Jeg har fundet en symbiose med min seng, og skriver her, og lige nu, om det at bedrive at være sløj. Energien drænes af en næse der flyder over. En tilstand der bedst udfyldes, med en samtale med dig i røret/-på tasterne, at føle medfølelse, fylde sengelejet med dine ord.
Vandret fokus på verdenen fylder min tilstand mens tekst og uretfærdig drøje er mit.
Jeg sender en klage til en verden der bragte mig i knæ, ved at, tilfælde på tilfælde, ende med at lade denne pest blive mit eje.