sparke løs på kassen. Rolig Brandon... vi skal nok komme ud... det skal vi?
   De kunne mærke at de blev ført op i luften. De fandt hindandens hænder og holdte godt fast. Sam bed sig i læben, det var koldt. Pludselig mærkede de et lille frit fald, efterfulgt af et hårdt bump. Avv mit ben gør så ondt, græd Sam. Det gør så ondt og det vil ikke holde op... Her tag den her om... Brandon strejfede hendes ben, og hun mærkede noget vådt. Brandon jeg tror du bløder. Han prøvede at se på sin hånd, men det var alt for mørkt. I stedet tog han den op til munden, og straks smagte han den kobberagtige væske... BLOD... Et jag af smerte gik igennem ham. Sam gispede... hendes hænder dirrede. Hun prøvede at række ud efter ham, men noget forhindrede hende? En stor tyk kæde, var forbundet mellem hende og kassen. Brandon jeg... hun noget ikke at afslutte sætningen før de kunne høre et klik, og kassen blev åbnet. Inden de kunne nå at tænke, blev de smidt ud af kassen og ned i en vogn af en slags. Inden de kunne nå at orientere sig, hørte de endnu et klik, og et til, og 4 personer faldt ned i samme vogn.
   Braa...Brannndon... Ikke nu Sam. Men Braaandddon... Hvad Sam? Kig op! Han kiggede op. Hans øjne lyste af skræk. De var på en fabrik? En lykkekage fabrik... Hvordan var de endt der? PAS PÅ! 5 af dem dukkede sig, mens en kæmpe kniv af en art svingede hen over hovedet på dem. Uhh hvor var vi heldige... Et skingert skrig fyldte den svage luft, og de kiggede hen mod den sjette person. Den lille piges hoved lå skævt på gulvet, i midten af en stor blodpøl. Sam stemme knækkede, og hun kiggede forvirret rundt. Hvad er det her for et sted, udbrød en spanier. Hvordan kommer vi ud, sagde en amerikaner. Jeg vil hjeeem, græd en lille dreng - han var dansker. Sam gik hen til den lille dreng... Hvad er der galt lille ven (det var egentlig et ret dumt spørgsmål tænkte hun for sig selv)? Min søster er lige død og... Et tykt spyd stak igennem han hoved og han vendte det hvide ud af øjnene. Sam skreg og løb mod Brandon. Vi må se at kommer væk herfra - i en fart... jeg begynder at fryse, her er ligesom i en fryser.
   Der var koldt, skummelt, mørkt, og stille... Blodet fra spyddet dryppede langsomt ned, og ramte bunden med et bump... Tungt og rødt. Det flød videre hen langs en rille, og rørte Bandons fod, og dernæst Sams fod. De kiggede begge chokerede på hinanden. De tog hinandens hænder, satte sig ned, og ventede sammen anspændt.
   Amerikaneren gik forvirret rundt, mens spanieren vrøvlede alverdens ting på spansk. En ukendt dør åbnede sig, og en lille kineser iført et fint mørkeblåt jakkesæt stillede sig i dørkammen. De fire åndende lettet op, men tog det hurtigt i sig, da han blev efterfulgt af to mørkklædte, muskuløse, og tatoverede fyre. Den ene hev en pistol frem, og skød spanieren ved brystet. Sam, Brandon, og amerikaneren trådte modvilligt frem mod dem. Amerikaneren blev ført med den lille kineser, mens Sam og Brandon med "vagterne".
   Det var en lang smal gang, og de blev nød til at hive efter vejret. Væggene var ved at falde sammen, så man kunne se rotterne kravle langs de små fakkeldrager i guld... - Vent - fakkeldrager i guld? Hvem havde lige sådan nogle. De gik videre langs gangen, og fandt hurtigt ud af, at de var i Kina. Jo længere de kom hen mod enden, jo flere kinesiske tegn og fine malerier kom der. Da de skulle dreje til venstre ved enden, blev de velmødt med farver, guld, og en masse fint kinesisk kunst. Det var en fornem fin kinesisk resturent, fyldt med tjenere klædt i sort og hvidt. Sam og Brandon kiggede begge forbavsede på hindanden, og et lille smil bredte sig på deres læber. Inden de kunne nå at nyde den varme klæde, spændte kulden sig med et jag i deres kroppe, da "vagterne" grinte skummelt, og førte dem igennem køkkenet på restauranten. Den ene sagde noget til køkkenchefen, og han førte dem videre gennem køkkenet.
   Hvem er i, og hvorfor har i fragtet os hele vejen til Kina, udbrød Brandon pludseligt? "Vagterne" mumlede noget til hinanden, og den ene kiggede strengt på dem, mens den anden tog en pistol frem, og nikkede i retning af den dernæst dem. De kunne tilsyneladende ikke snakke engelsk, men de kunne heldigvis forstå det.
