Den, der graver en grav for andre...

"De er simpelthen umulige på det hold!"
   Jeg vender mig fra kaffemaskinen og ser Karen komme grædende ind på lærerværelset. "Åh ja, du snakker garanteret om hold 1b?"
   Hun nikker. (Dem kender jeg godt. De ER støjende og uregerlige i alle teoritimerne, både dansk, engelsk og samfundsfag. Kun i de praktiske fag på smedeværkstedet er de arbejdsomme og interesserede).
   Jeg sukker, sætter mig ved siden af Karen og lægger armen om hende.
   "Hvad skete der?"
   "Åh, Else alting,"
   Hun snøfter. Så vælter det ud af hende.
   "Jeg kan ikke engang fortælle dem, hvad timen går ud på, uden at de snakker. Jeg må gentage mig selv flere gange, før alle er med. Så snart jeg vender ryggen til dem for at skrive noget på tavlen, bliver de urolige igen. Kasper rejste sig og gik rundt i klassen i dag. Og da jeg sagde, han skulle sætte sig ned, grinede han bare og sagde, at han sgu' da ikke ku sidde stille. Jeg har jo ADHD, sagde han og grinede endnu mere. Så tag da din medicin, sagde jeg - og lad være med at bande i mine timer! Men så begyndte de..."
   Karens gråd tager til igen, og hendes skuldre ryster. Jeg holder forsigtigt om hende. "Ja, hvad skete der så?"
   Flere af kollegerne er kommet hen til os. Hans Peter, som nok er den skrappeste af os 8 teorilærere på metaluddannelserne, ser på Karen med sine sammenknebne grå øjne.
   "De umulige små røvhuller - de skulle ha' nogen flade!"
   Jeg overhører ham og koncentrerer mig om Karen.
   "Hvad skete der så, Karen?"
   "Så kastede Thomas et blad op til mig og råbte, om ikke vi kunne læse det i dansktimerne i stedet for det bræk, jeg serverede."
   Skuldrene ryster stadig, og Karen snøfter.
   "Det var et pornoblad! Hvad giver du mig?"
   Nu lyder hun vred. Det er bedre end ked af det. Jeg forsøger at gøre min stemme let.
   "Nå da, de er ikke kede af det. Drenge i dén alder tænker ofte på sex."
   Karen kigger op.
   "Det kan godt være, men de skal i hvert fald ikke komme med porno i mine timer. Så jeg blev skidesur og brugte resten af timen på at skælde ud og råbe højt... ja altså indtil jeg skred ud af klassen og herind. Timen var nok ikke helt færdig."
   Hun rækker ud efter køkkenrullen på bordet og pudser næse. Jeg giver hendes skulder et lille tryk, inden jeg fjerner hånden.
   "Hvordan reagerede de på det? Forstod de, hvorfor du blev vred?"
   Hun krøller det brugte stykke køkkenrulle sammen til en lille hård kugle.
   "Ja, men de var ligeglade. De sad bare og grinede alle sammen, mens jeg skældte ud. De har simpelthen ingen respekt!"

Om onsdagen har jeg selv hold 1b til engelsk. Og de ER en urolig klasse.
   Da jeg kommer ind i klassen, sidder halvdelen på bordene, mens resten mangler. Jeg sætter mig ved katederet og venter. De kigger lidt på mig, mens de snakker videre, men efter et par minutter begynder de at sive ned på deres pladser. Efter yderligere 5 minutter kommer resten af flokken grinende ind i klassen. Kasper, der er et hoved højere end de andre, kommer sidst ind ad døren, som han med albuen smækker i bag sig.
   "Vi har været ude og spille fodbold, Else. Vi kunne ikke høre, at det ringede ind."
   Resten af klassen griner - vi har ingen klokke på skolen, de skal selv holde øje med tiden. Jeg svarer ikke, men bliver siddende og venter. Efter en del skubben frem og tilbage med borde og stole, bliver der sådan næsten ro, og de fleste kigger afventende op på mig. Der er også mange af dem, der gerne vil lære noget, farer det gennem hovedet på mig. Jeg rejser mig og begynder at dele dagens materiale ud - en engelsk manual med nogle opgaver til. Så lyder Kasper stemme igen.
   "Åh Else, jeg har så ondt i pikken, hvorfor tror du, jeg har det?"
   Klassen griner. Jeg overhører med viljen bemærkningen. Så prøver han noget andet.
   "Sikke mange krøller du har. Har du haft håret i krøllejernet i weekenden?"
   Mere grin og latter. Jeg vender mig langsomt om mod Kasper, løfter hånden og klassen tier i spænding. Vil jeg gå amok? Skælde ud? Græde?
   "Jeg tror, du skal være glad for, at jeg ikke spørger dig, hvad DU har haft i krøllejernet, efter den udtalelse du kom med lige før!"
   Klassen eksploderer i grin. Andreas dunker Kasper i ryggen.
   "Den var du selv ude om,"
   Thomas klapper i hænderne.
   "Kom igen, Kasper."
   Kasper griner lidt fåret, men siger ingenting. Han er helt sikkert ikke slået ud endnu, det er tydeligt.
   Resten af timen forløber nogenlunde fredeligt, da jeg får dem sat i gang i små grupper.

