"Kurt, gider du tage kaffen med ind? Og fire krus; de andre kommer om et par minutter." Rose åbner døren til mødelokalet, tænder lyset og åbner vinduet.
   "Ok."
   Derefter rydder Rose mødebordet. Hvorfor fanden er der aldrig nogen, der rydder op efter sig i det her hus? Hun lægger bøgerne op på reolen og smider bunken af papirer i skraldespanden. Hvis der er vigtige papirer imellem, må det blive en andens problem.
   "Er det Lars og Louise, der kommer?" spørger Kurt og sætter kaffe og kopper på bordet.
   "Louise kommer, jeg ved ikke, hvem hun tager med i dag."
   "Og Rose, har du teknikken på plads?"
   "Nogenlunde. CCmaker er reinstalleret. Om det virker ordentligt, kan kun en reality test afgøre. Vi er forsøgspersoner; havde du ventet noget andet?"
   "Louise bliver sur, hvis ikke det virker ordentligt," advarer Kurt.
   "Louise bliver sur. Enten fordi CCmaker ikke virker eller også over noget andet. Har jeg ret?" Kurt ved ikke rigtig, hvad han skal svare og lukker i stedet blot vinduet igen. Det er koldt udenfor, og det har det været alt for længe, synes han.
   De forsøger at løfte stemningen. Det er en udbredt opfattelse, at det øger kreativiteten. De kigger lidt i hver sin bunke af papirer og drikker den første kop kaffe. De to andre dukker op som planlagt. Det ér Lars, Louise har taget med.

"Godt!" indleder Kurt. "Dagens opgave er en is. En ny af slagsen fra vores trofaste kunde. Chefen har været ude og spille golf igen, tror jeg."
   "Havde det så bare været på en varm sommerdag," siger Louise og trækker trøjen lidt højere op om skuldrene.
   "Skru op for varmen. Termostaten sidder dér. Lige bag dig," foreslår Lars, men det er der nu ingen, der reagerer på.
   "Projektet skal være færdigt til forårskampagnen," fortsætter Kurt og tilføjer, direkte rettet mod Louise: "De varme sommerdage reserverer vi til uldtæpper og den slags, ved du nok. Skulle der komme en opgave med varmedunke, skal jeg nok huske dig, Louise."
   "Øv!"
   Kurt kigger i papirerne foran sig og fastslår: "Vi snakker om et klip på 12-14 sekunder."
   "Skal vi også producere filmen her i huset?" vil Lars vide, idet han læner sig lidt ind over bordet for at fange Kurts blik.
   "Jeps, vi laver drejebogen; Smeden og hans folk producerer."
   "Godt. De sidste to klip, as/s har lavet, er bare blevet så dårlige. Jeg skammer mig og må lyve derhjemme."
   "Ahr, så er det vist heller ikke værre, Lars."
   "Nå, jeg har snakket med Birger. Temaet er sex. Humor og teknik har været overvejet, men er forkastet."
   "Igen!" Louise læner sig tilbage i stolen og kikker et øjeblik op i loftet.
   "Ja," griner Rose, "det er vel derfor, du har taget Lars med, Louise? Eksperten!"
   Der er flere, der ler, men det er ikke alle.
   "Vi gider ikke forholde os til det, vel? Skal vi ikke bare lade ham bestemme denne gang? Måske vil det smitte af på bonuschecken. Ok?" Kurt kigger på de andre, én for én.
   Der bliver nikket bordet rundt, men ingen viser den store begejstring.

"Har vi navnet på isen?"
   "Øjeblik, før vi går i gang!" Lars rækker begge arme i vejret. "Er det ikke ok, at vi kalder en spade for en spade og en pik for en pik? I forrige uge var jeg med ovre i teamet i baghuset. Vi sad og snakkede om penis og vagina og fellatio, og jeg var helt øm i tungen bagefter."
   "Det er klart; det er i orden med mig."
   "Ja, ja!"
   "Selvfølgelig."
   "Og Flemming fra økonomi kaldte sgu kussen for tissekone," fortsætter han helt ophidset. "For helvede, jeg gik helt i stå. Jeg ved ikke med jer, men jeg kender altså ingen kvinder med en tissekone."
   Nu er der flere, der ler. Ja, de er med alle sammen. Det tegner godt.
   "Kusse!" udbryder Rose. "Ja, hjemme hos os hedder det altså fisse. Kusse lyder sgu da som noget, der ikke er blevet vasket i flere dage."
   "Så, nu stopper I." Kurt hæver stemmen og retter ryggen. "Vi går i gang. I kan bruge de ord, I vil. Eneste undtagelse er tissekone."

