Efter festen:

Jeg er stukket helt af efter at den sidste kønne pige gik hjem. I hendes hvide top med de stikkende bryster. Johannes kyssede hende farvel. Så enkelt. Nu er vi kun drengene, og roen har lagt sig over stuen. Samtalerne tænder dem ikke mere. Jeg pludre løs. Frit fabulerende. Først klar nu. Johannes har skruet ned for musikken, jeg har skruet den op. Og så igen. Johannes skruer ned for musikken. Joakim gaber, erkender sit nederlag. Jeg sætter ny musik på, skruer op, så lidt ned igen, som de tre andre udsender en tyssende sky. Kom nu. Gulvet knirker under mig, dansende, Vælter ind over sofaen, rejser mig som bokser. Bokser. Vælter ind i hylden. Undskyld Johannes. Jeg vil trække gardinerne ned, som den tidlige morgensommersol overvintrer de andre. Kom nu! Jonas kommer med. Vi drikker et shot fra vindueskarmen. Og skoven rejser sig i stuen. Joakim og Johannes, først snigende, så slippende, så flippende. En af Kashmirs opkvikkende sange, Jimmy Fame Flame. Ved et mirakel lykkedes jeg med mit musikvalg, dog ikke nok til at genvække pigerne, Signe, Malou, Janni. Det slutter snart. Vi fodboldskuldeskubber. Joakim banker flade hænder mod loftet. Vi råbe-synger. Og jeg elsker det, elsker det for meget. Det naturlige forlader mig, bliver for overstadigt insisterende. Joakim kaster sig tilbage i sofaen, ryster hænderne, slut for i aften med ham. Skal blot mande sig op til at stige på cyklen. Jonas imiterer en tandbørstning og går ovenpå. Jeg klamrer mig til Johannes, om vi ikke skal sætte os udenfor og ryge en smøg. Giver du ikke en smøg? Han ryster to ud af pakken og krøller den sammen. Jeg farer omkring hans dovne skridt, som en lille dreng.
   Vi sætter os ved den vilde busk. Grønt er den vokset op af bænken og øverst dækker den mit hoved som en hjelm. Jeg elsker det her, jeg elsker netop det her. Luften er forbandet frisk. Månen forbandet hvid. Kontrasterne står som bankende knytnæver. Jeg kalder på ham, kalder ham frem. Han har de trætte tanker på en pige. De famler ikke ligesom mine, men omfavner en pige, som noget han ikke er usikker over for, og så alligevel, en lille smule. Om han egentlig vil hende, han kan ikke bestemme sig. Hun er da ellers guddommelig smuk, jeg forstår det ikke. De stikkende bryster i den hvide top og al den anden umulighed ved hende. Hvordan kan du ikke, hvordan kan du være i tvivl? Om noget er han ikke den tvivlende type.

Jeg burde stoppe med at pille i øletiketten. Pigerne har ikke ligefrem haft travlt med mig, men Janni sagde faktisk noget, et hint om noget. Jeg øffede et eller andet af mig, talte dårligt om en anden pige i en abrupt bang-sætning. Derefter ud at lege med min tisstråle og kalde mig selv en idiot henover håndvasken. Jannis ekspressive ansigt, som jeg gerne vil ligge mit blik på, ligge et selvtillidsfuldt blik i. At kunne kunne nyde det, at møde hende med øjnene i samme højde, på hinanden. At måle mig med noget så højt.
   Hun er forlængst gået i seng. Under dynen ligger hun i undertøj, glat hud, i et værelse som er smittet af hende. Og hvis hun en dag, og resten af Revninge i øvrigt, sover helt igennem, så er det der jeg vil gå hen. Træde ind, med en plagsom samvittighed. Sætte mig ved hendes skrivebord og kigge ud af hendes vindue. Skæve over til hende, stjæle. Stjernerne, de fredeligt inviterende stjerner, længere væk end nogen berøring, slikker de tanken mod større tanker, som jeg ikke evner at tænke. Benovet over tilværelsen kigger jeg på mine hænder, spænder dem og ser min egen uformåen. At de ikke kan noget, at de som genstand er stærke og kan noget, men at jeg ikke kan føre dem til noget. At min vilje-trang er tilstede i dem, at de viser vej i deres muskuløse spænding, men enhver hvidtoppet pige er urørlig. At jeg endnu ikke kan sige dem noget, sniger mig ind i et hjørne eller kryber ned i en stol.

