Det var en skøn sensommerdag og vejret var fantastisk.

Cyklerne stod parkeret op ad træerne rundt omkring i skovbrynet, hvor Peter og 8-10 kolleger havde slået sig ned. Anledningen var den årlige firmaskovtur. Det var første gang han deltog, for han havde med forskellige plausible undskyldninger behændigt undgået tidligere arrangementer.

Han foretrak at have et forretningsmæssigt og professionelt forhold til sine kolleger og ønskede ikke at blande sit privatliv ind i det. Kollegiale aktiviteter uden for arbejdstid sagde ham intet.

Jeg har aldrig set hende før. Hun er smuk som en gudinde, når hun står der i solen. Kjolens tynde stof afslører hende lange slanke ben, hendes bryster og skræv. Det ophidser mig vildt.
   Ingerlise havde for en time siden sendt ham en sms. - Overlever du?

Ja, det gjorde han faktisk. Han var blevet overrasket over det fællesskab gruppen viste sig at have. For ham at se, var de alle meget forskellige, og alligevel kunne de finde en fælles platform at være sammen på. Indtil videre var alt ok, syntes han.

Jeg forsøger at bevare roen, men er alligevel helt elektrisk. Hver en muskel sitrer i min spændte krop. Som en rovdyr er jeg klar til angreb, når tidspunktet er rigtigt. Jeg nærmer mig og kigger på hende med et par smalle øjne.
   Kasper, den yngste layouter i afdelingen, havde underholdt med sine kærlige parodier på alle tilstedeværende. Peter var f.eks. blevet til en brølende løve der skræmte livet af enhver med sin bryske og voldsomme fremtoning. Alle var brudt ud i latter, da løven til sidst havde sat sig ned og var begyndt at nulre totter af sit hår. En vane som Peter havde haft fra lige barnsben, når han koncentrerede sig eller sad i sine egne tanker.

Jeg vil fortælle hende, at hun er smuk, men ord er helt unødvendige. Hun smiler til mig. Jeg tager hendes hånd. Jeg kan høre hendes åndedræt tæt på mit øre og kysser hende på halsen.
   Efter frokosten, lå han mæt og tilfreds på tæppet og kiggede op på skyerne der sejlede forbi. Han havde taget sin trøje af og brugte den som hovedpude. Græsset under ham var tørt og stikkende og duftede af hø. Lyden fra summende insekter blev nu og da overdøvet af et råb eller et grin. Flere sad endnu rundt omkring på tæpperne og spiste og drak, mens de pjattede og hyggede sig i hinandens selskab.

Han lukkede øjnene og sank endnu dybere ned i sin afslappede tilstand. Lukkede alt omkring sig ude. Han tænkte på Ingerlise og deres elskov i går aftes. Det havde været dejligt. Heftigt og eksplosivt. Han længdes efter hendes bløde lår omkring sig og duften i hendes hår.

Vi lægger os ned. Mine hænder vandrer rundt på hendes perfekte krop. Jeg vil udforske hver en kvadratcentimeter af hende. Jeg er Peter. Jeg har overgivet mig, Jeg har lagt mit våben og mit skjold.
   Han kom til at tænkte på en sommerdag for nogle år siden, da de lige havde mødt hinanden. De havde været ved stranden hele dagen og var blevet længe efter, at den sidste badegæst var taget hjem. Det var blevet aften og de havde elsket i vandkanten. Det havde været fantastisk og meget intimt. Bagefter havde de ligget og kigget på stjernerne og talt i flere timer.

Vi elsker uden at udveksle et eneste ord. Der er intet før og intet efter. Bare dette.
   En fjerbold landede på maven af Peter og rev ham ud af sit dagdrømmeri. Receptionisten Louise kom spurtende hen over græsset og skyndte sig at samle den op. - Hvordan har løven det?

Peter smilede. - Jo tak, udmærket. Grrrr!

Jeg kysser hende farvel. Vi skal aldrig ses igen og det gør os intet.