Solen tittede frem mens frost i vejret gav hvide hustage og hvide græsplæner i starten af denne januar. Sne havde der ikke rigtigt været noget af hen over julen. Heldigvis for Poul, for han hadede at skovle sne fra deres matrikel. Det var rigeligt at skulle fjerne frost fra bilens ruder i følgende morgenstunder, når han skulle på arbejde. Men i dag var det søndag og Poul havde planer om at holde helt fri. Det var dog kun lige indtil han åbnede havedøren og slog blikket ud over græsplænen.

"Nu har de små sataner ødelagt græsplænen igen!"
   "Hvad snakker du om?" spurgte Edith og skænkede dem en kop kaffe inde på stuebordet.
   "Muldvarpene selvfølgelig. Græsplænen ligner en hel krigszone. Der røg den fridag. Sådan nogle sataner!"
   "Sæt dig nu og få noget frisk kaffe," sagde Edith beroligende.
   "Jeg går lige i haven og ordner muldvarpeskuddene. Kommer du med?"
   "Jeg kan godt gå med, men skal vi ikke lige have kaffe først. Muldvarpeskuddene løber jo ingen steder."
   "Er du klar over hvor grimt det ser ud? Det gider jeg ikke kigge på!"
   "Rolig nu. Drik noget kaffe mens den er frisk."
   "Måske en tår bagefter. Jeg går i al fald i haven."

Han tog overtøj på og lod kaffen stå til sin egen skæbne, og fandt trillebøren og en skovl frem. Tvært observerede han den ellers velplejede græsplæne og kørte trillebøren i position ved en af skuddene. Edith hældte den varme kaffe i kopperne på kanden og sluttede sig til ham ude på græsplænen kort tid efter. Hun havde taget en skovl med, så hun kunne gøre lidt nytte. Solen skinnede og der var minusgrader i luften. Der hang stadig fedtkugler til fuglene ved træernes grene i haven, for Edith mente at de måske var sultne, men faktum var at fuglene ikke havde været flittige vintergæster i år.

"Vi skal ud at købe muldvarpefæller for dette er jo en hel invasion," sagde han til hende, da hun nærmede sig.
   "Er det nu også nødvendigt," sagde hun.
   "Hallo, har du set hvordan her ser ud. Selvfølgelig er det da nødvendigt. Jeg køber nogle fælder efter arbejdet i morgen."
   "Det kan være at de er listet af igen. De skader i al fald ikke haven."
   "Jeg vil ikke finde mig i at få græsplænen ødelagt. Det nægter jeg."
   "Måske skulle vi se tiden an for at se ad om der kommer flere muldvarpeskud."
   "Så er det nok for sent. Sådan nogle bæster laver tunneler og underminer græsplænen til ukendelighed. Før vi ved at det så er der jordvolde over hele græsplænen. Der skal sættes hårdt ind imod sådanne nogle skadedyr."

Hun agtede ikke at debattere med ham hvorvidt muldvarper var skadedyr eller fredsommelig dyr, for det ville bare gøre ham mere ude af fatning, end han var i forvejen. Hun vidste præcis hvornår det var bedst at tie og hvornår det var på tide at stå ved sin mening. Så meget havde hun da lært af deres ægteskab. Trods sin til tider besynderlige adfærd, som i dag, så elskede hun ham jo stadig efter alle disse år. Der var vel også tider hvor hun heller ikke var nem at have med at gøre, så noget for noget.
   Med fælles hjælp fik de fjernet muldvarpeskuddene. Poul var dog stadig misfornøjet, og bandede og svovlede i ny og næ, for helt pænt var resultatet jo ikke. Da Edith kørte trillebøren hen til sidste jordvold, var der noget der fangede Pouls interesse ud af øjenkrogen. Han gik målrettet hen til en busk.
   "Er det dig som har efterladt en skål inde i buskadset og til hvad nytte?"
   "Den har jeg overset," sagde Edith.
   "Så tror da faen at der kommer skadedyr når vi holder åben invitation."

Hun nænnede ikke at fortælle ham, at inden kulden havde taget fat, så havde hun stillet vand ud til pindsvin, for det ville nok være dråben hun gladelig inviterede dem ind i deres have. Det var muligt hun også var en muldvarp i en vis forstand, men fred være med det, hvis han ellers kunne lade det ligge.