   Efter at de havde passeret køkkenet, skulle de ned af en masse slidte trappetrin, der førte dem videre ned i en mystisk kælder. De blev ført ind i et halvstort rum... det kunne godt ligne at have været et gammelt torturrum? Sam og Brandon blev skubbet hen imod nogle kæder, og de blev hængt fast i både arme og ben. De kineske "vagter" smækkede døren i, og låste den efter sig. Først nu fik de tid til at se sig omkring, og et skrækkeligt syn mødte dem. Rundt omkring i hele rummet lå hang der udsultede halvdøde mennesker, en halv parteret mand.
   Sam vendte hendes hoved hen mod Brandon, han så forbløffende roligt ud. Er de slet ikke bare Brandon? Her sidder vi tilsyneladende i Kina, i en klam fangekælder, og du ser alt for roligt ud... hvad sker der? Sam... min kære Sam... du kan lige så godt droppe det. Jeg har hørt om det i nyhederne. Det er en kinesisk restaurant i Kina, der sælger menneskød til de rige. Personerne der bliver fanget bliver solgt af deres venner eller familie, og så bliver de bortført til Kina. Vi er nogle af de personer. Vi er blevet bortført, og nu sidder vi i en klam og ækel kælder, som vi ikke kommer ud af før vi dør! Rolig Brandon. Jeg ved godt, at vi nok snart dør men kan vi i det mindste ikke holde sammen, og lade være med at skændes? Jeg ved det godt Sam, men jeg er bare så bange.
   "Dem der har våbnene har magten"
   Den store dør blev åbnet, og en mand trådte ind. Han bar en kande vand i hans hænder. Han orienterede sig hurtigt, på udkig efter de levende. Da han ikke umiddelbart kunne se nogle, ville han lukke og låse døren igen. Sam samlede alle sine kræfter, og råbte her. Manden gik ind igen, og fandt Sam. Han gav hende noget vand, og hun så allerede lidt friskere ud - hun havde trodsalt ikke for mad eller drikke i mange dage. Efter at Sam havde fået noget vand, pegede hun på Brandon. Brandon var meget svækket, og kunne næsten ikke bevæge sig. Manden blev nød til at åbne hans mund for at han kunne få noget at drikke. Han kom lidt efter lidt mere til bevidsthed. De kiggede på hinanden, dernæst ned på deres hænder... de lå stadig flettet sammen. Sam og Brandon kiggede fortryllet på hindanden, men blev afbrudt af et vindue der blev åbnet. De havde slet ikke lyst til at give slip, men det blev de nød til. De kigger derhen og så en ung kvinde blive parteret og hendes knogler lagt i en aflang kurv. En kok af en art, kom ind og hentede Brandon. Sam skreg, men Brandon hørte ikke noget, da han ikke var i stand til at vide hvad der foregik.
   Sam kunne høre Brandons skrig, da kokken begyndte at skære strimler af hans arm af. Blodet flød, og Sam kunne se ind til hans knogler. Brandons prøvede at rejse sig op, men han var alt for svag. Sam blev nød til at bide sig i læben, for at forhindre sig selv i at skrige højlydt. For at knide mere salt i såret, skar kokken i hans ben, og sådan fortsatte han indtil der kun var et blodigt skelet tilbage. Resterne af ham blev lagt i en aflang kurv, og så var det Sams tur.
   Der var et eller andet stort og tungt foran hende - en krop. Hun slår så hårdt hun kan, af ren refleks ... hendes knytnæve ramte noget blødt. Vagten reagerede knapt nok på det, og løfter hende grinende op. Hun ryster hovedet og blinker et par gange, for at få de dansende prikker væk fra hendes øjne. Hendes pande sved, og hendes hænder dirrede. Det prikkede i hendes kinder. Hun blev lagt op på en hård, beskidt båre. Kokkens hånelige smil stivnede, som om han lille havde smagt noget muggent mad. Hun prøvede at sparke ud efter kokken, men han ringede bare på en klokke, og de to "vagter" stilte sig i døren. Kokken leede tørt, og begyndte at skære i hendes lår. Hun var sikker på at han ikke havde mindste lillebitte smule sympati for hende.
   Kniven rammer hende hårdt i siden, og for første gang skriger hun et højt skingert skrig, som slet ikke er hendes, men en andens. Hun skriger fuldt af hendes lungers kraft. Det var forfærdeligt. Hendes sidste syn var en lille pige, der blev ført ind af den store dør, og så var det slut. Hun blev også lagt i en aflang kurv. Vagterne tog kurvende og kørte dem langt ud i den mørke skov. De fandt et stille sted, og tog dem ud af kurvende. De gravende et hul, og lagde dem sammen derned. Det lignede, at Sam flyttede sin hånd en smule, så de holdte i hånd, men ingen ved det. Vagterne hældte noget flydende beton over dem, og smed jord på.
   Det var nat, og man kunne høre flagermusenes skrig. Mørket sænkede sig over skoven, og den bidende kulde fik tænderne til at klapre. Natsværmere og andre insekter, blev tiltrukket af månens skær... det var fuldmåne. Jorden fra "gravpladsen" var væk, og den lå blottet. Et mystisk lys, strejfede området flere gange. Det var næsten unaturligt? Betonnet lyste op, og noget rørte på sig. Noget der lignede en halvmast finger stak op, og...
   For evigt og altid