Kryb humpede igennem de mørke gange. Fugten løb ned af de golde stenmurer og usynligt spindelvæv blev fanget i Krybs lange pandehorn. Hans små, gule øjne lyste op i mørket og et skadefro smil viste hug-tænderne der dominerede hans brede mund. Der var tomt i gangene da det endnu var sent på dagen og befæstningens beboere først vågnede op med nattens frembrud. Kun rotternes puslen over stengulvet og et enkelt plask i ny og næ kunne høres i den ellers tunge stilhed. Kryb havde modtaget beskeden fra en hjemvendt budbringer blot minutter forinden og han var ængstelig efter at videregive den gode ny-hed til Hendes Højhed. Det var sjældent at han havde mulighed for dette og Hendes Højhed ville helt sikkert belønne ham for at give sådan en nyhed. Kryb gned sine seks klør mod hinanden og gnækkede ved sig selv. Oh ja, han ville blive rigt belønnet. Han satte farten lidt op, så godt som hans små ben kunne mønstre.
   To tårnhøje døre af solid metal brød frem fra mørket foran Kryb, med hamrende hjerte nærmede han sig dørene og tog fat i det kolde slangehåndtag. Kryb prøvede at ignorere følelsen af at de grønne sten, der prydede håndtaget som øjne, kunne se helt ind i det inderste af hans sjæleløse krop. Dørene beklagede sig da Kryb, med alle sine kræfter, skubbede dem op. En iskold vind sprang i hovedet på ham og fik de bittesmå hår på hans bare krop til at rejse sig. Kryb gøs og rystede de kolde gys fra sig, idet han trådte ind i den mørkelagte sal. Et enkelt lys svajede ret fremme og en siddende skikkelse kunne skimtes fra det dæmpet lys. Kryb holdte sine rystende kløer og prøvede at berolige sit hamrende hjerte, idet han lang-somt humpede nærmere salens eneste lyskilde. Han måtte endnu engang minde sig selv om at han kom med gode nyheder og at der derfor ikke var noget som helst at frygte, men endog noget glæde sig over.
   Kryb nåede lyskilden, hvor en bleg hånd, med lange røde klo agtige negle, nu var blevet tydelig i det lille lysskær. Fingrene kælede lydløst og uden ophold for et mindre væsen, med otte små pinde, som ben. Kryb rømmede sig forsigtigt. Han var ikke begejstret for at afbryde Hendes Højhed i hendes meditation med Arak, men dette var vigtigt, denne besked var starten til det hele. Til det de havde planlagt i årtier.
   Kryb åbnede munden, for at videregive beskeden.
   "Jeg ved det!" En skinger stemme skar igennem mørket og afbrød Kryb. Stemmen blev efterfulgt af to slangeagtige, røde øjne, der langsomt blev åbnet og lyste op i mørket. Kryb gøs endnu engang, da han mærkede hårene rejse sig. Han så ned i jorden for at undgå kontakt med øjnene. Han havde hørt fortæl-linger om hvad der var sket med dem der havde våget sig at møde hende blodige blik. De havde ikke selv været i stand til at kunne fortælle historien og Kryb selv, værdsatte sit eget liv og sunde fornuft. Han hav-de endnu ikke planer om at miste noget af det.
   "Men... men Deres Højhed?" Kryb fremstammede. Hans små øjne flakkede til det mindre væsen og den blege hånd, der endnu kærtegnede det.
   "Din nyhed er forældet Kryb," lød den skingre hvislen, "min lille nikkedukke har allerede givet mig beske-den..."
   Kryb bandede indædt for sig selv. Endnu engang var det pokkers menneske kommet ham i forkøbet og stjålet dronningens gunst fra ham. Hvad Kryb ikke ville give for at få lov til at kunne stikke sine klør i det bæst og fordrive det usle liv. Kryb havde aldrig stolet på mennesker. De var de mest usle, beskidte og ikke mindst grimme skabninger i denne verden. Kryb gøs blot ved tanken om dem. Og dette menneske, dette hankøns menneske, som Hendes Højhed havde taget til sig, Kryb stolede ikke på det, ikke det mindste.
   "Gå nu!" råbte hans Dronning, "du ved hvad du skal gøre! Det hele starter nu..."
   En skadefro, skinger latter fyldte salen idet Kryb bukkede. Hans lange næse rørte det kolde stengulv, imens han langsomt bakkede baglæns ud af salen. Dette var starten på det hele.

