Bølgerne vuggede mig blidt frem og tilbage, ligesom det havde gjort for 5 år siden, dengang hvor jeg ingen hemmeligheder havde. Nu havde jeg en hemmelighed for alle de, jeg elskede. I starten havde det bare været det ene job, men så var jeg blevet tilbudt et job igen. Og så godt betalt, at jeg ikke kunne sige nej. Jeg så ind mod huset og begyndte stille at smile; huset var betalt, med penge jeg havde tjent på mine jobs. Huset var stort og lå på stranden. Rundt omkring på stranden var der piger i bikinier, og de kunne heller ikke modstå mit hus eller mig for den sags skyld, så der var noget godt ved at tjene mange penge. Los Angeles var i det hele taget en dejlig by. Jeg smilede for mig selv.
   Jeg drejede mig om på surfbrættet, så jeg lå på maven. Der begyndte jeg stille at padle ind til stranden med hænderne. Det sidste stykke stoppede jeg med at padle og lod bølgerne skubbe mig op på stranden. Jeg rejste mig op, tog surfbrættet under armen og begyndte stille at vade over stranden og hjem til mig selv. Det så ikke ud til, at stuepigen var kommet, for huset lignede sig selv, selvom jeg havde været væk i noget tid. Mine øjne søgte rundt efter et håndklæde og fandt et på gulvet foran spejlet. Jeg gik over til det og tørrede mit hår. Spejlet hang på væggen foran mig og sendte et billede af mig selv tilbage; min bredskuldrede og muskuløse overkrop, mine mosgrønne øjne og mit kulsorte hår. Jeg smilede stille, for det var ikke sådan et syn, man lige kunne blive træt af. Mit smil falmede hurtigt, da jeg vendte mig om og så, at jeg havde fået en ny besked på telefonsvareren. Jeg håbede ikke, at det var en ny kunde, for jeg havde bestemt mig for at stoppe med det job og finde mig et godt og ærligt arbejde. Jeg gik stille over mod telefonen og trykkede hurtigt på knappen, så beskeden blev afspillet. Den lidt dybe stemme rungede i telefonen, da den begyndte at snakke: "Hej, jeg har et job til dig. Mød mig i Circus Disco, 6655 Santa Monica Blvd. klokken 20.00 i baren." Mit hjerte begyndte at hamre.
   Uret tikkede stille og nærmede sig langsomt 19:30, hvor jeg skulle af sted. Tøjet var på, og mit hår var sat; jeg var klar til at tage af sted. Mine skridt ud mod bilen begyndte, da uret viste, at klokken var 19:30. Jeg satte mig ind i bilen og kørte hen mod Circus Disco. Mine øjne fulgte alle menneskene, da jeg steg ud af bilen. Jeg mærkede nogle blikke på mig, det var jeg nu så vant til, så det tog jeg mig ikke af. Jeg gik hen mod dørvagten, som kun sendte mig et kort blik og lod mig komme ind uden, at jeg skulle til at vente i køen, der allerede var ved at være lang. Der var mange mennesker indenfor, de fleste af dem så ud til kun at være omkring 17-18 år. Jeg gik op i baren, som aftalt, bestilte en drink og lod mit blik glide rundt på alle, der dansede. En hånd lagde sig på min skulder og fik min stol drejet rundt. Jeg så ind i hovedet på en pige. Hun så ikke ud til at være særlig gammel. Hun nikkede kort over mod en mand og gav mig en kort besked om, at han ville se mig. Jeg rejste mig op, nikkede til hende som tak og gik over mod manden. Han sad med en drink i hånden og morede sig ved at se mig mase mig igennem folkemængden. Det lykkedes mig at komme over til ham. Efter noget tid. Drinken i hans hånd var næsten tom, og der stod endnu et glas til på bordet. Han så ud til at være ædru, selvom de to glas næsten var tomme. Jeg satte mig ned over for ham og så på ham. Han så tilbage på mig, og stak langsomt en seddel over mod mig. Sedlen var bare vendt på hoved, så man ikke kunne se, hvad der stod på den, før man vendte den om. Jeg vendte hurtigt papiret om og så et beløb, som var stort nok til, at jeg kunne købe to meget store nye biler. Smilet på mit ansigt voksede, jeg så op på ham og nikkede, så han vidste, jeg var med.
