Den brune papirspose var godt og vel halv fyldt med hundelorte. Det var ikke kun bedemand Larsens fredsommelige golden retriever eksmenterne kom fra, men fra diverse hunde, hvor ejerne ikke havde pli nok til at samle lorten op i pose. John og Michael kaldte den lange strækning på en kilometer for lortestien, fordi man ikke kunne undgå at finde hundelorte der.

"Jeg tror at han er hjemme. Der er i al fald lys inde i huset," hviskede Michael.
   "Kom, lad os give Larsen en lærestreg," sagde John og fiskede en lighter frem.
   De kom frem fra den halve meter hæk, og gik over vejen til, og hen til den et meter høje hæk der løb langs Larsens have. Forsigtig nærmede de sig enden af hækken og gik ind i indkørslen. Småstenene under deres sko truede med at sladre om deres tilstedeværelse. De kom hen til hoveddøren.

Michael satte papirsposen fra sig på det øverste dørtrin på trappen med de tre trin, og rakte ud efter lighteren fra Johns hånd. Efter et øjeblik dansede flammen fra lighteren lidt i posen, men fik så langt om længe ordentlig fat i papirsposen. Ilden bredte sig og lyste op. De så på hinanden med bankende hjerter. John trykkede på dørklokken og holdt den inde et øjeblik. Der lød en gøen fra hans hund, og så fik de ellers benene på nakken i en fart. De løb tilbage til den halve meter høje hæk på den anden side af vejen og ventede spændt. Mens deres hjerter galopperede i vilden sky, holdt de øje med hoveddøren på den anden side af vejen. Der blev tændt lys udenfor hoveddøren, og døren gik op.

Hr. Larsen, der var iført pyjamas og morgensko, gav sig hurtigt til at trampe på den brune papirspose. Snart var der lort alle vegne på trappen, men ikke mindst på Larsens morgensko og lidt for neden på hans pyjamasbukser.
   "Hvad er det for noget svineri!" udbrød han højlydt og hunden bjæffede højlydt med i protest.
   John og Michael var på nippet til at le højlydt, og holdt med besvær masken. En let fnisen undslap dem, og de måtte holde sig for munden for ikke at røbe deres position.
   Hr. Larsen vidste ikke hvad han skulle stille op med lortesituationen, men hvis han havde været træt før hændelsen, så var han om end ikke fuldt vågen nu. John og Michael sneg hjemad i mørket indtil deres veje skiltes - lettere beruset af morskab. Det blev starten på klubben RTA (retur til afsender).