Hver nat sniger en gråstribet kat sig gennem byens gader for at se alle de ting, som det travle folk ikke har tid til at se, for hvis noget ikke ses holder det til sidst op med at eksistere. De ting der holder op med at eksistere samler sig som tåre i edderkoppernes spind tidligt en september morgen, og snart får solens stråler dem til at fordampe. Derefter indgår de som en del af vandets kredsløb. Kun de gråstribede katte ved, at dette er den egentlige årsag til, at havene stiger. Alt dette vidste pigen dog ikke, da hun sent om aftenen stod bag gardinet og betragtede katten. Havde hun vidst det, havde hun nok ikke gemt sig, men i stedet åbnet vinduet for at kalde den hen til sig. Men nu vidste hun det altså ikke, så hun stod ganske stille i sit skjul for ikke at skræmme den væk. Hvis katten havde set hende den aften, var det nok ikke hændt, at hun en uge senere begyndte at blive usynlig. Hver dag falmede hun en lille smule mere. Efter en uge bemærkede en kollega, at hun virkede lidt grå og spurgte om hun var syg, men efter en måned var hun så gennemsigtig, at kunderne klagede, og så blev hun fyret. Efter den dag havde hun ingen steder at tage hen, så hun sad blot på sit værelse og blev bare mere og mere usynlig. En nat så den gråstribede kat hende sidde i vinduet, og fik ondt af hende. Selvom det var imod reglementet, tog den hende op på ryggen og bar hende hen til et sted hvor hun kunne ligge trykt og godt indtil den dag, hvor hun forsvandt helt.
* * *
En gråstribet kat sprang ned fra muren, hvorfra den havde set drengene komme op og slås. Den havde set den ene trække et våben og skyde den anden. Da den gråstribede kat sprang ned fra muren, var kun den sårede dreng tilbage. Drengen lå på gaden, så katten uden problemer kunne se ham lige ind bag øjnene, der hvor sjælen sidder. Hvis en gråstribet kat ser ind bag øjnene i et helt minut, uden at en af jer ser bort, kan den gøre dig til sin marionetdukke og føre dig som den vil. Hvis du har sparket den, eller på anden måde gjort den fortræd, kan den få dig til at tro, at du er en potteplante, men ellers er den der kun for at hjælpe. Da den gråstribede kat og drengen havde set hinanden, vendte den gråstribede kat sig om og gik ned gennem den øde gyde. Drengen kravlede langsomt af sted, med blikket rettet tomt efter den grå skygge. Den gråstribede kat ledte ham ud på en mere befærdet vej, så nogle fra det travle folk kunne standse op, for ingen bør dø alene, og da slet ikke et barn. Den gråstribede kat forlod drengen og gik tilbage i gyden for at gemme sig i mørket mellem affaldscontainerne, men noget af drengens blod sad stadig på dens poter. Den røde farve spredte sig langsomt til resten af pelsen, og inden natten var omme var den gråstribede kat blevet til en ganske almindelig rød huskat.
* * *
En gråstribet kat gik hjemmevandt ind af den åbne havedør. Havedøren sad på et lille rækkehus i en stille forstad. Inde i stuen sad den gamle dame med strikketøjet liggende i skødet. Hun undrede sig over hvor børnene mon blev af, de plejede da altid at komme hjem fra skole på dette tidspunkt. Hun blev urolig for, om der mon var sket dem noget. Hendes mand havde heller ikke ringet og sagt, om han kom sent hjem, det havde de ellers aftalt. Maden var vel også ved at være kold. De skulle have enebærgryde, det kunne børnene så godt lide. Så kom den gamle dame i tanke om, at børnene for længst var flyttet hjemmefra, selv stiftet familie, og de besøgte hende sjældent. Hendes mand var død fem år tidligere i en trafikulykke. Da begyndte hun at græde, for end ikke enebærgryden var sand, maden kom i plasticbakker fra kommunen. Hun havde ikke længere nogen idé om hvad der var sandt eller ej. Måske var den gråstribede kat der var kravlet op på hendes skød og som spandt mens hun strøg den over ryggen også bare det pure opspind. Faktisk kunne hun slet ikke huske, at hun nogensinde havde haft en kat, men for hver gang hun strøg den over hårene, så den spandt, blev tårerne færre, og da hun tørrede den sidste tårer væk, hørte hun døren gå op og lyden af glade barnestemmer og skoletasker der blev smidt i entreen. Mens den gamle dame gik ud i køkkenet for at varme middagen op, gik den gråstribede kat ud af den åbne havedør og forsvandt. Med sig tog den al erindringer om nutiden, for visse ting er ikke værd at huske.
