Sveden piblede frem på Lennys skaldede isse. Han var nede med 3.000 $ og de havde kun spillet i to timer. Spillet var poker og Lenny havde siddet i held den første times tid, men stille og rolig havde uheldet og hovmodigheden formindsket hans stakke af jetoner.
   Han tørrede sveden væk fra sin pande med sit ene skjorteærme. De tre andre ved bordet kiggede afventende på ham.
   Der var Sonny the Suit. Han havde fået det øgenavn, da han engang var blevet skudt tre gange i maven af en pengeopkræver, hvorefter Sonny brækkede begge hans arme samt hans næse og sagde: "Næste gang du laver huller i mit jakkesæt, så gør du klogest i at dræbe mig."
   Så var der Benny Webster. Han var opkaldt efter en gammel jazz-musiker som hans mor var helt vild med da hun var ung. Benny selv anede ikke hvem denne jazz-musiker var. Rent faktisk var der ikke rigtig nogen der vidste hvem han var, udover hans mor selvfølgelig.
   Til sidst var der Jake Stevens. Han var en kendt pokerspiller og en af de bedste i den vestlige del af Growning. Jake havde levet af poker de sidste fire år og det var altid et mål for småfisk som Lenny, at slå ham.
   Og nu havde han chancen.
   Lenny sad med en stærk hånd, ikke en uovervindelig hånd, men en respektabel en af slagsen. Under normale omstændigheder ville Lenny være en sikker vinder, men dette var langt fra normale omstændigheder.
   For det første var hans modstander selveste Jake 'The Hand' Stevens. For det andet havde de sidste mange hænders uheld taget modet fra ham og for det tredje, og klart vigtigste, havde han ikke nok penge til at se Jakes hånd. Hvilket betød at han skulle låne fra Sonny.
   Lenny tog en kæmpe slurk af sit glas med tomatjuice og kiggede en ekstra gang på sine kort. De havde ikke ændret sig på magisk vis siden sidst. Så vendte han blikket mod Sonny the Suit og rømmede sig lavmælt.
   "Jeg skal låne 1.000 $, Sonny."
   Sonny stirrede længe på Lenny, som prøvede han at gennemskue om Lenny virkelig havde hvad der skulle til for at slå Jake. Så tog han langsomt sine solbriller på og vendte sig imod Jake.
   "Han ser din hånd Jake, hva' har du?"

Paul og Tommy havde holdt vagt udenfor barens baglokale i en times tid og var nu begyndt at kede sig. De havde allerede spist deres pasta og den normale snik-snak om vejr og hvor hård verden var imod dem var vel overstået. Den pinlige tavshed, som de begge to kendte alt for godt, havde nu raseret i en ti minutters tid.
   Paul havde tænkt meget over et emne, men han frygtede hvordan hans kollega ville reagere på det. Derudover vidste han ikke rigtig hvordan han skulle komme i gang. Han lænede sig dog alligevel sidelæns over imod Tommy, der sad i en stol på den anden side af den dør de vogtede. Stolen Paul sad i knirkede under ham. Tommy kiggede undrende på Paul.
   "Hvad?"
   "...Ikke noget. Glem det."
   Paul lænede sig tilbage i stolen. Den knirkede igen. Tommy så stadig på ham med forundrende øjne, så rystede han på hovedet. Paul tog mod til sig og vendte sig igen mod sin gamle kammerat.
   "Tommy. Du onanerer da, gør du ikke?"
   "Hvad?"
   "Jeg mener alle onanerer da, gør de ikke det?"
   "Hvad fanden snakker du om, mand?"
   "Jeg snakker om onani, Tommy. At onanere. Gør du det?"
   "Hvorfor fanden spørger du mig om det, mand? Er du bøsse?"
   "Nej, gu' er jeg da ej bøsse, mand. Matcher min jakke måske med mine bukser?"
   "Hvorfor satan stiller du mig så sådan et homospørgsmål?"
   "Det er sgu da ikke et homospørgsmål. Det er sgu da et reelt spørgsmål, mand. Kan du ikke bare svare?"
   "Fuck dig, Paul. Fuck dig!"
   "Hvorfor vil du ikke svare mig?"
   "Fordi... sådan noget snakker man sgu da bare ikke om, mand."
