Det var med frakken over armen, at hun forlod festen og i stedet begav sig ud i det kolde vintervejr. Sneen knirkede under hendes sølvfarvede stiletter, og træerne langs vejen stod som høje skarpe silhuetter. De virkede mere uhyggelige, nu hvor mørket var faldet på. Hun skævede op til vinduet på 2. Sal, imens hun febrilsk forsøgte at stikke armene ind i frakkeærmet. Musikken og lyset strålede ud i den mørke stilhed, der herskede uden for lejligheden. Tidligere på aftenen var hun blevet lukket ind i varmen og budt på lækker vin, af ham hun allerhelst ville tilbringe aftenen sammen med.
Hun stod uden for døren og tøvede lidt før hun ringe på. Bag døren kunne hun høre folk grine og snakke. Så trykkede hun på knappen idet hun tog en dyb indånding og rettede ryggen. Døren blev åbnet. Han var lige så smuk, som hun huskede. De mørke øjne mødte hendes, og rent intuitivt smilede hun og blev helt varm i kroppen.
"Hej Lisa. Kom indenfor. De andre er allerede kommet." sagde han og trådte et skridt til siden, så hun kunne komme ind. Han gav hende et varmt kram, og holdt hende et par sekunder ekstra. Nok til at hun tolkede det som mere end blot et venskabeligt kram. Duften af hans parfume satte sig i næsen på hende. Hun snusede ind en ekstra gang, for at huske duften til senere.
"Har de været her længe?" spurgte hun lettere nervøst og trak frakken af. Han kiggede på sit ur. "En lille time, vil jeg tro. Kom så skal jeg præsentere dig" Han tog hendes hånd og trak hende med ind i stuen, hvor gæsterne sad rundt om sofabordet. Hun kendte dem ikke. De snakkede videre og skævede kun kort til hende, indtil han afbrød dem.
"Det her er Lisa. Lisa, det her er Anders, Axel, Trine, Liane, Simon, Tenna og min lillesøster Tilde." Han pegede på dem, mens han sagde deres navne. Alle pigerne var slanke og med langt mørkt hår og brune øjne, på nær Tilde. Hun var lav og blond, men alligevel lige så smuk som de andre. Pludselig følte hun sig ikke så selvsikker mere. Han tog et glas på bordet, skænkede vin op og rakte det til hende. De satte sig tæt op af hinanden, og hun mærkede et stift blik fra hans søster, ide hun lagde en hånd på hans lår. Så dukkede Dronningen op på tv-skærmen, og alt snak forsvandt. Han skænkede mere vin op til sig selv, og klemte kærligt hendes hånd.
En let, men iskold vind strøg igennem hendes hår og fik tørklædet til at blafre, imens hun viklede det om halsen. Hårene i nakken rejste sig, og hun trak tørklædet op over munden og ørerne. Hun famlede med lynlåsen i frakken, men fik den hurtigt lynet. De sorte nylonstrømper var løbet og hun kunne mærke, hvordan storetåen havde arbejdet sig ud gennem et hul i de tynde strømper. Bag gardinerne på 2. sal fortsatte festen, og hun satte kursen mod sin lejlighed. Lyden af hendes stiletter, gav genlyd i gaden. Den gav hende en fornemmelse af tryghed. Der var ikke andre mennesker på gaden, kun en enkelt taxa passerede hende. Der var kun chaufføren i den. Alkoholen susede i kroppen og gjorde hende svimmel. Hun stoppede og støttede sig til en lygtepæl. Pludselig følte hun sig meget fuld. To betjente rundede hjørnet og fik øje på hende. De gik med raske skridt i hendes retning, og stoppede lige foran hende.
"Er du okay?" Spurgte den ene af betjentene og forsøgte at få øjenkontakt. Nej, jeg har kvalme og har haft en rigtig dårlig aften, tænkte hun for sig selv. Den anden betjent tog fat i hendes arm, imens hun slap sit tag på lygtepælen. Han blev ved at holde fast, til hun stod mere stabilt på benene.
"Ja, tak. Jeg er okay. Jeg er snart hjemme." svarede hun smilende og pegede i retningen af sin lejlighed.
Stiletterne syntes pludselig alt for høje og nylonstrømperne strammede om maven. Hun kunne lugte det champagne, som hun havde spildt på kjolen tidligere på aftenen.
