I huset skreg de hvide vægge ængsteligt af ensomhed, imens sollyset blev kastet rundt i rummet og gjorde det næsten umuligt for os at lukke øjnene. Det flød med gamle pizzabakker, overfyldte askebægere og tomme chips poser. Sovende mennesker lå spredt overalt på gamle madrasser og sofaer, og gjorde det næsten umuligt at komme igennem rummet. Det var fantastisk så frie og uafhængige de alle sammen så ud, alt imens de drømte deres helt egne drømme, hvis det da stadig var muligt for dem. Jeg forsøgte ikke at vække dem, men prøvede at liste lydløst forbi dem ind på Romas værelse.
   Jeg samlede et blad op fra gulvet og kiggede i det. Han stod bare ved vinduet og lod sig ikke åbenlyst påvirke af min tilstedeværelse.
   - Det kommer til at regne, Rosenknop, sagde han med en klump i halsen
   Roma kiggede ikke på mig, men åndede på vinduet og tegnede et smilende ansigt. Han græd aldrig, men det forventede jeg heller ikke. Der hang en sødlig duft af blod, sved og sæd i rummet, der nænsomt opslugte min fordrukne krop. Den trængte sig ind i min næse, kæmpede sig rundt i kroppen, for til sidst at gøre mig immun overfor lugten. På væggene hang der ikke andet end en slidt bue med sine uskarpe pile, som han havde fået af sin mor. Roma kiggede stadig uanfægtet ud af vinduet, imens regnen begyndte at piske ned, som han tidligere havde forudsagt. Det sorte hår gik i ét med hans trøje, og hans tynde hvide arme hang ud fra de store ærmer og lå over kors foran hans spinkle krop.
   - Jeg har gjort det igen, rosenknop
   Han havde gjort det før, og jeg vidste præcis hvad han havde brug for. Jeg rejste mig og viklede mine små korte arme omkring hans alt for tynde krop, kyssede ham i nakken og følte et smil trængte sig på. Imens begyndte noget at summe i min mave, det bredte sig til resten af min krop. Som om tusindvis af sommerfugle havde gang i et enormt orgie inde i min krop. Roma vendte sig lydløst og kyssede mig så blidt, at jeg næsten blev i tvivl, om han overhovedet rørte mine læber.
   - Jeg elsker dig, rosenknop.
   Han tog forførende fat i min spinkle hånd, og trak mig hen til sengen. Vi satte os ved siden af hinanden, og røg sammen en stille uskyldig joint, mens vi lod stilheden omklamre os. De hvide vægge pakkede sig bestyrtet sammen omkring os. De kærtegnede os i nakken, fandt vores hemmelige erogene zoner. De lod os begge få en så voldsom orgasme, at vi var bange for at gulvet ville forsvinde under vores nøgne, svedige kroppe.
   De sovende unge var nu kommet til livs. De summede sammen omkring en vandpibe midt i rummet, mens Roma og jeg gjorde dem selskab. Det var utroligt så stor han var når han rigtig foldede sig ud. Når han strakte sig og omfavnede os alle på én gang, og lod sommerfuglene parre sig inde i vores svage uskyldige kroppe. Han var stærkere end noget andet og overvandt alt. Der var delte meninger om ham, men trods alt var han den, der fik det hele til at hænge sammen. Ingen var i tvivl om når han dukkede op. Ingen kunne modstå hans ambivalens; han var den, vi alle savnede allermest, når han ikke var der, men samtidig den vi flygtede fra når han kom.
   Roma gav mig en følelse af sikkerhed, på trods af alt det jeg vidste han havde gjort. Han gravede sin kærlighed frem i sit varme hjerte og lyksaliggjorde mig med den. Ligesom når han gav mig en af sine joints, og fik mig til at føle mig som en af de udvalgte. Han passede på mig. Han var min beskytter og min superhelt, ligesom dem jeg læste om i hans tegneserier, der bare stod pakkede i gamle kasser på hans værelse. Jeg var det eneste der betød noget for ham, den eneste han ville ses sammen med. Det sagde han i hvert fald hele tiden, og jeg stolede 100 % på ham. De andre piger var bare... piger. Han havde aldrig elsket dem, og ville aldrig komme til det. Jeg var noget ganske særlig sagde han. En af de unikke roser, som havde så særligt brug for omsorg. Han sagde han ville plante mig, vande mig, betragte mig og sørge for mig til den dag jeg skulle dø. Det var et løfte han havde givet mig, og Roma var en af dem der altid holdte sine løfter.
   I løbet af dagen forsvandt flere af de unge fordrukne par ind i kammeret ved siden af Romas værelse. Man kunne høre deres ufølsomme stønnen og skrigen helt ud i det hvide rum, hvor væggene gyngede og gav os et sted, vores skæve kroppe kunne falde sammen i. I løbet af en halv time blev de forrevne og svedige kroppe skiftet ud med nye friske menneskeskind, som forsvandt hemmelighedsfuldt ind i rummet med det modsatte køn i hånden. De unge mennesker der stadig lå på deres spredte madrasser og sofaer, lod ikke til at bemærke, hvad der skete i rummet få meter fra dem. Roma havde sit helt eget rum. Det var her han tog mig med ind. Det var her han blev ekstra kærlig og omsorgsfuld. Det var her, hvor vi forenede vores skæve kroppe og delte vores kropsvæsker med hinanden. Det var her vi hengav os i ekstase og ånde lettet op efter flere minutters voldsom leg.
   Roma var helt anderledes, som om han havde røget en dårlig bønne. Han så vred ud og snerrede af mig. Han ville ikke dele sin joint med mig, og han brugte lang tid alene på sit værelse. Imens sad jeg med de andre skæve eksistenser, og ventede på at noget skulle ske. Ingen kiggede på mig, og stadig flere søgte ind i det lille kammer. Endelig kom Roma ud fra sit værelse, han stilede målrettet mod mig, greb kærligt min hånd, svang sine tynde arme om mit liv, løftede mig forsigtigt op og kyssede min læber hårdere og voldsommere end nogensinde før. Han fulgte mig forførende ind på sit værelse, hvor han havde gjort klar til mig. Den aften var hans hænder særligt kolde kolde og blege, de kærtegnede min ømme hals, som om de aldrig skulle røre mig igen. Han kradsede mig roligt i nakken og stirrede ind i mine blå øjne.

Roma stillede sig ved vinduet, åndede på ruden og tegnede et smilende ansigt. Hans spinkle arme lå over kors foran den tynde krop.
   - Jeg har gjort det igen, rosenknop.
   Men denne gang rejste jeg mig ikke, for at ligge mine arme omkring ham.