Jade vågnede med et sæt og satte sig op i sengen. Hendes hænder var svedige og hjertet galoperede i brystet på hende. Jade trak en hånd gennem hendes lange fugtige hår, idet hun prøvede at huske hvad det var der så brutalt havde vækket hende. En drøm. Det måtte have været på grund af drømmen. Hun huskede ikke meget fra den, blot en intens følelse af fortvivlelse og så øjnene. Nogle øjne Jade svagt huskede fra hendes barndoms mareridt. Små, slangeagtige, røde gennemskærende øjne, der skød igen-nem hende, som var hun blot vand. Jade gøs og forsøgte at ryste følelsen af skræk ud af sin krop. Hun havde ikke haft et mareridt, som dette, siden hun havde været først i teenageårene og eftersom hun nu var i gang med sit andet år på universitet, var det en del år siden hun sidst havde befundet sig i en situati-on som denne. Jade så op, idet døren til hendes værelse langsomt gav sig og to ansigter kiggede forsigtigt ind. Hendes to yngre halvsøskende, Lis og Jannik, så på hende, som to forskræmte kyllinger.
   "Kan vi, måske, sove hos dig? " spurgte Jannik, der var den ældste af de to, usikkert.
   Jade boede normalt i en lille lejlighed med hendes kæreste, men eftersom at hendes far og stedmor var væk på en romantisk weekend for to, havde Jade sagt ja til at passe børnene. Hun gav de to et kærligt smil og nikkede til dem. Jannik og Lis løb hurtigt til deres søsters seng og hoppede ind under hendes var-me dyne.
   "Havde I begge to mareridt? " spurgte Jade blidt, da de alle tre lå komfortabelt i den varme seng. Hverken Lis eller Jannik svarede hende, men kunne blot nikke, idet de begge lå puttet tæt ind til hende.
   "Uhyggelige øjne... " hviskede Lis, hendes stemme dæmpet af dynen hun lå puttet under.
   Jade undrede sig over dette, havde de haft den samme drøm, som hende?

Jade blev hos sin familie indtil mandag morgen og tog derfra direkte i skole. Da hun ankom på universitet mødtes hun op med sine to veninder, Astrid og Camilla.
   Da de tre veninder havde fået overstået de første tunge timer af deres mandag, fulgtes de til kantinen, for at indtage dagens frokost. De fandt et afsides bord, hvor de uforstyrret kunne sidde og udveksle weekendens begivenheder.
   "Nej, I tror det er løgn, men til festen i fredags... " begyndte Astrid spændt og trak sin madpakke, med rester fra gårsdagens aftensmadsrester, op af tasken. Hun fortalte meget detaljeret en historie om hvor-dan hun havde været vidne til at to af deres fælles bekendte nærmest havde slugt hinanden i en hed make out session, hvor de efterfølgende var forsvundet fra festen - sammen, men den helt store skan-dale var at det var, at de havde ikke lavet denne forestilling med deres henholdsvise kærester, som ikke var med til festen. Astrid elskede beskidte detaljer og sladder som dette og hun delte det gerne med de mennesker der var villige til at høre det. Camilla var et let offer. Under hele historien sad hun med opspi-lede øjne og slugte hele historien råt. Jade rystede blot på hovedet og smilede af hendes veninder, an-dres forhold og dramaer havde aldrig rigtig interesseret hende. Til tider havde hun nærmest nok i sine egne. Jade koblede fra sine veninders sladren og forsvandt ind i hendes egen tankstrøm. En tankestrøm der ledte hende til den forgangen nats mareridt. Af en eller anden grund kunne hun ikke få den ud af tankerne. Det og så følelsen af at noget var ved at begynde, noget nyt, som ville komme til at ændre alt. Hun anede ikke om det noget godt eller noget skidt, men Jade kunne ikke ryste det af sig.

"... men så havde jeg den her uhyggelige drøm, " Astrids ord rev pludselig Jade ud af hendes tankestrøm og greb hendes opmærksomhed, " Jeg mener, virkelig, virkelig uhyggelig! Som i, jeg- kan- ikke- mindes- at- have- haft- sådan- en- drøm- siden- jeg- var- lille-uhyggelig! " færdiggjorde Astrid. Jade blinkede. Til dels fordi, at hun undrede sig over hvordan et samtale emne, kunne gå fra saftig sladder til en snak om mareridt? Dette måtte være en straf for ikke at lytte, når ens veninder snakkede.
   "Tager du gas på mig!?" spurgte Camilla overrasket, "Også dig!?" Jade så fra en ven til den anden. Det her virkede uvirkeligt, kunne det virkelig passe at...?
