Larsen vågnede, som han plejede, præcis fem minutter inden vækkeuret ringede. Han slog ud efter uret, for at stoppe det, inden den irriterende brummelyd begyndte. Onsdag den 13. august, kl. 7:55 viste uret. Det var tid til at tage af sted på arbejde.
Larsen gik ned af trappen med gravhunden lige efter sig. Han lavede de sædvanlige krydderboller og kaffe. Mens han sad og nød kaffen, gav hunden et lille bjæf og markerede med poten, at den gerne ville have en bid af Larsens krydderbolle og resten af kaffen - det fik den. Så gik Larsen ud og lagde mad i skålen til hunden. Han tog attagemappen og gik uden for. Solen skinnede, så Larsen gik ud i skuret efter cyklen. Han satte sig op på cyklen og kørte mod kontoret.
Larsen levede ellers et temmelig rutinepræget liv, men netop denne morgen var anderledes. Larsenes kone var taget nogle dage ned til sin søster, så han han var alene hjemme. Chefen var taget på ferie. I denne uge, var den eneste chef på kontoret chefens nevø og nevøen blandede sig stort set aldrig i Larsens arbejde.
På vejen var Larsen lige ved at cykle ind i to børn, der kom løbende over gaden med deres skoletasker. "Pas på hvor I går," råbte han efter dem. En ældre dame sad på en bænk og smed brød ud til fuglene. Han kørte forbi søen og ind på kontoret. Han hilste godmorgen til Fru Jensen, der passede omstillingsbordet og gik ind på sit kontor. Larsen havde nogle breve han skulle skrive færdigt og sende ud. Når arbejdet var afsluttet, kunne han tage hjem og holde ferie. Chefens nevø kom ind af døren, til Larsens kontor, uden at banke på først. "Jeg troede du havde ferie," sagde nevøen. "Jeg har lige nogle ting jeg skal have ordnet først, men jeg regner med at tage på ferie fra i morgen," svarede Larsen. "Fint, fint," sagde chefens nevø og gik ind på kontoret ved siden af.
Det tog hele dagen at skrive brevene færdigt, så da Larsen endelig kunne cykle hjem, var de andre allerede gået. Han kørte forbi et værtshus på vejen, hvor nogle nogle fulde folk stod og skubbede til hinanden. I indgangen til gården mødte han naboens kat, som han gav et forsigtigt klap, inden han stillede cyklen og gik ind for at fodre hunden. Så ringede telefonen. Det var konen. De snakkede sammen om løst og fast, indtil Larsen undskyldte sig, at han endnu ikke havde spist aftensmad. Da Larsen havde spist, zappede han lidt rundt på de 30 satellitkanaler, inden han til sidst fandt en god krimi. Han faldt i søvn, så han nåede ikke at få slutningen med. Da Larsen vågnede, var det allerede mørkt. Efter at have luftet hunden gik Larsen i seng.
Næste morgen vågnede Larsen som han plejede. Han rakte hånden ud for at afbryde uret. Onsdag den 13. august kl. 7:55 stod der. Det var tid til at tage af sted på arbejde. Larsen blev et kort øjeblik lidt desorienteret. Var det ikke idag han havde ferie? Onsdag den 13. august. Nej, i dag var hans sidste arbejdsdag. Larsen lavede krydderboller og kaffe. Hunden gav et lille bjæf og markerede med poten, at den gerne ville have en bid af Larsens krydderbolle og resten af kaffen - det fik den. Så gik Larsen ud og lagde mad i skålen til hunden. Han tog attagemappen og gik uden for. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så han tog cyklen til kontoret.
På vejen var Larsen lige ved at cykle ind i to børn, der kom løbende over gaden med deres skoletasker. "Pas på hvor I går," råbte han efter dem. Nej, der var da noget galt her, det havde han oplevet før. Larsen blev mere og mere overbevist om, at det var præsis den samme dag, som dagen i går. Han cyklede endnu en gang forbi den ældre dame, der sad på en bænk og fodrede fugle. Endelig var han fremme.
På vej op hilste han godmorgen til Fru Jensen og gik ind på sit kontor. Nej, der var noget galt, det måtte være torsdag. Han så hen på udbakken med post. Den var tom. Brevene han havde efterladt dagen før var væk, selvom udbakken først bliver tømt kl. tre. Larsen stak hovedet ud af døren til Fru Jensen. "Undskyld jeg er vist lidt forvirret, men det er da torsdag i dag." Fru Jensen kom med et stort smil. "Nej da, det er onsdag." Larsen lukkede døren til kontoret og sad et øjeblik i sine egne tanker, da chefens nevø kom ind af døren. "Jeg troede du havde ferie," sagde han. "Jeg har lige nogle ting jeg skal have ordnet først, men jeg regner med at tage på ferie fra i morgen," kom det nærmest pr. automatik fra Larsen. "Fint, fint," sagde chefens nevø og gik igen.
