Pubben
   Ashley skuttede sig omkring, hvorfor var hun dog taget med Kira? Kira havde sådan en god overtalelsesevne, det måtte hun lære sig engang, men i bund og grund, gjorde Kira det jo ikke for at være ond. Hun ville jo bare hjælpe, det forstod Ashley også godt, men de ville ikke kunne overleve på denne måde ret meget længere, men indtil videre gik det udemærket. Alex var ude og lede efter dem, det vidste hun med sikkerhed.
   Hun havde set, hvordan han altid kiggede efter Kira, han var forelsket i hende. Hun havde hørt om en vampyr der forelsker sig i et menneske før. Det ender som regel altid med at mennesket bliver forvandlet. Men Alex vil ikke forvandle Kira uden hendes vilje, og Kira vil aldrig lade sig forvandle, så der er to muligheder tilbage. Døden eller at blive blodbundet med vampyren. Selv ville Ashley foretrække døden, det at være bundet psykisk sammen med Alex, ville hun ikke kunne klare. Han ville kende til alle hendes følelser, han ville kunne henvende sig til hende, tage hendes blod uden hun ville kunne modstå. Godt nok ville hun ikke selv have blodtørsten, men hun ville ikke blive gammel. Nogen af tingene, var en smule fristende, men de andre trak det helt ned.
   Ashley ville gøre alt for, at hjælpe sin veninde, fra den skæbne. Alle Alex' fjender, ville også være efter hende. Hvis vampyrverdenen fandt ud af hans følelser, var Kira så godt som død. Det vidste Alex også godt, derfor ville han også gøre alt for, at finde hende og beskytte hende.

Ashley strøg sig op ad sine bare arme, hun var nogenlunde tør, efter at være kommet i læ for vinterens hårde regn. Hun skulle finde et andet sted de skulle overnatte, end under den bro, et sted i læ, måske med en smule varme. Men det var svært, at finde et sted. Men måske var der et sted inde i dette storcenter. Nede i kælderen, der kom der nok ikke mennesker så tit, og de var altid i nærheden af et toilet. Måske var der endda adgang, til en smule mad.
   Da hun gik forbi pubben ved hovedindgangen, råbte og piftede alle mændene efter hende. Men en bestemt stemme tiltrak hendes opmærksomhed.
   Kunne det virkelig passe? Hun havde aldrig i sin vildeste fantasi, troet at Alex gik på pub. Men åbenbart, for der sad han, med alle de andre fra huset og drak. Øl? Drak vampyrer øl?
   Ashley greb sig selv i at stirre. Det var ikke pænt, men dette var et syn for guderne. Hun måtte finde Kira, og fortælle hende det straks, men i samme øjeblik fik hun øjenkontakt med Alex. Selvom han drak, var han ikke det mindste påvirket. Det kunne hun så tydeligt se, dels på hans blik, og det skælmske smil han sendte hende. Han slap sit krus med øl, og viftede hende ind til sig. Hun ville gå videre, men da han yndefuldt rejste sig op, og tog et par skridt ud mod hende, satte hun kursen hen til ham, hun kunne ikke løbe fra ham, var han mon en smule påvirket, uden det kunne ses?
   "Kære Ashley," sagde han og beordrede bartenderen til at fylde et krus øl op til hende. "hvor har du været så længe?" Han lagde en arm, om hendes skulder. Jo, han var helt klart påvirket. Men gjorde det ham mere eller mindre farlig?
   Han slugte det sidste af sin øl, og gjorde opmærksom på at glasset var tomt, stadig mens han holdt armen om hende. De fleste af de andre blodsugere havde forladt Alex. Havde hun ikke set dem forsvinde udenfor, med nogen piger?
   "Sig mig," hviskede han. Ashley skar en grimasse, da hans dårlige ånde ramte hendes næse. "hvor henne er lille Kira?" Ashley skubbede glasset med øl væk fra sig, og skulle til at rejse sig, men Alex strammede grebet om hendes skulder.
   "Jeg er lidt fuld nu," råbte Alex hende ind i hovedet. Ashley kunne ikke lade være med at grine, aldrig i sin vildeste fantasi, havde hun troet at hun skulle opleve ham fuld, og at han så endda står og indrømmer det. "Men hvis du ikke fortæller mig, hvor hun er, kan jeg hurtigt blive ædru!" hviskede han truende.
   "Jeg ved det ikke," svarede Ashley i overensstemmelse med sandheden. Jo hun havde en nogenlunde ide om det, men helt sikker var hun ikke.
   Uden videre virkede han pludselig meget ædru.
   "Ved du det ikke? Jamen hvem skulle så vide det?" spurgte han spøgefuldt.
   Ashley vendte ansigtet bort. Den høje musik, røg og hans nærhed gjorde hende utilpas, samtidig med at hun frøs og var sulten.
   "Kig på mig, tøs." snerrede han, og drejede hendes ansigt tilbage. Jo, nu var han afgjort ædru, eller var han? Han var lidt forvirrende nu, og først nu begyndte panikken at spredes i hende, han skubbede kruset med øl, hen foran hende igen.
   "Drik ud, min pige," sagde han, og tog endnu en slurk af sin øl. "inden vi tager ud og leder din lille veninde."
   Ashley sad bare og stirrede ned i kruset, der var fyldt med gyldent farvet øl. Hun elskede øl, men lige nu gjorde tanken om øl hende dårlig.
   "Hvis du ikke vil have det, så drikker jeg det altså!" sagde Alex, samtidig med at han rakte ind over hende og tog kruset. Han bundede glasset i en slurk, og greb fat i hendes arm.  "Kom," sagde han anspændt. Han hev hende med uden for i den dræbende kulde.
   Hun kiggede forskræmt op på ham, hans halvlange hår, sad i uglede tjavser rundt om hans ansigt.
   "Hvor er hun?" snerrede han, som en arrig ulv. Nu var al alkoholen så afgjort ude af hans system. Han skubbede hende op mod muren, så hun fik en lille flænge på ryggen.
   "Jeg ved ikke hvor hun er!" peb Ashley. Flængen på ryggen, gjorde mere ondt, end hun troede den ville gøre. Han lagde hovedet på skrå.
   "Du skal ikke lyve for mig, Ashley." sagde han næsten lydløst, og lagde hånden rundt om hendes hals.
   Hun bandede sig selv langt væk, hvorfor havde hun dog også glemt at han kunne læse hendes tanker!
   "Hun er her et eller andet sted." Stammede hun nervøst. "Men jeg ved altså ikke hvor henne præcis."
   Han tog en dyb indånding, og sukkede. Med en vred mumlen, løsnede han grebet om hendes hals, u fortalte hun jo sandheden, og det gav ham intet klart svar.