Hoster et for tidligt godmorgen til mig selv. Sulten. Indsnuser lugten under dynen. Den umiskendelige lugt af prut i lagenerne. Skubber dynen af mig og rejser mig. Gulvet er stadig beskidt. Det sætter sig under mine fødder. Forpulet. Et suk og bukserne kommer på, endnu et og trøjen følger. I køleskabet er der tomt. I fryseren er der tomt. Vandet i vandhanen, i bruseren, i radiatoren er koldt. Udenfor er der koldt. Vinden truer, iklæder mig den tykke vinterjakke. Netto. En drøm om leverpostej. Forlader lejligheden. Tåen mod dørkarmen. Forbandede lort. En traktor ramler ind i nabohuset. Så kunne man vågne. Hættemågerne og ænderne løber om kap omkring mig. Græsset er fugtigt trænger igennem mine sko. Forbandet.
   Ved Netto ser jeg Anne, let til falds, løs på tråden. Et solur med skamlæber, en kultiveret fisse. Hun er ingenting. Du er et tog Bjarne. Hun taler til mig.
   "Er du døden?" Hendes blik. Misfornøjelse. Vinteren sætter sig i anklerne.
   "Nej, jeg er Bjarne." Hun smiler.
   "Du ligner ham ellers meget godt, sådan som jeg forestiller mig ham i hvert fald." Et muntert grin fra hendes mund. Munden.
   "Tak. Eller når. Det er da noget." Hendes læber. Men døden, hvad snakker vi om. Sig noget. Ord "Hvis jeg var døden, ville jeg ikke kunne nænne at gøre dig fortræd."
   "Jo, ja. Det må du jo selv om." Luften sprænger mine lunger. Læberne.
   "Jamen det gør jeg så" Hvad snakker vi om. "Du er utrolig svær at samtale med, ved du det? Har du hus i Næstved?"
   "Nej jeg kommer fra Rødovre." Hun kigger. Forstår mig ikke.
   "Det var en joke. Altså, man starter ofte en samtale med at spørge, hvor folk kommer fra. For at lette stemningen lidt, ikke?" jeg mislykkes med at forklare. Skal væk. Gnider hånden henover jakken, lægger armene over kors. "Jeg er en idiot, det må du undskylde. Kan du ikke forklare mig, hvordan det her fungerer?" Bider mig i læben. En fugl fløjter - jeg hører det ikke. Små gnistrende fly styrter ned omkring os.
   "Hvad snakker du om? Har du det godt?" Hun tager et skridt tilbage. Det er helt forkert. Læberne.
   "Nej slet ikke, eller. Jo. Ved det ikke. Hvad laver vi, hvad hed du? Undskyld. det ved jeg jo. Du er smuk." Forkerte ord. Rækkefølger og kategorier, glemt. De læber. De dejlige røde læber.
   Modtager et blidt skub fra hende. "Vil du lige. Du spytter altså når du snakker. Helt ærligt."
   "Det er sgu Ricard Møller." Peger. Han kommer gående med konen. "Sikke et tilfælde. Ej undskyld." Hendes blik flygter, fanges af mit igen. Afslaget. Det er uundgåeligt.
   "Du må hellere se at få handlet ind, ikke." Stumper af biler fyger om os, bolsjefabrikker bryder sammen. Gnaver i det løse hud under fingerleddet. Tænk om jeg blot spillede håndbold om søndagen. Hver eneste søndag. Og aldrig blev træt af at gribe og kaste. Gribe og kaste til det blev mandag. Og når det blev tirsdag bare fortsætte, indtil jeg kunne gribe og kaste, uden tanke på næste dag, eller noget at spise. "Bare jeg kunne gribe og kaste, mens kvinder føder børn, og kaster dem ud i verden. Mens jeg råber, dette - dette er fucking lykke!"
   "Ej hvad. Du gør mig altså nervøs." Kastes op. "Jeg går nu!" En katapult sender mig af sted. Rumfart.
   "Undskyld, undskyld jeg snakker osse, det er da helt forkert." Hendes mund. Hendes røde mund.
   "Ja, okay, men jeg har en aftale." et vink med slap hånd. Et farvel. Et, vi ses forhåbentlig aldrig igen. Tandtråd trænger igennem byen. skolebusser og fortove strimles. Jeg vendes mod Nettos røde mur. Benet spænder og sparker. Vreden vil pulveriserer. "Av. Satans, helvede". Foden i ild. Humper et par gange. "Sgu, fanden." Sulten. Meget mere end sulten.
   Døren åbner automatisk. Leverpostej og rugbrød. Mål for min sult. De andre kunder; kan de andet end at være i vejen? Pastapriserne. Uhyrlige! Grimme damer. Skubber til en af dem. Klokken 10 mennesker, føj hvor er de ækle og uappetitlige. Fremme ved kassen. En endnu ældre dame optager ekspedienten med hendes snøvlende ensomhed. Hvis man havde haft en frossen helleflynder, så. "Kom nu videre. Du får ikke de purløg billigere." Hun stirrer tilbage, skælver. "Det er den anden vej. Dame." Hun vender sig. Vifter purløgene over hovedet. Det bliver min tur. Kasseekspedienten kigger dumt.
   "Hej, ellers andet." Hendes ansigt. Ramt af en form for syge.
   "Har du det godt." Jeg ryster på hovedet, mens jeg siger det.
   "Jo tak." Hun kigger væk. Det er mig som burde kigge væk.
   "Ja for det har jeg ikke ser du. Jeg har det slet ikke godt, når jeg ser."
   "På beløbet?"
   "Nej, hvad tænker du på. Giv mig den 22 over."
   "Okay." Betalingen er ved at gå igennem, da jeg trykker på annuller knappen.
   "Jeg har ombestemt mig. Jeg vil have den 24 over. Det er min mors fødselsdag, og jeg vil give hende en stor, stor gave."
   "Okay, øjeblik." Hun er i opløsning. Automatiseringen er fuldstændig afklædt. Læner mig over disken og hvisker til hende.
   "Du er ynkelig ved du det?" Siger det lidt højere. "Nej, hvor er du ynkelig." Manden bag mig reagerer.
   "Hvad fanden bilder du dig ind?" Den ækle kvinde fra tidligere peger på mig, mens hun råber.
   "Han er syg, pas på." En lille dreng trækker sin mor i ærmet.
   "Hvad sker der, mor?"
   "Ikke noget skat - tag det roligt."
   "Hold så jeres kæft. dette er mellem os," råber det, mens jeg peger skiftevis mellem os. "Så fat det da. Og i øvrigt vil jeg gerne have den 26 over, søde pige." Manden bag mig skal til at reagere, tumult opstår. En hurtig beslutning. Min vrede brækker hans næse, og han styrter i gulvet, herligt. Drengen sætter i et skrig, og den ældre dame hviner.
   "Så gør dog noget. Han er skingrende skør." Jeg river kortet til mig. Bukker for publikum. Uddeler fingerkys. "Uduelige kvindemenneske. Og fuck jer alle sammen" Baglæns, i små spring, forlader jeg butikken med næverne klar. "Er der flere."
   En hund bjæffer af mig, "så bid mig da møg kræ." Stikker mit fjæs ned til den. Snerrer tilbage. "Kys mig eller bid mig." Sulten. Jeg er et tog.
   En lavine vælter. Smadrer gennem Netto og ud på parkeringspladsen. Jeg løber. Løbende. Lavinen stopper, men under mig sprækker jorden. Jeg hopper mellem fladerne omkring sprækkerne. Hoppende. Falder på alle fire. Bjæffer. "Fuuuuuck!"