   "Jeg onanerer..."
   "Stop! Det gider jeg da ikke høre om."
   Døren fra baren gik op og en mand trådte ind i den lille korridor som Tommy og Paul sad i. Han var iført et sort jakkesæt og mørke solbriller. Tommy og Paul stoppede deres diskussion og fæstnede deres blik på manden i jakkesættet. Han gik langsomt, arrogant og en smule feminint hen imod de to dørmænd og stoppede lige foran dem.
   Tommy og Paul rejste sig samtidigt op og hev demonstrativt op i deres bukser. Denne bevægelse afslørede samtidig at de begge bar en pistol. Det påvirkede ikke manden i jakkesættet. Tommy og Paul kiggede på hinanden og Paul nikkede.
   "Det her er ikke en del af baren. Du kommer ikke ind uden en invitation."
   "Jeg er blevet inviteret."
   "Af hvem?"
   "Hr. Benny Webster"
   "Og du er?"
   "Meget utålmodig."
   Paul grinte et dæmpet kunstigt grin og hev endnu engang op i sine bukser.
   "Prøv at hør her, Hr. Hemmelig. Hvis ikke du giver os et navn, så kan du kun komme ind et sted... og det er hospitalet."
   Der var et par sekunders stilhed.
   "Mit navn er Lindorff. Sterling Lindorff."
   "Se. Det var ikke så svært. Et øjeblik."
   Paul åbnede døren ind til baglokalet og forsvandt ind i den tykke tobaksrøg. Tommy lukkede døren efter ham og gik hen imod Sterling for at lede efter våben. Sterling tog et skridt tilbage.
   "Hey. Lægger du an på mig eller hvad?"
   Tommy kiggede forvirret på den sortklædte mand.
   "Jeg bliver nød til at kropsvisitere dig. Ellers kan du ikke komme ind."
   "Hvis du siger det. Sukkermås."
   Tommy stoppede op og kiggede mistroisk på Sterling. Så gik han langsomt nærmere manden med solbrillerne. Sterling gik samtidig langsomt baglæns indtil han stødte ind i væggen. Tommy fortsatte nærmere og nærmere. Sterling tog sine solbriller af og stirrede lystent ind i Tommys brune sicilianske øjne. Hans blik blev gengældt. Tommy lænede sig langsomt og afventende frem og lukkede saligt sine øjne.
   Døren bag dem blev flået op og Tommy fik et chok. Han drejede hurtigt rundt og kiggede rådvildt på Paul, der var kommet ud af døren.
   "Hvad foregår der her, Tommy?"
   Tommy prøvede et par gange at finde på en undskyldning, men det var som om ordene ikke rigtig ville frem. Sterling tog køligt sine solbriller på og gik frem imod Paul.
   "Han var bare i færd med at kropsvisitere mig. Hvad sagde Hr. Webster?"
   Paul kiggede mistænksomt på Tommy, der bare stod og kløede sig selv i nakken.
   "Du kan bare gå ind Hr. Lindorff."
   "Tak."
   Sterling fortsatte ind i det tilrøgede lokale.
   Tommy og Paul satte sig ned på hver sin stol og den pinlige tavshed vendte atter tilbage. Tommy begyndte at bide i sin tommelfinger negl. Så vendte han sig mod Paul.
   "Ja, jeg onanerer. Hvorfor vil du vide det?"
   Paul kiggede overrasket på Tommy og rømmede sig.
   "Det er fordi... øhm... jeg har fundet en ny måde at gøre det på. Det føltes næsten som er være sammen med en kvinde."
   "Virkelig. Hvordan det?"
   "Jo, ser du. Først tager du en gummihandske, du ved sådan en sygeplejersker og læger bruger. Så tager du et håndklæde og jeg mener et håndklæde, ikke sådan et kæmpe et du ligger med på stranden. Så ligger du handsken i håndklædet, så det øverste lige ligger uden for håndklædet og så ruller du den helt sammen. Bagefter tager du det der stikker udenfor håndklædet og får det til at omslutte selve håndklædet, så du har en dejlig blød indgang."
   "Hold da kæft, mand. Virker det?"
   "Ja. Du fyrer bare noget vaseline ned i indgangen og går i gang. Ligesom en kvinde."
