Det er svært, Mor, at acceptere at jeg vidste du var ved at blive senil dement og samtidig alligevel ofte brugte dig som barnepige. Jeg havde, i 1994, et enormt behov for at gå i byen, jeg drak meget og sov meget. Når det hele blev FOR uoverskueligt, enten pga. søvnbehov eller tømmermænd, - eller hvad der nu end havde kørt mit overskud ned til et underskud -, endte det med at børnene røg ud til dig. Og det er endnu en 'svær kamel' at sluge. Nu bagefter. Dengang havde jeg også dårlig samvittighed, det kan jeg dog huske, men hele mit indre var et sandt overflødighedshorn af dårlig samvittighed og jeg kunne vel egentlig ikke helt filtre dem fra hinanden.
   Grundlæggende, Mor, har jeg altid ØNSKET at være et godt menneske, du har jo altid tilstræbt at give os godhed med i bagagen, godhed og omsorg for andre, men det blev bare så svært. Jeg havde intet overskud til at forsøge at ændre på nogle ting, og var vel egentlig også stadig milevidt fra at kende omfanget af mine problemer.

Jeg FORSTÅR ikke, hvorfor jeg ikke søgte hjælp. Hvorfor jeg ikke brugte sundhedsplejersken til at få hjælp til Alex. Hvorfor jeg ikke gik til lægen. Men jeg tror jeg efterhånden anså mine problemer som værende 'At være et dårligt menneske'. Jeg tror simpelthen jeg anså mig selv for at være verdens dårligste menneske, rådden og fordærvet inden i. Egoistisk til fingerspidserne. Og at disse egenskaber ikke var symptomer, men simpelthen bare MIG. At sådan var jeg åbenbart bare. Det kom mig ikke for, at mine 'dårlige egenskaber' egentlig udsprang af et indviklet net af traumatiske begivenheder. Et net, der filtrede sig totalt ind i hinanden: Sorgen over at miste dig, erkendelsen af at jeg var på vej til at blive forældreløs, min usikkerhed overfor at skulle klare mig uden dig, og min dårlige samvittighed over ikke at kunne elske min søn. Disse ting førte en masse andre ting med sig, og gjorde konstant min dårlige samvittighed større, hvilket førte til at jeg rendte i byen og drak mere for at dulme de grimme følelser, hvilket igen førte til at jeg ofte havde tømmermænd og var træt og dårlig helt ind til marven. Hvilket slutteligt førte til at jeg fik mindre energi til børnene, orkede aldrig noget og derfor fik endnu mere dårlig samvittighed. Og så kørte cirklen videre derfra. Nettet blev større.