"OK, jeg må hellere få sendt de breve," tænkte Larsen ved sig selv. Det tog næsten hele dagen at skrive brevene færdigt, så da Larsen endelig kunne cykle hjem, var de andre allerede gået. Han kørte forbi et værtshus på vejen, hvor nogle nogle fulde folk stod og skubbede til hinanden. I indgangen til gården mødte han naboens kat, som han gav et forsigtigt klap, inden han stillede cyklen og gik ind for at fodre hunden. Så ringede telefonen. Det var konen. De snakkede sammen om løst og fast, indtil Larsen undskyldte sig, at han endnu ikke havde spist aftensmad. Da Larsen havde spist, zappede han lidt rundt på de 30 satellitkanaler, inden han til sidst fandt en god krimi. Han faldt i søvn, så han nåede ikke at få slutningen med. Da Larsen vågnede var det allerede mørkt. Efter at have luftet hunden gik han i seng.
Næste morgen vågnede Larsen som han plejede. Han rakte hånden ud for at afbryde uret og stirede længe på det. Onsdag den 13. august kl. 7:55. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Han styrtede ned af trappen, med hunden efter sig. Han sprang de sædvanlige krydderboller over og gav hunden mad, inden han styrtede ud af døren. Endnu en gang: sol fra en skyfri himmel. Op på cyklen og afsted mod kontoret. Han cyklede forbi, der hvor han de foregående to dage, havde været ved at støde ind i de to børn, men de var der ikke. Han cyklede lidt videre, så på sit ur og opdagede at han jo var tidlig på den, fordi han havde sprunget krydderbollerne over. Han så sig tilbage. Der var børnene. Lidt længere fremme kørte han forbi den ældre dame. Hun var først ved at sætte sig, men han var jo også lidt tidlig på den.
Op af trappen til kontoret. "God morgen Fru Jensen ... jeg tror jeg holder fri i dag ..." sagde Larsen. Han vendte om for at gå ud af døren. "På en onsdag?," sagde Fru Jensen med et stort smil, "Var det ikke først i morgen du havde fri?." "Jo, men jeg har på fornemmelse, at jeg får rigelig med tid, til at skrive de breve færdig," råbte Larsen, inden han løb ned af trappen. På vej ned af trappen mødte han chefens nevø. " Jeg troede du havde ferie," kom det fra nevøen. "Nej, jeg holder fri året ud," råbte Larsen efter ham og kunne lige høre nevøen sige "Fint, fint" inden han fløj ud af døren.
"Det var fantastisk dette her, hvilke muligheder." Pludselig var alt ansvar taget af Larsens skuldre. "Hvad skal jeg dog finde på?," tænkte Larsen. Larsen skyndte sig tilbage til sin lejlighed. Han styrtede op af trappen og fandt sit pas, sit ur og visa-kortet til den opsparingskonto, hvor han og konen sparede op til en bil. Så pakkede han noget tøj og skyndte sig ud af døren. Han gik direkte ned til et rejsebureau og bestilte en flyrejse til Grækenland samme dag. Da han var ankommet til Grækenland, bookede han sig ind på det dyreste hotel. Resten af dagen, tilbragte han på stranden med en drik i hånden. Om aftenen gik han i seng og mens han faldt i søvn spekulerede han på, om han nu ville vågne op i sin egen seng, hjemme i Danmark, eller om han fortsat ville befinde sig på et hotel i Grækenland, næste morgen.
Næste morgen vågnede han op i Grækenland. Uret viste onsdag den 13. august kl. 7:55. Larsen nød vejret og det varme vand. Dagene gik. Hver dag var onsdag den 13. august. Alle dagene lignede hinanden indtil en dag, da han skulle betale for en drik i baren, hvor visa-kortet blev afvist. Larsen skyndte sig op på værelset, for at se om han havde nogle kontanter liggende. Da han kom op på værelset, stod der to betjente og ventede på ham. De forsøgte at forklare ham noget, på en blanding af Græsk og Engelsk. Pludselig ringede telefonen. Det var chefen, der ville høre, hvorfor Larsen ikke var mødt på arbejdet efter ferien og hvorfor kunderne havde modtaget to udgaver af det samme brev, dateret henholdsvis onsdag og torsdag. Larsen rakte chokeret ud efter sit ur. Det var gået i stå!
Larsens kone var taget hjem om fredagen, efter hun flere gange forgæves havde prøvet at ringe hjem. Her havde hun fundet hunden alene hjemme. Den havde ikke fået mad i to dage. Straks havde hun efterlyst Larsen. Politiet havde været fordi Larsens arbejdsplads, hvor sekretæren kunne fortælle, at Larsen have være meget forvirret og at de havde joket lidt om hvad dag det var. Larsen blev efterlyst af interpol og sporet via sit visa-kort til et hotel i Grækenland. Oplevelsen var lidt af et chok for Larsen, men det fik ham til at vågne op. Nu lever han et meget mere spændende liv et eller andet sted i Grækenland.