Jeg skrev et indlæg til skolebladet på Holte Skole, som jeg har valgt at dele med jer. Baggrunden er, at min datter bliver mobbet på skolen. Det svar jeg fik tilbage og den måde skolen reagerede på chokerede mig og jeg ved ikke hvordan vi skal komme videre.


"Undskyld for min datters opførsel

Jeg har skriver dette indlæg til skolebladet, for at undskylde for min datters opførsel. Der er aldrig nogen undskyldning for at kaste med sten eller for at udøve vold i det hele taget. Det vil aldrig være i orden, uanset hvad der er gået forud, men jeg elsker min datter meget højt og vil forsøge at forklare, hvorfor hun endte med at kaste med sten efter en af drengene på skolen. Måske vi alle kan lære noget af hinanden og af det der er sket?

Det hele startede sidste år, da jeg overværede et voldeligt overfald på den lokale tankstation i Kruså hvor vi boede før. Bortset fra den unge mand der passede kassen og to mænd med hættetrøjer, var jeg helt alene på tanken den aften.
Pludselig trak den ene af mændene en kniv og pressede den op mod halsen på tankpasseren. Den anden mand sprang hen over disken. De tømte lynhurtigt kassen med penge ned en sportstaske og forsvandt. Inden de forlod butikken trak den ene af mændene, hvad der lignede en rørtang op at tasken og slog den unge tankpasser i jorden. Jeg stod heldigvis delvist gemt bag en reol med slik, så jeg tror slet ikke at de opdagede mig. - Straks de havde forladt stedet ringede jeg 112.

Den unge mand der passede tankstation endte i koma med kraniebrud. Jeg så helt tydelig alt hvad der skete og meldte det til politiet. Senere var jeg i retten for at vidne. Der skulle jeg sidde at høre de unge forbrydere komme med den ene løgnehistorie efter den anden, uden at have mulighed for at kommentere på det. Jeg kunne sidde at se ud over tilhørerne. Det var første gang jeg så de andre bandemedlemmer og fik en ide om, hvem jeg skulle vidne imod. Jeg svarede på rettens spørgsmål og fik fortalt hvad jeg havde oplevet. Til sidst udpegede jeg de to bandemedlemmer.

Der gik ikke mere end et par dage før opringningerne begyndte. Min kones mobil ringede midt om natten. De truede med at skade vores børn og slå mig ihjel. Siden modtog vi trusselsbreve og mine børn oplevede, at der var nogle der fulgte efter dem, når de skulle hjem fra skole. Siden var der ridser i lakken på bilen og en aften fik vi en sten ind ad ruden. Politiet kunne ikke gøre noget. Vi fik at vide, at de ville lade en patruljevogn køre forbi nogle gange i løbet af natten, men det var ikke nok til at vi kunne føle os trykke. Både min kone og jeg kunne ikke sove om natten og vores børn turde ikke gå i skole. Derfor besluttede vi at flytte til København.

Jeg er så heldig at have en onkel, som arbejder for et byggefirma, der er ved at renovere Holte svømmehal. Han skaffede mig arbejde som tømre. At finde noget vi havde råd til at bo i var til gengæld lidt sværere. Heldigvis er der opsat nogle skurvogne, som også huser flere af de andre jyske håndværkere i området. Her har vi fået lov at bo, til vi har fundet en lejebolig, der er til at betale.

I første omgang var både min kone og jeg rigtig glade for, at vores to børn var blevet optaget på Holte Skole. Det virker som en god skole og her er rigtig pænt. Begge børn har altid været glade for at gå i skole i Kruså og har tidligere klaret sig rigtig godt. Men pludselig begyndte det at gå galt. Særligt Sophie virkede ked af det og hendes karakterer raslede ned.

Da jeg spurgte Sophie indtil hvad der var galt, fortalte hun, at hun blev drillet i skolen. De kaldte hende "svineprinsessen" og både Sophie og Lars blev udelukket fra at være med i legene i skolegården. Jeg ringede til skolen i håbet om, at vi kunne finde en måde at løse problemet på. Jeg blev stillet om til skoleinspektøren. Jeg kan ikke huske præcist hvad der blev sagt, men jeg var også nærmest i chok after at have talt med ham. De var godt klar over at de andre børn kaldte Sophie svineprinsessen, men som han udtrykte de: "Det er en del af børnenes ytringsfrihed". Jeg fik besked på, at skolen gik meget op i, at børnene får mulighed for frit at give udtryk for deres holdninger og jeg måtte lære at tingene foregår lidt anderledes på Sjælland. Jeg var naturligvis både vred og chokeret og valgte at tage spørgsmålet op på forældremødet. Her blev jeg mødt at samme stejle holdning og jeg følte, at der var en direkte fjendtlig stemning mod mig og min familie.