   "Godt. Det drejer sig om en pige. Hun hedder Aisha Yaradua og er afrikansk. Hun bor North Gramercy Pl., Los Angeles, CA 90068. Jeg synes ikke, du behøver vide, hvorfor hun skal dø. Bare du udfører dit job. Dit job som lejemorder." Han begyndte at smile hånligt. "Nå, men du får den ene halvdel nu, og den anden halvdel når arbejdet er fuldført. I kontanter." Han lagde en konvolut på bordet og rejste sig op for at gå. Jeg nikkede kort, som en afsked til ham, før han begyndte at gå. Jeg tog hurtigt konvolutten og talte pengene. Jeg gik op i baren for at fejre jobbet og købte mig en drink til.
   Der var stille derhjemme. Jeg var blevet i baren i lang tid. Alt for længe. Sengen var dejlig varm efter en lang nattes søvn. Klokken var omkring 4 eftermiddag, og rundt omkring mig var der helt ryddet op, så jeg gættede på, at min stuepige havde været her. Hun havde nemlig en nøgle, så hun kunne låse sig ind, hvis jeg ikke var hjemme eller sov. Jeg pakkede dynen omkring mig og så hen mod vinduet. Jeg orkede ikke at stå op. Mine øjne var friske, men det var min krop ikke. Jeg lukkede øjnene og talte til 10, før jeg skubbede dynen af og rejste mig op. Min balance var ikke særlig god ovenpå de mange drinks aftenen før, og jeg var lige ved at falde, før jeg lod mig falde forover og tog nogle armbøjninger efterfulgt af mavebøjninger. Et blik blev hæftet på min ryg, da jeg var færdig med øvelserne. Jeg rejste mig om og så over på min stuepige. Hun smilede fjoget til mig og begyndte stille at gå hen mod døren. Døren blev åbnet, og hendes lille søde stemme sagde farvel, før døren igen blev lukket. En tanke om, at hun snart skulle have lønforhøjelse, skød op i mit hoved, for hun var godt nok flittig. Min computer stod ovre på bordet ved vinduet. Jeg tændte den hurtigt, lavede noget morgenmad og begyndte at søge oplysninger om Aisha Yaradua. Det lykkedes mig ikke de første mange gange, fordi jeg ikke vidste, at hendes navn ikke skulle staves IEESHA, som man udtalte det. Hun var designer og arkitekt, og hun var dygtig. Hun havde været med i mange store projekter. Hun var 22 år gammel, et år yngre end mig. Det var dog bare ikke helt det, jeg ledte efter. Jeg ledte nemlig efter noget om hendes liv. Jeg sad foran computeren i lang tid, og til sidst havde jeg fundet alt det, jeg skulle bruge.
   Jeg kiggede ud på havet. Oceanet var stille i dag. Det var ellers sjældent, det var så stille. Jeg smilede kort. Det var faktisk lige som mit liv, tænkte jeg. Mit liv var meget sjældent stille, men det skete nogle gange. Jeg lukkede kort øjnene, før jeg rejste mig op og gik ud på stranden. Mine øjne fulgte de mennesker, som gik forbi mig og havets bevægelser. Det var stille, smukt og fredfyldt. Der stod jeg i noget tid og tænkte på jobbet, før det begyndte at blive mørkt, og jeg var alene på stranden. Jeg vendte mig om og begyndte at gå ind mod huset. Velvidende, at det ville blive en hektisk dag i morgen.
   Jeg vågnede tidligt om morgenen og var parat til at gå dagen i møde. Jeg havde planen i hovedet og vidste hvem, jeg ville udgive mig for at være. Nemlig Jakob Bennit, en journalist, som ville skrive an artikel om hendes arbejdsliv. Et sikkert smil bredte over mine læber, da jeg kunne huske alt, hvad jeg havde planlagt. Jeg førte hånden ind under min hovedpude og fandt en af mine pistoler. Jeg tog noget passende tøj på, ordnede mit hår og satte min pistol ned i sin normale plads ved mit bælte et sted, hvor man ikke kunne se den. Jeg så ud af vinduet og lod mig berolige af udsigten.
