"Skal vi ikke køre selv til Aarhus?" foreslog Dot. "Det tager jo ikke så lang tid, og det er også billigere end DSB, når vi er to - på trods af broafgiften."
   "Det er fint med mig," smilede Thomas. "Jeg har ikke noget imod at køre langt, og så kan vi jo diskutere vores strategi til mødet med leverandøren undervejs, og du kan tage nogle notater."
   Og sådan blev det. Efter nogle timers kørsel uden de store trafikale problemer ankom de til Hotel Scandinavian Center midt i Aarhus ud på aftenen og tjekkede ind.
   "Jeg tror, jeg tørner ind nu," sagde Thomas, da de havde fået deres nøglekort. "Klokken er næsten 21, og vi skal være friske i morgen."
   Dot sendte ham et bedårende smil, og smilehullerne i hendes kinder trådte tydeligt frem. Thomas tænkte - og bestemt ikke for første gang - at hun var utrolig smukt skabt. Det var en sand fornøjelse blot at kigge på hendes harmoniske træk, lange blonde hår og smukke kvindelige former. Så helt igennem perfekt! Den røde spadseredragt og de høje røde stiletter gjorde hende næsten uimodståelig.
   "Ok," kurrede hun. "Har du brug for en kvindelig hånd til at hjælpe dig i seng?"
   Med blussende kinder svarede Thomas: "Åh, det er skam et fristende tilbud, men du ved godt, at det ikke går!"
   De gik ind i elevatoren, og hendes bryst strejfede hans arm - var det tilfældigt? Han trykkede på knappen til 6. sal og skyndte sig ud, da elevatoren standsede. Deres værelser lå side om side. Hun klemte hans arm og gav ham et hurtigt kindkys, før hun forsvandt ind på sit eget værelse. Et anstrøg af parfume, hendes store, blå øjne med de meget lange øjenvipper, hendes vrikkende bagdel, så blev døren lukket, men ikke låst. Thomas var meget bevidst om, at hans begær var vakt, men han beherskede sig.

Forretningsmødet var en succes, og de fik en god kontrakt med hjem, så stemningen var fin i bilen på vejen tilbage til København.
   De småsludrede, snakkede om de andre deltagere på mødet og om vejr og vind. De var kommet til Lillebæltsbroen, da hun pludselig og uden varsel strakte sin venstre hånd ud og kærtegnede hans højre ben.
   "Altså Dot, du ved godt, at det der er en meget dårlig ide, ikke?"
   "Hvorfor egentligt?" spurgte hun. "Du er jo tiltrukket af mig, og jeg vil gerne have dig." Hun bevægede sin hånd hen mod hans skridt, men han slog den væk: "Hold SÅ op," sagde han vredt. "Glem det, der bliver ikke noget af det!"
   Hun så vurderende på ham og sagde så nøgternt: "Hvis du ikke vil, så kan jeg fyre dig. Det er jo mig, der er chefen!"
   "Hold nu op - du ved godt, at alle pengene i virksomheden er mine. Det er mig, der har investeret alt i virksomheden. Og det har jeg en kontrakt på! Du blev chef, fordi du tænker så hurtigt og klart, men det er mig, der trækker i trådene."
   "Er du sikker på det? Jeg vil for øvrigt meget gerne se den kontrakt."

Næste dag smed han kontrakten på skrivebordet foran hende. Se så her - her står der sort på hvidt, at alt, hvad der er investeret i firmaet, er kommet fra mig."
   Hun studerede papiret, krøllede det sammen, smed det i den brugte kaffekop, som stod foran hende og satte ild til det med sin lighter. "Så," smilede hun, "nu er der ikke nogen kontrakt længere. Så nu må du hellere gøre, som jeg vil. Kom så, lad os tage hjem til mig, hvis du ikke vil fyres."
   Thomas så målløs på hende, nikkede så langsomt: "Ok, du vinder. Og selvfølgelig er jeg tiltrukket af dig, så smuk, så perfekt, så kvindelig du er."