En lille uge efter står jeg ude på pædagogisk værksted i en pause om formiddagen og kopierer noget materiale. Vinduet står åbent, for det er en lun efterårsdag. Jeg kan høre, at hold 1b spiller fodbold ude på plænen i pausen, sådan som de plejer.
   Pludselig hører jeg Thomas' stemme lige uden for vinduet.
   "Hvad skal vi drille Karen med i dag? Porno dur jo nok kun én gang."
   Kaspers grin og hans stemme er heller ikke til at tage fejl af.
   "Ja, hun blev helt hysterisk, men så slap vi da for at lave noget DEN time."
   Thomas hoster.
   "Det er møgkedeligt! Hvorfor kan vi ikke bare være på værkstedet hele tiden?"
   Der er stille lidt. Så kan jeg høre Kaspers stemme igen.
   "Nej, vi kan ikke bruge flere pornoblade på Karen, lad os prøve det på Else i engelsk i morgen. Der må være NOGET, der kan slå den bitsch ud af kurs! Hun er ikke til at hyle ud af den."
   Thomas hoster nu og spytter, som jeg har set ham gøre så tit. Den dreng skulle slet ikke ryge.
   "Vi kan tage øl med til timen i dag?" .
   Kasper svarer hurtigt og med mørk stemme.
   "Nej, det vil bare give dem en undskyldning for at smide os ud. Men der står vist ikke noget i reglementet om, at vi skal møde påklædte til timerne. Vi kan smide skjorten og sidde i nøgen overkrop? Hun har sgu' da godt af at se nogle unge mandekroppe - måske bliver hun helt våd!"
   Thomas griner højt.
   "Hun får nok ikke for meget af den slags, den gimpe. Hvem gider hende?"

Til frokostpausen kommer Karen ind på lærerværelset og er rød i hovedet og helt ned på halsen. Hun siger ikke noget, men jeg kan se, at hun er lidt rystet. Heldigvis er hun ikke helt opløst! Det var godt, jeg lige nåede at advare hende, inden hun gik ind til klassen. Jeg overvejer mit modtræk til deres porno i morgen.