   Vejen hen til Aisha var lang, og der var meget kø. Huset lå lidt væk fra bymidten og var omgivet af træer. Den lille gule port ind til garagen stod åben. Man kunne kun lige skimte huset ude fra vejen, men det så stort ud. Det lå op af en bakke, så man kunne se baghaven fra gaden. Jeg gik op mod hovedindgangen og ringede på. Der gik kun kort tid, før døren blev åbnet, og synet foran kom mig i møde gjorde mig bange. Pigen, der stod der, var høj. Hun havde en mørkebrun hudfarve, kulsort hår, verdens smukkeste havblå øjne, og hun var tynd, men ikke sådan alt for tynd, sådan en pæn tyndhed. I det hele taget var hun den smukkeste kvinde, jeg havde set. Hun stod bare stille foran mig, og jeg lod mit blik glide op og ned ad hende. Jeg ved ikke, om hun også så på mig, for jeg kunne ikke koncentrere mig den første lange tid.
   "Jeg... jeg er Jakob Bennit," sagde jeg med en dyb stemme, "og jeg er journalist og vil meget gerne skrive en artikel om dig, fordi jeg synes, dit arbejde er interessant, og jeg har fulgt dit arbejde nogen tid." Jeg holdt en kort pause for at tage noget papir og en blyant op fra min taske. "Må jeg komme ind?" Hun nikkede kort til mig og lod mig gå forbi hende og ind i huset. Det var flot indrettet og bygget; malingen matchede til møblerne, og der var flotte malerier på væggene. I et kort øjeblik tænkte jeg på mig selv, før jeg tænkte på mit arbejde. Jeg tænkte nemlig på, om jeg ikke kunne skåne hende, hvis nu hun kunne lide mig. Men det har jeg lært, at man ikke gør. Jeg begyndte så småt at spørge hende ud om alt muligt, til den falske artikel. Det var interessant at høre om hendes job og alt andet, som jeg kunne tillade mig at spørge om. Til sidst glemte jeg at skrive det ned, hun sagde. For alt det, hun fortalte, var så spændende; lige fra hendes barndom til hendes voksne liv. Vi gik lidt rundt i huset, mens hun snakkede, og jeg fik lov til at se, hvordan hun boede. Vi sluttede rundvisningen ude i haven, hvor hendes pool stod tændt, og haveplanterne dansede blidt rundt med lysenes skygger. Haven så fredfyldt ud.
   Der stod vi og snakkede, indtil natten stille indhentede os. Træerne og buskene i haven var holdt op med at lege med lysets skygge, men poolen var begyndt at gøre sit indtryk; der var noget stille lys i den, og den summede sagte. Engang imellem kunne man høre en fugl fløjte i det fjerne. Udsigten var fantastisk, man kunne se næsten hele LA og kunne lige skimte havet. På grund af stilheden virkede det så voldsomt, da radioen fortalte om, at LA var sluppet for en kraftig storm fra havet. Måske... for måske ville vinden vende og komme alligevel. Jeg vendte mig om mod hende og smilede. Så gik jeg stille indenfor for at gøre klar til mordet. Min puls var stille begyndt at blive hurtigere og hurtigere, men jeg fik den langsomt ned ved at trække vejret dybt. Jeg drejede mig rundt på hælene og så lige ind i Aishas ansigt. Tvivlen om hvordan hun var komme ind udefra uden, at jeg havde lagt mærke til det, svækkede mig lidt.
   Min puls hamrede nu på højtryk og Aisha gjorde mig utryg med sit rolige tempo. Hun virkede skræmmende, men alligevel så beroligende. Hun smilede sødt til mig og rettede på mit hår, som åbenbart måtte have været uglet. Mit ansigt blev automatisk mere afslappet, så jeg kunne begynde at smile. Hendes lette trin væk fra mig fik mine tanker til at sige, at det var nu. Radioen sendte nu en besked om, at stormen havde ændret kurs og var på vej ind mod LA. Jeg tog nogle skridt hen mod hende og fik hende, op ad en væg med ryggen til mig. Pistolen lå i min hånd rettet mod hende, og min finger lå på aftrækkeren. Tiden gik i stå, da jeg skulle til at trykke på aftrækkeren. Jeg så på hende. Hun vendte sig om og lavede en hurtig bevægelse, så det var hende, der stod med pistolen i hånden, og mig der stod med ryggen mod hende. Hendes ene fod ramte mig hårdt i ryggen og pressede mig stille ned mod gulvet. Hendes varme ånde kom tættere på mig, og hun hviskede et enkelt ord, som virkede så koldt og så hårdt, at det ord i sig selv kunne have slået mig ihjel: "Farvel." Mit hjerte hoppede et slag over, da jeg mærkede den kolde cirkel af metal igennem min tynde skjorte.