Nogle dage efter udkom skolebladet. Her bragte Hans Vedelfeldt, der er redaktør på skolebladet en tegning af Sophie som gris, med teksten "Svineprinsessen". Ved siden af stod der en teksten "På Sjælland må man være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse". Bladet cirkulerede i spisefrikvarteret og flere havde peget fingre af Sophie og sagt "der går svineprinsessen". Hun kom derfor tidligt hjem fra skole og låste sig inde på sit værelse. Næste dag havde hun oplevet Hans Vedelfeldt stå og grine af hende i skolegården. Hun havde taget en stor sten op og tastet den lige i hovet på drengen. Vedelfeldt var endt på skadestuen og Sophie blev bortvist fra skolen i 14 dage.

Der er aldrig nogen undskyldning for at kaste med sten eller for at udøve vold i det hele taget. Jeg håber bare, at vi alle kan lære noget af hinanden og af det der er sket og finde en måde at indrette skolen på, så der er plads til alle. Jeg synes ikke det er i orden at håne, latterliggøre eller mobbe nogen, men er parat til at tilgive det der er foregået. Jeg håber at I, og særligt Hans Vedelfeldt og hans familie, kan tilgive Sophie for det hun har gjort?

Med venlig hilsen
Jens-Peter
Sophie og Jens far
"

Her er så det svar jeg modtog:

"
Til Jens-Peter (har du ikke noget efternavn?) og familie

Tolerance går begge veje. Lige siden I kom til byen har I opført jer anderledes og I har ikke forsøgt at blive en del af det fællesskab vi har her i Holte. Lad mig komme med et par eksempler, så du måske bedre forstår: Allerede første dag dine børn mødte op i skolen, var de klædt anderledes end de andre børn. Sophie havde en Islandsk Sweater og Jens havde fløjlsbukser på. Hvis I ønsker at jeres børn skal falde til, er det mindste i kan gøre at sørge for, at de går klædt som de andre børn. Vi går i pænt kvalitetstøj, ikke discountmærker. Hold øje med moden, det gør vi her.

Børnene taler også anderledes. I Holte taler vi Risdansk. Man møder ikke op på første skoledag med et "mojn". Vi har ikke lyst til at vores børn pludselig en dag kommer hjem og bruger udtryk som "træls" eller hvad det nu er I siger, der hvor I kommer fra.

Så var der Julefrokosten på skolen, hvor I havde medbragt surrib (var det det det hed?) og blodpølse. Hvad tænker I på? Kunne I ikke forstå et hint, da I måtte tage det hele med hjem igen? Vi spiser ikke de mærkelige ting her og vi har ikke lyst til at blive konfronteret med det.

Du skriver at du håber, at vi kan lære noget af hinanden? I kan måske godt lære noget af os hvis I ellers vil, men I har intet at komme med, som vi er interesseret i. Det er os der bor her og jer der er tilflyttere. I må finde jer I at børnene i Holte bruger deres demokratisk ret til at give udtryk for at de føler at I er anderledes og at I ikke kan finde ud af at indordne jer. Lær af det, i stedet for at brokke jer over det. Når I så bliver konfronteret med at I er anderledes tyr I til vold. Jeg ved ikke om det er sådan I løser problemerne i Jylland, men det er ikke sådan vi løser dem på Sjælland. Vi taler om tingene og bruger vores ytringsfrihed.

Hvorfor bor I her, hvis ikke I kan lide at være her? Hvis ikke I kan finde ud af at indordne jer på Sjælland, så flyt tilbage til der hvor i kom fra !

Vi kan desværre ikke bringe dit indlæg til skolebladet, da det er alt for langt og jeg ved i øvrigt heller ikke hvad vi skal bruge det til, det I kommer med?

Med venlig hilsen
Henrik Vedelfeldt
Økonomidirektør, DLB-Holding A/S"

(Henrik Vedelfeldt er drengens far. Jeg ved ikke hvad han har at gøre med skolebladet).


Jeg ved ikke hvordan vi skal løse denne konflikt?
Skal vi finde os i "hån, spot og latterliggørelse"?
- Skal vi begynde at give børnene mærketøj på i skole?
- Må de ikke længere bruge Sønderjydske ord. Det kan godt være lidt svært at holde op med.
Jeg er stolt over hvor jeg kommer fra og jeg har ikke lyst til at skjule at jeg er Sønderjyde. Bliver livet ikke bare mere spændende af, at vi ikke alle er ens?

Jeg håber, at der er nogen har der kan bakke mig op i, at det ikke bare er mig og min familie der er gal på den. Vi må respektere hinanden og vores forskelligheder, men hvordan får vi løst denne konflikt?

Med venlig hilsen
Jens-Peter Bondesen