Det var en varm dag og sveden dryppede fra hans ansigt. Jack tøjlede hesten ved vandtruget og gik ind i byens saloon. Lugten derinde var som et tykt tæppe af sved, wiskey og parfume. Baren lignede de fleste andre, med en lang bardisk i mørkt træ. 7-8 barstole stod foran med passende afstand og bag disken stod bartenderen. Også her var det en herre omkring de 40 med en venligt smil på læben. På bagvæggen stod hylderne med fremvisning af barens udvalg, her var det både wiskey, øl og gin.

Jack elskede det, og hver gang han kom til en ny by, skulle han ind på deres saloon. Først og fremmest for at nyde sig en drink.
   "Hvad har du af øl?" spurgte han bartenderen.
   "Nja, nu er det jo en lille by såe..." sagde han smilende og tog en lokal øl frem bag disken.
   Dernæst selvfølgelig for at se byens udvalg af piger, de der optrådte i saloon naturligvis. Og sidst for at spille et slag poker med lokale byboere. Han tørrede sveden af panden med sit ærme og tog en slurk af sin øl. Den smagte overraskende godt og kølede dejligt. Oppe fra baren sad han og kiggede ud over lokalet. Ved bordet i midten af lokalet sad et par mænd og spillede poker. Han gav sig til at studere dem og deres spil. Da de havde spillet et par timer brød de op. Den spiller der havde siddet med ryggen til Jack rejste sig og gik. De andre lod til at blive siddende for at drikke resten af deres øl og gin. Jack bestilte en øl mere og gik hen for at sætte sig ved pokerbordet.

"Hvad er indsatsen?" spurgte han imens han tog sin guldpose op ad lommen. Der var godt fyldt i posen, da han have været i banken dagen før i Mohowkville.
   Manden til Jacks venstre kiggede med truende mine på ham og rakte hånden frem "Ny i byen? - Her hilser vi pænt inden vi spiller." Jack begyndte at føle sig en smule utilpas og spekulerede på om Billy mon havde været her og spredt rygter om ham. Stemningen føltes trykket og han følte det et øjeblik som om al aktivitet i saloonen stoppede og alle øjne hvilede på ham. Sveden begyndte atter at pible frem.
   Men så smilede manden og tilføjede "Jeg er Hank"
   En lettelse skød igennem Jack
   "Ja, jeg kom hertil i formiddags. - Mit navn er Jack"
   Han studerede Hank der så ud til at have en del år på bagen. Ansigtet var lidt rynket og skægget en anelse vildt. Cowboyhatten på hans hoved havde muligvis endnu flere år på bagen end manden selv. Den så ud til engang at have været lysebrun, men nu var den meget mørk og flere steder var der endda næsten helt sorte plamager. De andre to ved bordet præsenterede sig som Clint og Flint. Jack morede sig i sit stille sind over disse navne, men lod sig ikke mærke med det udadtil.

Det blev til en lang række af spil, og Jack vandt en god del. Det var en god dag, guldposen var vokset betydeligt henad aftenen. Da aftenunderholdningen startede, registrerede Jack det kun svagt. Scenen blev oplyst og smukke kvinder kom ind for at levere deres show. De fleste af dem sang, hvad der lod til at være meget lokalt populære sange, da de fleste gæster sang med.

Jack havde lige vundet endnu et slag poker, da hans koncentration pludselig blev brudt. I sine dage havde han hørt mange saloonpiger synge og set mange smukke kvinder. Men den stemme der nu tonede frem, var anderledes. Den fangede øjeblikkelig hans opmærksomhed. Han vendte sig op mod scenen og følte det som om han havde fået en knytnæve lige i maven. Magen til skønhed havde han aldrig set. Han var som tryllebundet fra hun begyndte til hun sluttede af under stor applaus fra alle gæsterne. Da lyset blev slukket og hun gik ned fra scenen, kom Jack til sig selv igen.
   "Sikke dog en skønhed" sagde han frem for sig.
   Hank grinede "Ja, hun er noget særligt hende Yasmin. Altid fuldt hus når hun optræder"
   Sikke et smukt navn tænkte han. Han tog sine gevinster og pakkede dem i guldposen.
   "Tak for en god gang poker mine herrer, nu vil jeg trække mig for i aften"
   Ude foran saloonen stod aftenens optrædende kvinder på rad og række. Her ventede de på at få selskab af byens mænd. Eller i hvert fald de der betalte for det. Hans øjne fangede straks Yasmin helt henne ved hestenes vandtrug, et stykke fra de andre piger, og gik med beslutsomme skridt derhen.
   "Du ser ledig ud" prøvede han og smilede blidt til hende.
   For første gang i sit liv oplevede han fornemmelsen af at have sommerfugle i maven og håbede hun var frisk på at være med ham den nat.
   Det føltes som en evighed, men så rakte hun hånden frem og lagde den på hans kind.
   Berøringen gav ham gåsehud, men han nød det.
   "Det er jeg også gerne for dig, cowboy" sagde hun med et glimt i øjet.
   Sammen gik de rundt om hjørnet af saloonen og op ad trappen. Jack kunne ikke få øjnene fra hende og stoppede hende halvvejs oppe ad trappen.
   "jeg kan ikke vente længere" sagde han og trak hendes hoved blidt hen til sig. Så kyssede han hende lidenskabeligt og hun gengældte straks. Da kysset sluttede åbnede han øjnene og så direkte ind i hendes. Så smukke blå øjne, der syntes at være uendelig dybe. Hånd i hånd gik de op til hendes dør og kyssede igen.