Næste dag er jeg parat.
   Klassen sidder for en gangs skyld på deres pladser, da jeg kommer ind. Porno-stuntet er åbenbart spændende. Jeg lader som ingenting og smider nogle papirer på katederet.
   "I dag skal vi lave en skriftlig opgave."
   Der lyder en stønnen fra klassen. Engelsk er slemt, men skriftligt engelsk er helvede for dem.
   "Så synes jeg da lige, at du skal se det her".
   Kasper kaster grinende et hæfte op på katederet.
   "Kan vi ikke skrive om det? Det er meget sjovere end dine kedelige tekster! Men det er måske ikke et område, du kender ret meget til?"
   Hele klassens øjne er rettet mod mig. Jeg kaster et blik på pornohæftet med de nøgne kvinder med deres kæmpe silikonebryster og spredte ben.
   "Næh, jeg har noget bedre materiale."
   "Min røv er bedre end dit engelskmateriale."
   Kasper sukker højlydt.
   "Ja, det er ret præcist udtrykt."
   Jeg smiler, imens jeg deler papirerne rundt. Efterhånden som eleverne får opgaven, opstår der latter og tilråb til Kasper.
   "Nå da, Kasper, sikke nogle gode billeder af dig!"
   "Ha ha, ja, lad os skrive om dem!"
   "Fuck, hvor kan du se grim ud, Kasper!"
   Kasper er den sidste, jeg giver papirerne til, og hans forbløffede udtryk, da han kigger på dem, er guld værd.
   "Ja, opgaven går altså ud på, i løbet af timen, at digte en historie på engelsk om et eller flere af disse billeder." .
   Kasper stirrer på papiret.
   "Hvor har du fået dem fra?"
   Jeg tror sørme, han rødmer lidt. Mit svar er sukkersødt.
   "Fra din Facebook profil. Du ved da godt, at alle billeder der er offentlige ikke? I hvert fald hvis man ikke selv sætter begrænsninger op, og det har du jo ikke."
   Billederne af Kasper - nøgen, fuld, skæv, i mærkelige positioner og med forvredne udtryk i ansigtet - sætter gang i fantasien, og alle får afleveret en historie, inden timen er slut. Alle på nær Kasper. Han er blevet lidt rystet, kan jeg godt se. Gik jeg for vidt? Jeg tror ikke, vores direktør vil værdsætte min kreativitet med hensyn til materialer, hvis Kasper skulle finde på at klage. Men jeg har satset, og jeg håber, vi nu kan lave en våbenhvile.

Jeg er på vej hjem og går over parkeringspladsen mod min bil, da Kasper kommer kørende på sin knallert. Han kommer hen mod mig. Jeg kigger direkte på ham og smiler.
   "Hej." .
   Han ser ned i jorden.
   "Hej, kan vi snakke lidt?"
   Sikken høflighed!
   "Ja selvfølgelig, Kasper, kan jeg hjælpe dig med noget?"
   Kasper griner skævt og kigger hurtigt på mig.
   "Ja, altså... Jo, du er sgu' god nok. Du kan godt tage noget sjov!"
   "Tak, Kasper. Det kan du åbenbart også. Jeg håber ikke, jeg gik for vidt i dag. Det var ikke min mening at gøre dig til grin i klassen."
   I hvert fald ikke FOR meget til grin tænker jeg ved mig selv. Kasper ryster på hovedet.
   "Nej, det var ok. Jeg ville bare sige, at jeg er altså ikke så skidegod til engelsk - du ved, læsning og skrivning det er ikke min stærkeste side, men altså jo... jeg vil gerne lære det. Jeg tænkte, om du kunne hjælpe mig lidt... sådan uden at vi siger det til de andre."
   "Det vil jeg gerne Kasper, men det kommer til at koste."
   "Penge?"
   Han lyder skuffet.
   "Jeg har altså ikke råd..."
   Jeg afbryder ham.
   "Nej, du skal love mig at holde op med at drive Karen og de andre lærere til vanvid. Og der er altså også nogen i klassen, som gerne vil lære noget, men du er så stærk en personlighed, at du sætter standarderne. Der er en del i klassen, som følger dig. Forstår du det?"
   Han griner lidt.
   "Ja, det tror jeg godt, jeg forstår. Jeg vil gerne prøve, men det er ikke skide nemt for mig. Jeg har aldrig været gode venner med lærerne og skolen."
   Nu er det mig, der griner.
   "Ikke før nu. Men i dag starter du forfra og giver os en chance - til gengæld skal jeg hjælpe dig med alt det, du beder om. Har vi en aftale?"
   Han griner også og nikker, gasser op og laver tydelige bremsespor på asfalten, da han vender knallerten rundt og kører væk.

"Ja, sådan foregik det altså."
   Jeg ser over på min direktør, der sidder foran mig i sin bløde kontorstol og betragter mig indgående. Så har Kasper altså alligevel indgivet en klage - hvem ved, måske presset af kammeraterne? "Sexchikane," siger direktøren og ser sikkert allerede Ekstrabladets store overskrifter for sig. Jeg står til skideballe.
   Heldigvis er direktøren i godt humør, så jeg slipper med en advarsel. Jeg må se at få taget den efteruddannelse til vejleder, så jeg slipper for at undervise så meget - hvem ved, måske helt?