"Lad mig se. Navnet er Gladios."
   Gladios. De smager hver især på ordet. Lars er hurtigst med associationerne.
   "Glad, glans, glat."
   "Ja."
   "Glide."
   "Ok, så lad os bare lægge ud med semantikken."
   "Grandios."
   "Hvem gider skrive op?"
   "Louise, du skriver så pænt!"
   "Selvfølgelig, da."
   Der går ikke fem minutter, så er både rummet og tavlen fyldt med enhver tænkelig seksuel association til navnet. Konteksten er på plads. Den godt gennemprøvede teknik har igen bevist sit værd.

"Primær-målgruppen, er den defineret?" spørger Rose.
   "Kvinder. Øjeblik ... kvinder mellem 18 og 34. Kvinder i job."
   "Geografisk segment?"
   "By."
   "Er det til Kanal København?"
   "Blandt andet."
   "Det må da være et klassisk pikslikker-tema, vi skal have op at stå her. Ha ha, fik I den...op at stå." Lars synes godt tilfreds med sig selv,
   "Ja, det er det måske. Er der andre muligheder?"
   "Hm, måske noget med pik, der sprøjter ud over en kvindes bryster," foreslår Louise og fortsætter: "eller ud over fissen for den sags skyld. Det kunne være en tjener, der spilder eller taber isen på hendes kjole, enten oppe eller nede. Men så skal vi sgu huske, at den ikke skal være mensesrød, som de kvaj i baghuset gjorde sidst. Det kunne være en hudfarvet bikini."
   "Men så har vi humor med i temaet, og det scorer lavt i den seneste research. Birger viste mig tallene. Det er rimelig entydigt. Og han vil have et rent tema. Ingen blandinger. Beklager."
   "Ok!"
   "Rose, har vi stadig de detaljerede sex-referencer fra dyne-projektet? Dem, der er indsamlet på nettet. De var gode. Og vi stolede på dem dengang. Hvad er de ... ja, fire måneder gamle. Kvinder ændrer ikke deres seksuelle fantasier på den tid. Eller hvad siger I, piger?"
   "Overhovedet ikke. Mine favoritter er da vist flere år gamle," medgiver Rose.
   "Jeg prøver at finde dyne-mappen."
   "Tak, Louise!"
   "OK, har vi andre idéer end pikslikkertemaet?"
   "Nej, der er sku ingen grund til at opfinde noget andet. Pikslikkeret ligger lige til højrebenet, gør det ikke?"
   "Jo, ok. Ingen protester. Nej ... ok, det er ført til referat."
   Der går et par minutter, inden Louise kommer med dyne-mappen, som de kalder den. Tiden bliver brugt til endnu engang at veje ordene fisse og kusse. Efterhånden på en guldvægt. De skiftes til at kikke lidt i dyne-mappen. Og de holder en lille rygepause.

