Burde være glad, men kan ikke få lov!
Alt virker gråt i dag, ingen glade vinde,
tænker alt for meget, men kan ingen tanker binde.
Selv fjorden er nu kold og virker helt frustreret,
heller ikke den er glad, hvordan bliver vi kureret?
Må vente tror jeg, erkender det er en af disse dage
grå og trist, kan ej forhindre, tvunget den at tage!
Vandrer rundt uden lyst og mål ser kun den triste jord,
nåle fra de trætte lærke,
kogler, visne blade, savner ord!
Vinden irriterer, sparker til en sten; hvorfor?
blot en reaktion!
Jeg ved jo al det tunge alt det negative, forsvinder ved næste station!
Tænk hvis jeg kunne trykke på en celle! Så sind og krop eksploderede, i en herlig kaskade fyldt med pop
og romantik; en svævende ustyrlighed der aldrig sagde stop!
Ville jeg så aldrig være ked, kun glæde, føle mig fri?
Måske bliver hver dag trist hvis forandring er forbi!
Den mentale top kan blive træt af for megen glæde i sind!
Lad nu dagene fortælle
nyd dem når de bryder ud i solskin,
føl fri, og lad en glædeståre fælde.