BANG!
   Et højt brag lød og Jack følte næsten kuglen strejfe hans øre inden den lavede hul i døren bag dem. Han vidste med det samme at det måtte være den Billy Westside og hans revolver der havde fundet ham.
   "Fingrene væk fra den kvinde, og det er nu!" "Du kan bare ikke lade kvinderne være hva' Jack"
   Billy så rasende ud imens han råbte og affyrede endnu et par skud. Jack var heldig i dag, han blev ikke ramt. Det lykkedes ham at spurte hen til hesten. Vinden susede om ørene på ham da han galoperede ud af byen. Det var mørkt, men han fortsatte ufortrødent i fuld fart flere timer indtil han var sikker på at Billy ikke var i hælene på ham. Så red han om bag en klippe og fandt et sted hvor han og hesten kunne få et par timers søvn.

Da solen stod op vågnede han. Aftenens begivenheder kørte igennem hans hoved og med tungt sind satte han sig op på hesten. Time efter time red han igennem den øde ørken.
   Solen brændte på hans hud. Vanddunken havde han ikke nået at fylde op, så den var allerede tom. Endelig nåede han til en lille flod og fyldte straks dunken op. Hesten fik også et hvil samt noget at drikke. Da de begge havde styrket sig ved flodbredden red han igen videre.
   Da floden delte sig besluttede han at lave en afledningsmanøvre. Han startede med at ride mod øst og efter et par kilometer red han over floden for at skjule sine spor. Han red længere og længere mod vest. Da han havde reddet over både østfloden og vestfloden, mente han at det ville være nok til at ryste forfølgerne af. Henad eftermiddagen nåede han til en lidt større by. Ved vejsiden, midt i det øde land der ledte hen til byen, stod et skilt. På skiltet stod der "Velkommen til Westside Rivertown. Ingen våben tilladt" Jack smilede fortrøstningsfuldt og red ind i byen.
   Efter en tur hos babereren og satte han kursen mod saloonen.

Han gik ind og styrede direkte mod baren. Denne saloon virkede anderledes end nogen anden han havde set. Det var et stort lyst lokale, med mange store vinduer ud til gaden. Ligefrem var baren, der var lavet af smukt lyst træ med flotte udskårne figurer. Også barstolene var udskåret med figurer og former. Bartenderen var en ganske ung mand med langt lyst hår og et lille fipskæg.
   Til højre blev lokalet større og mundede ud i en scene helt bagerst. Til venstre gik en trappe op til en åben gang hvor man kunne se ned i hele saloonlokalet. Gangen fulgte det meste af lokale rundt. Her var en række af døre, til saloonpigernes værelser. Også trappegelænderet og gelænderet rundt ved gangen, var smukt udskåret.

"Goddag hr. Hvad skulle det være?" spurgte den unge mand bag baren høfligt.
   Jack var helt målløs over den overdådige saloon, men samlede sig og fik bestilt en øl.
   Selvom solen langt fra var gået ned, var saloonpigerne allerede i fuld gang med underholdningen. Han satte sig ved barens korte ende, så han kunne se scenen. Oppe på den åbne gang, gik sallonpiger og cowboys til og fra værelserne. Nogen stod bare og kiggede ud over saloonen, eller på scenen. Han kiggede rundt for at se om der var nogen der spillede poker. Der var tre borde hvor der blev spillet poker. Ved bordet i bagerste hjørne sad tre mænd og spillede. De to var ikke meget ældre end bartenderen. Den sidste var noget fin i tøjet og lignede slet ikke en der kom fra denne egn. Han tog sin øl og gik hen til bordet for at slå sig ned.
   "Har i plads til en spiller mere?"
   "Ja, det skulle nok være muligt" sagde den ene af de unge mænd med et smil på læben. Han havde den største bunke guld af de tre. Efter et par spil stod det dog klart, at Jack sagtens kunne hamle op med spillerne og det lykkedes ham at øge sin guldbunke endnu engang.

Pludselig føltes alting anderledes. Stemning skiftede brat fra let og humørfyldt, til intens og trykket. Der varede lidt før det gik op for ham at både musik, sang og snak var hørt helt op. I hele lokalet var der stille, helt stille.
   Alle kiggede samme sted hen; døren. Jack vendte sig om for at se hvad der var anledning til denne larmende stilhed. Og der stod han. Jacks indvolde vendte sig og han tabte pusten. Hjertet bankede som en gal, men der var ingen udvej nu. Billy havde fundet ham.