Champagnen brusede, da han skænkede glasset. Han smilede til hende og blinkede med det ene øje. Hans arm havde et fast greb om hendes talje, og de stod tæt nok til at hun kunne mærke hans hjerte. Duften fra champagnen var sødlig og blandede sig med hans parfume. Han kyssede hende på kinden og skålede med hende. Da han venligt gelejdede han hende mod et par stole, stødt hans søster ind i hende.
"Hov! Undskyld" sagde hun mekanisk uden at kigge på hende. I stedet sendte hun sin bror et underligt blik.
"Nåh, det gør ikke noget. Det kan vaskes af" sagde hun høfligt.
Men så var hun videre, med hånden for munden og spruttende af grin.
Glasset var næsten blevet tom ved uheldet. Hun tømte det i en mundfuld, så kiggede hun op på ham. Han havde sluppet sit greb om hendes liv og stod tavs ved siden af hende. Kjolen var blevet våd, og uden et ord forsvandt hun ud på toilettet. Hun kunne høre, hvordan de alle sammen blev ved med at grine inde i stuen. Hun fik en ubehagelig fornemmelse af, at det var af hende. Hun kiggede sig i spejlet, tørrede mascara væk under øjnene og gik tilbage til selvskabet.
Hun følte sig ikke særlig smuk, som hun stod der med hullede nylonstrømper og en lugt af spildt champagne. Hun ville bare gerne hjem i sin seng. De to betjente spurgte en ekstra gang, om hun var okay, før de fortsatte i den modsatte retning. Hun stod lidt, samlede sin handske op fra fortovet og fortsatte videre op ad gaden. Nu begyndte det at sne. Snefnuggene lagde sig som et hvidt tæppe på hendes sorte frakke og tørklæde. En kold vind blev sendt ned igennem den smalle gade, og fik hende til at skutte sig i tørklædet. Længere oppe kunne hun se den blå dør ind til hendes opgang. Hun satte farten op, selvom det smertede i fødderne at gå så hurtigt.
Inde i opgangen var der lunt, og hun opdagede pludseligt, hvor meget hun egentlig frøs. Hun undlod at tænde lyset, og gik med den ene hånd på gelænderet op på 3. Sal. Ligesom hun satte nøglen i døren, bimlede hendes mobil i tasken. Det var en SMS fra ham.
Hvor er du?
Hun lagde telefonen tilbage i tasken og låste sig ind i lejligheden. Der var mørkt og den synes endnu mere tom i hendes fuldskab. Hun trådte ud af skoene og lod frakken glide af armene og falde tungt på gulvet. Hvorfor havde han bare skrevet en SMS, tænkte hun, da hun lå nøgen og forfrossen i sengen, med dynen trukket op over hovedet. Han kunne da have ringet i stedet for. Hun kiggede igen på hans SMS - Hvor er du?. Der var ingen tegn på, at han overhovedet savnede hende. Hvorfor skrev han overhovedet?
Jeg er taget hjem! Skrev hun tilbage
Hun kiggede lidt på mobilen, før hun lod den dumpe ned på gulvet. Tårerne trillede ned af kinderne og tænderne klaprede. Hun var både vred, forfrossen og ked af det. Der gik ikke lang tid, før hun faldt i søvn. En dyb og drømmeløs søvn.
Da hun vendte tilbage til de andre gæster, var de holdt op med at grine. Nogle sang med på musikken, andre snakkede. Han dansede rundt med Liane i hænderne midt på stuegulvet. De grinede og alle skævede til hende, imens hun fandt en ledig plads i sofaen.
"Fik du champagnen af?" spurgte Tilde, imens hun lod sig dumpe ned i sofaen.
"Ja, så godt jeg kunne, men den bliver bare vasket i morgen." Tilde opdagede at hun kiggede ud på de to dansende.
"Du ved godt de to har været vilde med hinanden de sidste par år. Der er bare ingen af dem, der har turde gøre noget, du ved." hun rejste sig og efterlod hende alene i sofaen. Nu dansede de alle sammen og sang med på musikken.
Hun iagttog de dansende gæster, indtil han fik øje på hende. Han dumpede forpustet ned ved siden af hende og lagde hånden på hende lår. Han kiggede dybt ind i hende blå øjne.
"Hygger du dig?" lød hans silkebløde stemme. Hun kiggede stadig i retningen af hans søster, og følte sig ikke længere velkommen.
"Ja. Helt sikkert" løj hun.
"KOM NU! Vi skal danse" Råbte Liane fra den anden ende af stuen. Han kiggede på hende.
"Dét fint, jeg skal alligevel have noget frisk luft." Hun greb sin jakke i gangen og sneg sig ud i opgangen og ned på gaden med frakken over armen.