   "Hvor fanden har du fundet det henne?"
   "På nettet. Hvor ellers?"
   "Hold da kæft, mand."
   Stilheden vendte tilbage, men denne gang ikke så pinlig. Det var som om de begge nød stilheden, indtil den blev afbrudt af at døren imellem dem blev åbnet. Det var Sterling Lindorff der kom ud.
   "Skulle du ikke spille med alligevel, Hr. Lindorff?"
   "Nej, med de indsatser er det ligesom russisk roulette."
   Tommy og Paul grinede venligt, imens den sortklædte mand fortsatte ned af korridoren og ud i baren.
   "Sær fyr, hva'?"
   Sagde Paul.
   "Ja. Sær fyr."
   "Nå, Tommy. Jeg tror lige jeg vil spørge om de skal bruge nogle nye drinks derinde."
   Paul rejste sig op og gik ind i baglokalet.
   Tommys øjne fulgte manden helt ud i baren og hvis de kunne, et stykke længere. Han spekulerede over hvad der var sket imellem dem og hvad det betød for hans ægteskab. Længere nåede han ikke i sine tanker.
   "Holy shit!"
   Lød det inde fra baglokalet. Tommy rejste sig så hurtigt op som han kunne, trak sin pistol og løb ind i baglokalet. Der mødtes han af et grotesk syn. De fire gutter der sad om det runde poker bord med den grønne filt, var alle døde. De var alle blevet skudt i hovedet af yderst velplacerede skud. Tommy og Paul stod som lammede og kiggede på dem. Indtil Tommy brød tavsheden.
   "Måske de rent faktisk spillede russisk roulette?"

Sterling Lindorff kom ind i det tilrøgede baglokale. Det var et lille rum, der tilsyneladende blev brugt som lagerrum. Inde midt i rummet stod der et rundt bord betrukket med en grøn filtdug. Rundt om bordet sad der fire mænd og spillede en form for poker. Sterling genkendte den ene af dem som sin klient og de andre som hans mål. Han nærmede sig stille og roligt bordet. Sonny the Suit sad med ryggen til ham og over for ham sad Benny Webster, Sterlings klient.
   Benny Webster var begyndt at svede meget, da han så Sterling komme ind i rummet, men ingen af de andre ved bordet havde lagt mærke til det, da de var mere optaget af spillet.
   "Kom så Jake. Vis os hvad du har."
   Jake Stevens kiggede iskoldt på den storsvedende Lenny og vendte elegant sine kort.
   Fuldt hus.
   Lenny begyndte at ryste og rakte ud efter sit glas med tomatjuice, men før hans hånd nåede glasset faldt den tungt ned i bordet. De tre andre ved bordet kiggede chokeret på Lenny og så til deres forbavselse at han var blevet skudt i tindingen og blodet fossede ud.
   Jake vendte sit ansigt mod døren og det sidste han så i sit korte liv, var en sortklædt mand med solbriller, der holdte en pistol med lyddæmper i hånden og pegede den imod ham.
   Jake blev skudt lige mellem øjnene.
   Sterling pegede derefter pistolen imod Sonny the Suits nakke og trykkede to gange på aftrækkeren. Han huskede nemlig historierne om ham.
   Benny Webster sad chokeret og stirrede tomt på det blodbad der for kort tid siden havde været et pokerspil. Benny selv var fuldstændig indsmurt i Sonny the Suits blod.
   Sterling sænkede sin pistol og gik helt hen til bordet og kiggede afventende på Benny.
   "Hr. Webster. Min betaling?"
   Benny vendte sit tomme blik imod lejemorderen og fandt pr. automatik et seddelbundt frem fra inderlommen i sin jakke. Sterling tog imod pengene og talte dem. Så stak han dem i inderlommen og pegede pistolen imod Benny Webster.
   "Jeg beklager mange gange Hr. Webster, men jeg har fundet en bedre betalende klient."
   Benny Webster blev også skudt mellem øjnene.
   Sterling Lindorff tog sin pistol ind under jakken og flyttede Lenny væk fra kortene. Så vendte han de kort som han havde siddet med.
   Fire ens.
   "Det store drog ville have vundet."
   Sterling grinte lidt for sig selv og gik ud af baglokalet.