Ida og Sofie maser sig frem gennem den kødrand af mennesker, der allerede begynder ved trapperne i garderoben. De fortsætter videre op til selve diskoteket, hvor luften er tæt og varm. Hidsige rytmer strømmer ud af højttalerne, og folk forsøger at overdøve musikken og hinanden og resultatet er øredøvende. Ida kommer hurtigt frem, skubber venligt men bestemt til dem der står i vejen. Hun vender sig om, og får øjenkontakt med Sofie, der sidder fast midt i en klump af mennesker. Hun gør tegn over mod baren, og Sofie nikker og former et "ja" med munden.

Klokken er omkring midnat og stedet er allerede godt pakket med mennesker. Musikken skifter til Corona med the Rythem of the night og lysene på dansegulvet blinker rytmisk med.

"Den er bare så sindssyg god", råber Ida i øret på Sofie.

"Jaaa, elsker den også". Sofie skråler med alt hvad hun kan. "Hvad skal vi drikke?

Hvad med shots"? Ida, forsøger at få fat i bartenderen.

Sofie nikker. "Og en vand også, jeg sveder helt vildt allerede",
   Ida nikker og vifter med en pengeseddel, for at få bartenderens opmærksomhed. Til sidst lykkes det endelig.

Mens de venter, scanner de diskret dansegulvet og baren for velkendte ansigter. "Prøv lige at se ham der", sir Sofie. "Ham, i den hvide skjorte, på langsiden - nej - vent lidt, Kig ikke. Okay nu, nu".

Ida kigger derover. "Mener du ham den mørkhårede ved siden af fyren i cowboyjakken? " "Ja, ham", sir Sofie. "Han er en mega idiot. Prøvede at gramse på Hanna, mens vi stod i køen udenfor i lørdags. Han blev skide sur, da hun bad ham holde op.

"Hvad er der galt med folk? Tror de man er et ta-selv-bord?", sir Sofie.

De drikker deres shot, småsnakker lidt, på den måde det er muligt, når man står i en heksekedel af mennesker i konstant bevægelse.

"Ej, jeg skal lige ud og tisse", siger Ida pludselig. "Bliver du her, så længe? "

"Ja, ja, - men skynd dig tilbage, ikke? "

Presset omkring baren stiger. Fra højre og venstre skubber folk sig ind. Det gælder om at være lidt frækkere og hurtigere end naboen, hvis man skal have fat i bartenderen. En stor fyr rækker ind over Sofie og skubber hende i ryggen for at komme til. Nogen spilder en øl ned over hendes bukser.

Undskyld, det var sgu ikke meningen. En pige skubber sig det sidste stykke ind mod baren, og Sofie smiler anstrengt, da hun bliver presset op mod en fyr der sidder på hendes anden side.
   "Beklager" siger hun. Han smiler tilbage mens han ryster på hovedet. "Ikke meget plads her i aften va? Er du okay?" Han nikker mod hendes bukser.

"Ja, ja, det skal bare tørre. "

"Her", siger han og rækker hende en serviet fra bardisken.

"Nå, tak". Hun stiller sin danskvand fra sig tørrer bukserne af med servietten. Folkehavet bølger mod hende, og hun får en klaustrofisk fornemmelse af at være fanget midt i det hele.

"Jeg hedder Daniel", sir' fyren pludselig og løfter sin øl til en hilsen, mens han stirrer intenst på hende.

"Sofie", sir' hun, hæver glasset mod ham og tømmer det i en slurk. Varmen er næsten ulidelig nu. Hun spejder efter Ida og lader blikket glide videre rundt i lokalet. Hendes øjne møder Daniels. Hun smiler til ham for at være venlig. Ikke mere.

I næste sekund føler hun, at gulvet pludselig begynder at gynge. Hele rummet bevæger sig og lysene flakser i siksak bag hendes øjenlåg, som små eksplosioner. Uden varsel giver benene efter under hende. Hun forsøger at gribe fat i bardisken, men hun har ingen styrke i sine fingre. Nogen rækker ud, og får fat i hende. Det er ham. Daniel. Hun kan lugte hans aftershave, hans ansigt er tæt på hendes. Alt for tæt. Han har blå øjne, ser hun nu. Hun vil trække sig væk fra ham, men kan ikke. Er for svag. Han siger noget til hende, men lyden forsvinder, som om han taler i vat. Hun vil kalde på Ida, men læberne er lammede.

Han trækker afsted med hende væk fra baren og gennem menneskehavet, albuer, kroppe, og hænder strejfer hende. Tilfældigt, hårdt. Hun har ingen kontrol mere. Benene nærmest slæber efter hende, som var hun en livløs dukke.

"Pas lige på", siger han og folk træder til side efterhånden som han maser sig frem. "Giv, plads. Min kæreste har fået lidt for meget at drikke". Sofie klynker, vil protestere, råbe om hjælp, men kan ikke. Orker ikke. Hun skal kaste op, og vånder sig.

"Vi skal hurtigt ud, ellers brækker hun sig herinde. Gå lige til side, ikke? " Daniel har hævet stemmen.

Hun mærker den kolde natteluft i ansigtet. Hun vil sætte sig ned, kroppen er tung som om hun bærer på 1000 blylodder. Mørke skikkelser svæver omkring hende. Sofie kan ikke fokusere på ansigterne, selv om de er helt tæt på hende.

"Hold da op, hun har fået lidt for meget hva'? ", fniser en pige pludselig. Sofie ruller med øjnene, vil bede hende hjælpe sig, men ordene kommer ikke ud.

"Kom skat" Daniel tager Sofies arm op over sin skulder og hanker op i hende. "Ja, jeg prøvede at holde øje med hvor meget hun drak, sir' han, men jeg tror, hun har snydt mig alligevel...

"Godt hun er med dig ellers var det da gået helt galt. Nå, hej, hej, og kom godt hjem med hende". Kvindestemmen forsvinder, sluges op af natten.

Gadelygterne flimrer, Sofie har kvalme, alt snurrer og drejer rundt. Er jeg ved at dø? Hun synker ned mod fortovet.

"Lige om lidt får du lov til at ligge ned, baby. Lige om lidt", siger Daniel.

En bildør åbnes, og hun bliver skubbet brutalt ind på bagsædet. Hendes krop protesterer ikke, sædet er blødt og hun synker sammen med hovedet op af den kolde bilrude. Hun er en sten og verden lukker sig omkring hende. Alt står stille.

Han er fulgt med ind i bilen. Sidder på bagsædet ved siden af hende. Bildøren smækker, og bilen begynder at køre.

Hun mærker ingenting mere, men hans hænder er overalt hendes krop...og