En familie anskaffede sig engang en lille rottehund, som de var noget så glade for. Den blev forkølet med den lækreste mad, og dens små delikate poter fik knap nok lov til at berøre jorden, thi de bar den hvorhen de gik. En dag måtte de dog give sig og træne den i at være alene hjemme, men det var med sorg i hjertet, at de lukkede døren bag sig. I en halv time vandrede de hvileløst rundt i kvarteret, før de endelig kunne vende hjem til deres lille guldklump, men ak og ve, rottehunden var intet sted at finde. Familien ledte og ledte, mens tårer hang som stjerner på deres kinder. Efter lang tids søgen fandt de til sidst en fin lille bunke afgnavede knogler i et hjørne. Det var resterne af deres elskede lille rottehund.
   Katten havde ædt den.
   Moralen med denne historie er, at en rottehund kun er et menneskes kærlighed fra at være en ægte rotte, eller en jaloux kat er en sulten kat.