Lykken breder sig som et græstæppe bag liguster-hækken,
I skyggen af selvmord og nervemedicin.
Naboernes skygger forsvinder bag den høje hæk,
Du lukker øjnene og læner dig tilbage.
Telefonen vækker dig, ikke nok,
Du tager en pille, mens du svarer på hvor lykkelig du er,
tænker du på en fattig negerdreng, på dit fyldte køleskab og den ny bil i garagen.
Du lukker øjnene og forestiller dig, du er lykkelig.