   "Røde, slange agtige øjne...? " spurgte Jade forsigtigt, selvom hun ikke var helt sikker på om hun ønskede svaret. Hendes veninder så på hende, med identiske overrasket udtryk, malet i deres ansigter.
   "Hvordan vidste du...? " Astrid så forundret på Jade.
   "Har du også haft den drøm? " ville Camilla vide. Jade nikkede.
   "Lis og Jannik havde også den drøm lørdag nat. " tilføjede hun og bed sig tænksom i læben.
   "Skæmmende... " mumlede Astrid. Jade og Camilla nikkede i enighed.
   En stilhed faldt over de tre piger idet de udvekslede usikre blikke imellem dem. Skæmmende var vidst et ord der dækkede den absurde situation meget godt. Hvad var chancerne for at fem mennesker, der sov hver for sig, ville have det samme mareridt, på blot en enkel weekend? Dette var som brænde på et bål, for den urolige følelse, som havde bosat sig i Jades krop lige siden hun vågnede op fra nævnte mareridt. Hvad betød alt dette?

"Når vi nu snakker om drømme... " sagde Camilla pludseligt og smilede, "og for at lette lidt på denne dy-stre stemning, har du drømt om din drømmefyr for nylig? Hvad var det han hed? Larry, Lukas, Luke...? "
   Jade rullede hendes øjne ad veninden, men smilede, glad for at emnet var blevet ændret, så hun kunne få afledet hendes tanker. Selv om nævnte emneskift ikke var et af Jades favoritter.
   "Hans navn var Luce, " rettede Jade sin ven, "og nej, jeg har ikke drømt om ham siden jeg var 16."
   Astrid løftede et øjebryn og så nysgerrigt på Jade.
   "Lyder interessant, lad høre? "
   Jade skulle til at sige at der ikke rigtig var nogen interessant historie at fortælle og at hun bare skulle glemme alt om det, men Camilla kom hende i forkøbet.
   "Ah, der er ikke rigtig så meget at fortælle... " sagde hun idet hun samlede sine ting sammen og rejste sig, "bare Jade første kærlighed... " Jade så på sit ur og begyndte at samle sine ting da det var tid til at vende tilbage til den studerendes pligter.
   "Hvad?!" udbrød Astrid og rejse sig for at følge de to piger, "Hvorfor har jeg aldrig hørt om det?!"
   Jade rullede sine øjne igen og trak et suk. Astrid havde ikke kendt til Jades søde, første drømme elsker, fordi hun først havde mødt de to piger, da de startede på universitetet. Hvorimod Jade og Camilla gik længere tilbage og havde været tætte venner, siden Jade havde forsvaret Camilla mod en dreng i børne-haven, som havde drillet hende på grund af hendes briller. En dreng, nu en ung mand, som Camilla kom sammen med, siden andet år i gymnasiet. Camilla havde tydeligvis tilgivet ham for at have peget fingre og kaldet hende en brilleabe.
   "Hele vejen igennem vores barndom og endog teenageår, drømte Jade jævnligt om denne flotte fyr fra et fjernt land, " sagde Camilla højtidligt, "og hun faldt bogstavlig talt for ham, pladask siger jeg! Det var ret sødt. " forklarede hun grinende. Jade rødmede let.
   "Åh, så slemt var det heller ikke. Vi var gode venner og desuden var han helt vild med en anden pige, som vi legede med, Aiyla, de er sikkert sammen nu... " forklarede Jade og forsøgte at skjule sin bitterhed. Hvis hendes venners reaktion var nogen bedømmelse, så havde hun ikke været videre succesfuld. Det gik op for Jade at hun egentlig var ligeglad med hvad hendes veninder tænkte og fortsatte dermed sin pludseli-ge talestrøm.
   "Men hvem bekymre sig også om det? Jeg er lykkelig med Johnny, ik'? " Hendes to venner så på hinan-den og derefter på Jade, lettere bekymret.
   "Søde, du ved godt at det kun var drømme, ik'? De mennesker, Luce, Aiyla, de findes ikke i virkelighe-den... " Dette fik Jade til at grine.
   "Selvfølgelig ved jeg det! Hvad regner I mig for? De var jo bare en teenagers skøre drømme! " sagde Jade og forsøgte at lyde selvsikker. Hendes veninder lod sig ikke overbevise, men besluttede sig for ikke at dykke dybere, idet de fornemme at det af en eller anden grund var et skrøbeligt emne for deres fælles veninde.