   Hun smilede tilfreds, rejste sig op og tog sin frakke på. "Så lad os køre."
   "Jeg bliver nødt til at tage forbi en kunde på vejen. Jeg har lavet en aftale, men det tager kun nogle få minutter," sagde Thomas og forsøgte at lyde henkastet.
   Hun studerede ham, men konkluderede så, at alt vist var i orden. "Ok, et par minutter, men ikke mere, vel?" sagde hun.
   Da Thomas kørte op foran firmaet "NRT", mærkede han Dots uro. Han parkerede hurtigt foran, sprang hurtigt ud af bilen og låste den udefra. Hun forsøgte at åbne døren, men kunne ikke.
   "Den er låst udefra, sid nu bare stille, så kommer jeg om et øjeblik," råbte han over skulderen og forsvandt ind ad døren.
   Et øjeblik efter kom 4 store, stærke mænd ud af døren, låste bilen op og trak en hylende, skrigende og hårdtslående Dot ud af den. Et par forbipasserende skævede til optrinnet, men det så ud til at være hverdagskost for de fleste, så mændene fik uhindret trukket Dot ind igennem døren. Hendes protesterende skrig fortonede sig langsomt.
   På salgschefens kontor hang der store plakater, der reklamerede for "New Robo Technology". Ved siden af dem stod Thomas og rystede. "Puh, det var godt nok ubehageligt. Hun var jo både køn, dygtig og sød! Det var nogle gange svært at huske på, at hun kun var en robot. Især da hun begyndte at udvikle følelser for mig. Er det normalt?"
   "Desværre ja," svarede salgschefen. "Det er rigtigt skidt for os, for der har været flere tilfælde for nyligt. Det ser ud, som om i hvert fald de kvindelige robotter er begyndt at udvikle følelser og udføre deres egne ideer. Vi omprogrammerer dem naturligvis, så snart vi får dem ind, og det var i hvert fald godt, at du opdagede det i tide, og at du ikke lod dig rive med af dit eget begær. Du har vel set artiklerne på Internettet de sidste par dage?"
   "Næh, ikke rigtigt." Thomas rystede på hovedet.
   Salgschefen nikkede over mod en opslagstavle med et print af en artikel fra en eller anden online nyhedstjeneste. Thomas trådte et skridt nærmere og læste:
   Kvindelige robotter går amok.
   Virksomheden NRT, som er verdenskendt for deres højtudviklede robotter, der ser fuldstændigt ud som mennesker, og som er blevet en uvurderlig hjælp i mange virksomheder i dag, er kommet ud i noget af et stormvejr.
   Der er for nylig konstateret alvorlige fejl med en del af de utroligt smukke og attraktive kvindelige robotter, som har spillet rollen som kvinde lidt for godt og har forsøgt at forføre deres ejere. I de tilfælde hvor det er lykkedes, har resultatet været katastrofalt. Så snart kvinderobotten har fået manden med i seng, kastrerer hun ham og mærker ham i panden med ordet: "Kvinde". Disse meget attraktive robotter - ofte med høje røde stiletter - er tilsyneladende begyndt at føle og tænke selv, men de har vist helt misforstået konceptet mand/kvinde. Forskellene på de to køn skal jo komplementere hinanden, ikke udviskes. De tror tilsyneladende, at ligestilling betyder, at vi skal være ens!
   Der er i øjeblikket ingen, der kan give nogen forklaring på problemerne eller finde nogen årsag, men eksperterne arbejder på sagen.
   "Det er jo uhyggeligt," udbrød Thomas, og salgschefen nikkede samtykkende.
   "Ja, det er mildest sagt en katastrofe for firmaet, og det vil tage os nogen tid at få bragt tingene i orden, men vi gør alt, hvad vi kan."
   "Ok, men jeg har brug for en ny logisk og hurtigt tænkende chef robot til min virksomhed. Kan du levere det? Og denne gang vil jeg gerne have en mand!"