* * *
I det våde græs var en krage så heldig at få øje på en pebernød, som en lille dreng har tabt, da hans mor trak af sted med ham, så han kan lære at blive en del af det travle folk. Kragen spankulerede med lange stive skridt hen til sit bytte, som den tog i næbet. Kagen var alt for stor til at sluge på en gang, så den hold kagen fast mod jorden med sin klo, mens den med nøje udførte bevægelser med hals, hoved og næb brækkede små stykker af. Dens grå og sorte fjer skinnede fløjlsagtigt, og dens slangende dans fik den ellers så almindelige og lidt kedelige fugl til at se helt majestatisk ud. Selvom alt i kragens liv i dette øjeblik så ud til at kredse om en kage et barn havde tabt, skulle man ikke tage fejl. Dens små sorte øjne, der blinkede som sorte perler, var hele tiden på vagt efter konkurrenter og fjender. Da den fik øje på en gråstribet kat der sneg sig gennem byens gader for at se alle de ting, som det travle folk ikke har tid til at se, antog den den fejlagtigt som en fjende og gik på vingerne. Med resterne af kagen i næbet og med elegante vingeslag lettede den, men det varede kort, for den blev ramt af en lastbil i høj fart, og den døde med resterne af et lille barns småkage i næbet.
* * *
En dreng sad på en bænk og spiste en BigMac, hans sidste. I tasken ved hans fødder lå de sovepiller han havde stjålet fra bedstemoderen. Han så på det travle folk og tænkte, om det kunne ses, at han snart skulle dø, men drengen var stærkt overvægtig, så der var slet ingen der så ham. En gråstribet kat kom hen og slikkede hans fingre, men så bed den ham. Hjemme på værelset låste drengen sin dør, for han ville ikke risikere, at hans søster fandt ham og blev lige så ødelagt som ham selv. De små aflange piller gled nemt ned med kakaomælk, og han lagde sig på sengen. Han havde aldrig troet han skulle overleve, men på grund af den gråstribede kats bid døde han ikke, men blev i stedet forvandlet til en gråstribet killing, for kun den ulykkelige selv kan hjælpe de ulykkelige.
* * *
En lille dreng lå i sin seng og lod som om han sov, for nede i stuen råbte Mor og Far af hinanden. Det gjorde de altid, når de troede, at han sov, men han kunne ikke sove før de holdt op. Nogle gange, når det var rigtig slemt kom hans gråstribede kat og lage sig på hans pude, og så spandt den så højt, at alle dårlige lyde forsvandt. Den lille dreng voksede og blev en vred ung mand. Han droppede ud af skolen, festede med piger, sprut og stoffer og kom i slagsmål med de andre vrede unge mænd. Derhjemme var Far der ikke mere, men Mor råbte stadig. Nu råbte hun af ham, og han råbte af hende, men den gråstribede kat lå stadig på puden og spandt, og så var han igen en lille dreng der lå i sin seng og var bange.
* * *
En dag, da et pigebarn gik ensomt rundt i byens gader i stedet for at gå i skole, samlede hun en lille gråstribet killing op på vejen og tog den med hjem. Pigebarnet havde mange ting og mange venner, men hendes spinkle krop var dækket af blodige rifter. Godt nok var de fleste for længst helet, men den gråstribede kat vidste bedre. Den vidste godt, at dette er sår der aldrig heler, og derfor elskede pigebarnet den. Som tak for mad, pleje og kæl slikkede den gråstribede killing alle hendes synlige ar væk, så hun kunne få endnu en chance til at vise at hun kunne leve.