Jades tanker var andetsteds idet hun lukkede sig selv ind i den lejlighed hun havde sammen med hendes kæreste. Hun bemærkede ikke de ukendte højhælede damesko i gangen eller tænkte videre over den dyre minkpels der lå og flød på gulvet. Jade nynnede for sig selv idet hun smed sin taske i sofaen og sty-rede mod soveværelset. Hun lyttede ikke til hendes underbevidsthed der skreg til hende om ikke at åbne døre til soveværelset.
   Et minut for sent nåede lyden af fnisen hende og Jade så op, blot for at se hendes langvarige kæreste, på toppen af en blond, model lignende, fnisende kvinde. Jade stoppede i hendes spor og stirrede på scenen der udspillede sig foran hende. Kvinden stoppede hendes fnisen, idet hun fik øje på Jade ved døren. Johnny fornemmede ændringen fra hans selvskabs mangel på arrangement i handlingen og vendte sig langsomt idet han fulgte hendes blik. Han stivnede ved synet af Jade.
   "Jade, elskede, det er ikke hvad det ser ud til... "sagde han hurtigt og hoppede af hende. Jade løftede et øjenbryn og krydsede hendes arme.
   "Så du vil fortælle mig at du bare sidder, nøgen, oven på en ligeså nøgen kvinde, i vores seng, ved en til-fældighed? "
   "Ja...? " svarede han usikkert og dog en smule håbefuld. Jade lo ironisk og rystede på hovedet.
   "Fuck dig Johnny... "sagde hun irriteret og begyndte at pakke nogle få ting sammen.
   "Det er der ingen grund til, det har jeg allerede gjort. " sagde den blonde kvinde selvtilfreds. Johnny sku-lede til hende.
   "Hold kræft Carol, du gør det hele værre! " sagde han vredt. Så hendes navn var Carol? Jade noterede sig navnet, måske kom det til nytte en dag.
   "Nu prøvede jeg altså heller ikke på at gøre det bedre! " skød hun fornærmet tilbage og satte sig op i sen-gen med armene krydset, hendes nøgne krop synlig for gud og hver en mand, i al sit vidunder. Johnny prøvede febrilsk at dække hende til, men hun blev ved med at skubbe ham væk. Jade rystede på hove-det og gik ud på badeværelset for at gribe sin tandbørste, før hun styrede mod døren.
   "Jeg kommer tilbage om nogle få dage, for at hente resten af mine ting. Du behøver ikke at være hjem-me. " sagde Jade koldt idet hun samlede sin jakke og taske op.
   "Jade, vent! " kaldte Johnny og løb efter hende, mens han klodset prøvede at tage bukser på, "slår du op med mig!? "
   Jade vendte sig i døren og så på ham. Som han stod der, få meter fra hende, kun halvt iklædt bukser og så noget så ynkelig ud, undrede Jade sig over hvad i al verden der havde fået hende til at være sammen med sådan et skvat til at starte med. Hun kom til at tænke på Luce, der på mange måder havde været hendes billede af en ideel mand og Johnny kunne ikke være nogen større kontrast til Luce.
   "Ja Johnny, jeg slår op med dig. Det burde virkelig ikke komme bag på dig, til senere reference; så syntes kvinder ikke det er vildt fedt at se deres kæreste nøgen i sengen, sammen med en anden kvinde, ikke engang hvis det bare er en tilfældighed! " med dette smækkede Jade hoveddøren og stormede ud. Jade havde nået gaden, da hun igen hørte Johnny kalde.
   "Kom nu skat! Hun betyder ikke noget for mig, jeg var fuld! Du ved hvordan det er! " råbte han beklage-ligt.
   Jade vendte sig vredt imod ham. Johnny var fulgt efter hende og stod nu i døren til opgangen, med bar overkrop og åbne cowboybukser. På nuværende tidspunkt var deres private samtale blevet meget of-fentlig og adskillige forbipasserende var stoppet op, og folk fra diverse lejligheder omkring dem stak de-res hoved ud, for at finde ud af hvad postyret handlede om. Jade lod sig ikke mærke af det. Hele hendes krop rystede af den adrenalin der løb rundt i hende, på grund af den intense vrede hun følte for Johnny.
   "Nej, jeg ved ikke hvordan det er! Og ved du hvorfor? Fordi jeg er ikke et lyvende og utro svin, som en vis anden!! " råbte hun af hendes lungers fulde kraft. Jade satte pludselig pris på det publikum der var duk-ket op. Hun ville have at hele verden vidste hvor stort et svin Johnny var.
   "Hey dame, pas på!! " var der pludselig nogen der råbte. Jade vendte sig på vejen idet et bilhorn lød. Hun så lyset fra lygterne, før alt blev sort...