Jeg forstår ikke hvad det er som Johannes kan, men han kan det. Det er ikke noget, som vi kan snakke om således at jeg indprenter mig det og derefter gør det. Purung, dum, er jeg blevet i løbet af det sidste dybt-dyne-agtige år. Jeg er ikke nået til at kysse nogen og at kysse det vil jeg. Det falder ham naturligt, og hans instinkt er soleklart omkring den pige han vil, men i dette tilfælde ikke rigtig vil. At hun var for tør! Jeg forstår det ikke. Alt ved dem skriger ellers om frækhed, men hun havde altså beklaget sig. Johannes plejer ikke at tale så åbent om det, og endnu engang blærer han sig ikke, promoverer ikke noget, men helt ærligt, det var ikke det bedste sex de havde haft. Han skodder smøgen, vil i seng. Jeg afkræfter endnu engang, at jeg har noget kørende med nogen, hvilket egentlig blot står som en rutinesag. Jeg er en idiot over for det, hægtet af dette noget, som har grebet om sig, roterer enhver samtale, blikke, tøjvalg, håret, at gå.
   Jeg kan bare sove på sofaen, hvis jeg ikke gider køre hjem. Jonas sover allerede i Johannes' seng, så der er ikke plads til flere. Jeg takker. Pakker mig under vattæppet.
   Som jeg ligger og ikke sover, friskere, ufrivilligt tanke-oplivet, holdt i live længere fra søvnen end enhver gående bevægelse. Johannes tøjvalg, matchende som en harmonisk prik. Om jeg lånte en af hans bluser, den ville ikke være den samme på mig. Og når jeg drikker en Royal, som han også drikker Royal, er det ikke den samme øl.
   Der var faktisk en pige. Helene. Nogle måneder siden. Hun inviterede mig med ud at tisse. Jeg afslog, tog opstilling et stykke fra døren. Og da vi lå i sengen, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre med min stive pik, som bankede på cowboybuksen, bullede ud på en ubehageligt afslørende måde. Foldede dynen omkring den og blev ved med at være i håbløs kontrast til hendes lethed, de tungt følende øjenvipper som sank i og åbnede sig stikkende i min nakke. Hun er tidligt på den, blød, lige til at flade ind i. Hun krammer en træstamme, som smutter ud af hende favn, stiller sig på bagbenene og lunter ud af døren. Hvor jeg puster ud, hviske-bander over min stive pik, som jeg ikke kan tale på plads. Snart er hun sammen med Jonas, chancen smuldret.
   Min idioti ligger sig i brak. Jeg burde have gjort det, brudt forbandelsen. Hendes hofter så bløde, af alle ting, så var det, det jeg burde. Endelig prøve det. Snakkepuslet, teenage-elsket pisse usikker. Ingen af os ved jo forhelvede hvad vi laver, men jeg ved det efterhånden væsentligt mindre, end de fleste af de andre. Det gror vildt. I mit hoved er de fremragende kørende, knepper for anden, tredje og fjerde gang. På græsplæner, i skove, på pigeværelser, skoletoiletter, hvad ved jeg? Ikke en skid.

I ring og ring ser jeg på min pik, spiller den af til voksen-sex. Iklæder mig stramme boksershorts på aften-værelset belyst af fjernsynet. Mærker pikken blive stiv. Den banker og kæmper sig op i de spændte boksershorts, og da der ikke længere er plads, trækker jeg boksershortsene ned og spiller den af, mens jeg tænker på Helene. Sexopløst nyder hun Jonas pik, mens jeg anonymt ser på.

Jeg fryser på fødderne, folder mig sammen under det vattæppet og nyder det. Nyder at folde mig sammen under et tæppe der er for lille i den kølige stue, hvor morgengryts friskkolde luft står ind af vinduet. Solen rød. Enkelte biler glidende stillevenligt, uhilsende de sovende.


Luder-Madonna DVD:

Det er en piges-stønnende-himmelkor, som om aftenen lader sig opløse. Hun støtter sine hvide arme i hans skød, som hun glider ned over ham. Ballerinaskoene, de hvide fodboldstrømper med grønne striber og hendes miniskørt er et morgenomkvæd tættere på himlen, som kameraet blotter hendes røv under den røde sløjfe. Spredt af en voksen mands grove hænder. Hun åbner sig op, åbner sig op for alle mænd som ser med. Og selvom denne DVD er halvt forsvundet, har mand efter mand fundet frem til den, og har sendt deres alene-hemmelige tilbedelses beskeder til hende. Hun takker sødt, men jeg ved med sig selv, at hun ikke er nogens mand. Der er en heldig mand, og næste dag endnu en heldig mand, verdens heldigste mand, når hun vælger ham til, ridder ham inderligt, med de hvide arme støttet på hans lår.
   Miniskørtet blafre op og ned over hans fingre. Han placerer tommeltotten, så hun også glider ned over den. Det er aldrig nok. Det er aldrig nok. Der er ikke nok af min krop til at fylde hendes ud, og hun ville ikke blive min nok, ikke helt. Hun lever denne fantasi op, men som jeg hiver i pikken bliver den så stiv, at lysten trækker sig ind i min krop. Hendes støn er for stort, helt igennem hendes. Det peger på en hemmelig som er hendes alene, smukkere end min udløsning, der ikke fortjener, kun kan komme uden på hende, glide af hende. Hendes støn er hendes, hendes hemmelighed, men som de glider ned over denne mand ville jeg ønske, at jeg kunne forvandle mig til en stenfigur, siddende med hende, hendes begærende vug-stød, hendes våde orgasmer løbende ned over mig. Og jeg vil knugeknusse hende fast, så det smerter i hende mens hun kommer. Men hun skal ikke se på mig med bange øjne, hun skal fortsætte sin stønnede-himmelstorm, mens jeg knuger livet ud af hende.
   Jeg slukker efter at jeg er kommet fjerde gang. Det er ikke nok, mine udløsninger ingen rigtig forløsning, men som jeg når den fjerde, taber fantasien kroppen.