"Så du tror du kan undslippe mig, HA. Ingen undslipper Billy. Og da slet ikke når du dukker op i min egen by." Billy grinede hånligt og tog et par skridt hen mod baren uden at tage blikket fra Jack.
   "Hank, skænk du mig bare en øl, dette tager ikke lang tid" sagde han henvendt til bartenderen.
   Jack var helt mundlam. For første gang i sit liv var han blivet overrasket på denne måde, det kom helt bag på ham. Tankerne vrimlede i hans hoved, flugtplaner og slåsscenarier kørte som film på hornhinderne, men de havde alle samme udfald. Og de var ikke til hans fordel.
   Ganske hurtigt indså Jack at der ikke var noget at gøre lige nu, han måtte holde Billy hen. Måske lokke ham til et andet sted, hvor flugtmulighederne var langt mere gunstige.
   Men inden han nåede at tænke færdigt sagde Billy noget der forbavsede ham.

"Vi afgør det her på rigtig cowboy maner. I morgen ved solopgang på hovedgaden ude foran. Skudduel, må den bedste mand vinde"
   Det sidste sagde han, med en meget sigende mine imens han blinkede til et par gutter der sad ved baren. Jacks hjerne begyndte at fungere igen og han accepterede udfordringen. Herefter skyndte han sig hen til hotellet hvor han tidligere havde indlogeret sig. Han spiste sin aftensmad på hotellets restaurant og alt imens han spiste, kørte hjernen på højtryk.
   At blive væk, var udelukket. Ingen cowboy med respekt for sig selv brød en aftale om duel. Ikke hvis man ville have æren i behold i hvert fald. Så duellere skulle han.
   Men han prøvede alligevel at lægge en plan der kunne give et udfald til hans side. Han skulle jo trække sig tilbage til en stilfærdig tilværelse. Bo i en lille træhytte ved åen, sammen med den skønne Yasmin. Her kunne de leve i fred og fordragelighed uden forstyrrelser fra verden.
   Hen på aftenen da han lå i sengen, fik han en ide. Den var godt nok dumdristig og risikabel, men det kunne virke. Han var så fornøjet over den gode plan at han hurtigt faldt i søvn og sov så godt som han aldrig havde sovet før.

Tidligt næste morgen, så tidligt at der var god tid til solen stod op, var Jack allerede oppe. Der var lidt forberedelser der skulle gøres inden duellen. Guldet skulle skjules et virkelig godt sted, selvom han selvfølgelig ville vinde duellen. Det føltes mest sikkert at få det af vejen, cowboys kunne være noget så uærlige og det vidste Jack kun alt for godt. Da guldet var gemt godt, gik han tilbage hotellet igen. Her afleverede han 3 breve i receptionen, der skulle sendes ud den efterfølgende dag, uanset udfaldet af duellen. Nu var alle forberedelserne klaret og han kunne med god samvitighed sætte sig i restauranten og spise et solidt morgenmåltid.

Tiden var inde, solopgangen var få øjeblikke væk. Jack rejste sig og gik ud på hovedgaden. Det var en kølig morgen og der duftede af morgendug. Da han nåede hen til saloonen kom Billy gående. Det meste af byen var også mødt op, alle ville se hvem der var hurtigst på aftrækkeren. Og ikke overraskende heppede de alle på Billy. Han gik helt hen til Billy og kiggede ham direkte i øjnene. Sådan stod de og kiggede på hinanden i et stykke tid, indtil de første af solens stråler kom op over horisonten og lyste op på husene i byen. De vendte sig om og stod ryg mod ryg.
   "En"
   Jack tog første skridt frem. Han skulede rundt i folkemængden for at se hvor han ville kunne komme lettest igennem. Kiggede efter om hesten stadig stod hvor han havde sat den.
   "To"
   Næste skridt. Nervøsiteten begyndte at sætte sine spor. Hjertet begyndte igen at hamre derudaf. Det skal nok lykkes tænkte Jack, selvfølgelig skal det nok lykkes. Jeg er kongen af dumdristige planer.
   "Tre"
   Jack tog sidste skridt og gjorde sig klar til at vende sig om. Hånden var klar på revolveren og hatten sad som den skulle så den ikke tog udsyn.
   "NU!"

Lynhurtigt vendte han sig om, imens han trak sin revolver. Idet han havde vendt sig helt om, fik han øje på Billy. Han havde ikke flyttet sig, han stod hvor de startede og havde allerede vendt sig om. Jack nåede ikke at trykke på aftrækkeren, før han mærkede en borende smerte i maven. Han sank ned på knæ, tabte revolveren og kiggede ned af sig. Fra maven bredte sig nu en rød plet på skjorten, der så rendte ned over bukserne. Hans krop faldt hårdt ned på den hårde jord og svagt kunne han se Billy komme hen til ham.
   "Denne svindler, har røvet 6 banker inden for de sidste 5 måneder. Jeg har jagtet ham lige siden" hørte han Billy sige ud til folkemængden.
   "Nu får han som han har fortjent. Vicesherif, gå hen til hotellet og ransag hans rum. Guldet skal tilbage til bankerne".
   Han følte livet stille og roligt forlade ham, men han smilte. De finder aldrig det guld.