Du var smuk og dejlig - Jeg var fuld og til stede.
Vi fulgtes og skiltes smilende.
Vi vidste begge to at noget nyt og godt var på vej.
En fem år gammel drøm forvandledes pludselig til virkelighed - vores virkelighed.

Din besked kom altid sammen med mørket - skal vi ses?
Jeg skyndte mig igennem den kolde nat.
Du ventede på mig i din varme lejlighed.
Lejligheden der var vores virkelighed - vores elskovs puppe.

Der var dybe aftener, befriende nætter og fjollede morgener.
Jeg sagde og hørte ting jeg aldrig før havde sagt og hørt
Og følte ting jeg kun havde hørt om, men ikke troede fandtes.
I vores puppe var jeg for første gang hjemme.

Din besked kom altid sammen med mørket - jeg er hjemme nu…
Jeg gik igennem natten, du læste din bog færdig.
Jeg drillede, du misforstod - du spurgte, jeg tav.
Men da natten kom var vi igen ét - i vores puppe.

Mørket kom, men din besked kom ikke.
Jeg ventede, så endnu en film - men stadig ingen besked.
Jeg kiggede op i loftet og tænkte:
Har vores virkelighed kvalt os - vores puppe?

Du er smuk og dejlig - jeg er tom og fjern.
Vi snakker, men siger intet.
Vi kigger, men ser intet.
Aldrig før har jeg haft det sådan.
Vi må bryde af den puppe vi begge to har bragt os i
Og se om vingerne kan bære - eller om den virkelige virkeligheds fluesmækker knuser os.