Der sidder tre mænd på en bænk. De er sammen og dog stadig alene. De glemmer ensomheden på bunden af en flaske, men opdager den igen på bunden af den næste. De ænser knapt vejrgudernes hånlige leg med dem. Deres høje rustne stemmer overdøves af larmen fra det travle folks biler tidligt en regnfuld mandag morgen. Det er nu de gråstribede katte går til ro, det er nu livet for alvor bliver farligt, men de tre mænd mærker ikke forskellen, for de gråstribede katte kommer ikke længere derhen.