"Vi skal i hvert fald ud i et offentligt rum. 76 procent har fantasier om sex ude blandt andre mennesker," konstaterer Louise som optakt til fortsættelse af mødet.
   "Ok, pikslikker i offentligt rum. Mere?" opsummerer Kurt og fortsætter: "Lad os bare få noget brainstorm."
   "Der er noget med at blive set. Eller opdaget. Spænding ved ikke at vide, om der er nogen, der kigger."
   "Vi kan have udsigt til en gade eller et fortov i baggrunden."
   "Der er altså også stor reference for sex med flere. Kan vi have en række mænd, der står med hver sin pik og venter? Til det bliver deres tur."
   "Hvad med minoritets-præferencer. Dyresex for eksempel. Det er måske kun bevidst fantasi hos nogle få procent ... lad mig se ... ja, hund er på seks procent, men hest er på ni. Men de ubevidste arketypiske implikationer, ved vi jo, er højere."
   "Så skal det i hvert fald kun med i ren symbolsk form. Men ok; baggrunden kunne være en rideskole."
   "Vi placerer en hingst, set fra siden, men med hovedet og retningen imod seeren. Uden pik, men med en eller anden erstatning. En hegnspæl eller noget. Hvad siger I?"
   "Et ridestævne! Så har vi vores kigge-folk, hvis vi har tilskuerpladser i baggrunden."
   "Ok, lad os lige køre hele vejen rundt, inden vi lægger os fast på noget. Hvad har vi mere?"
   "Altså, der er pigesex og sm, der begge ligger helt i toppen."
   "Ok. Vi siger, hun har en veninde, der står ved siden af hende. Hun kan have hånden rundt om hende. Dybt nede ... det antyder, at hun tager hende i røven. Og hvad, kan vi give hende hundehalsbånd på ... nej, for helvede. Der er selvfølgelig masser af piske sådan et sted. Og hesten står bundet med reb. Eller der hænger et løst reb om halsen på hesten. Den har revet sig løs."
   "Fint. Det kører. Mere?"
   "Det sidste er vel urinsex ... det skulle være, hvad analsex var for få år siden. Alle skal prøve det. Ja, der har jeg altså ingen personlige erfaringer," tilføjer Lars i farten.
   "Hvad siger I andre. Tis?"
   "Tja, det kunne være regnvejr. Solen eller noget andet lyst kunne give gylden regn. Eller noget med brusebad."
   "Er hun på vej ud af et brusebad?"
   "Ok, lad os lige opsummere," siger Kurt. "Vi har en hypotese: En kvinde... hun skal vel være maksimalt 20 år, ikke? Og en kvinde mere holder om hende nederst på ryggen. Vi ser tilskuerpladser ... som jubler ... i baggrunden. En hest med symbolsk pik kigger hen med løst reb om halsen. Veninden ... kunne det være ... er i ridetøj og har en pisk i hånden. Der står en mand med en is og stikker den i munden på kvinden. Måske holder han den lavt, ikke? Som en skyder. Ha ha. Hvad har vi så mere?" spørger han, fortsat leende, og svarer selv: "Hun træder ud af et bad. Solen skinner igennem og giver gyldne stråler."
   "Og to-tre andre mænd med hver deres is ... ligesom klar ... sådan halvt bag vores første mand."
   "Ok, mere?"
   "Næ!"
   "Så er der forløb. Vi har som sagt tolv-fjorten sekunder. To gange to sekunder med overlay af tekster. Det giver knap ti sekunder."
   "Har vi plads til, lad os sige, en ophidselsesfase, udløsning og afspænding på de ti sekunder?
   "Det kniber da vist," svarer Rose.
   "Hvad med noget med slow. Forestil jer: Kvinden kommer ud af badet med et drømmende, nydende udtryk i ansigtet. Hun spiler øjnene op og åbner munden let som i forbavselse. Den anden kvinde griber om hende, og idet vi zoomer ud, kommer manden med isen frem. Han stikker isen i munden på hende, og hesten og tilskuerne kommer også til syne. Det kunne være en lang ophidselse i slow, som går over i udløsning, men slutter før afspændingen; så kan vi overlade afspændingen til seeren." Kurt kigger tilfreds rundt på de andre, og da ingen ser ud til at have mere at tilføje, fortsætter han: "Ok, vi har en skitse. Er det dig, Rose, og måske dig, Lars, der laver et færdigt udkast?"
   "Ja, ok!"
   "Jeps!"
   "Hvad skal I bruge? Tre-fire dage? Kan vi aftale en opfølgning på fredag?"
   "Ja, det kan vi vist godt," accepterer Rose.
   "Fint!"
   "Tak for i dag."
   De sidste bemærkninger skulle fyres af. På Roses foranledning skulle der også ryddes op. Og der var vel nye opgaver, der skulle løses.