Livet er fyldt med mange finurligheder; én blandt dem er begrebet vi kalder "valg". At vælge kan være det mest enkelte aspekt i vor hverdag, men engang i mellem, kan valget også vise sig at være det sværeste og mest afgørende for livet. Valg indblander sig overalt hos os som mennesker: Vi kan ikke gøre noget som helst uden at skulle vælge. Det vi gør, når vi vælger er, at vi tager stilling til tingene, hvorvidt vi eksempelvis vil eller ikke vil.
Dét at vi har evnen til at kunne vælge, er også én af de ting, som gør os til mennesker og ikke til dyr. Dyr vælger ikke: de handler via instinkter. De overvejer jo ikke over, om de skal have eller gøre det ene eller det andet. Prøv bare lige at forestille dig den jagende løve, som ikke kan bestemme sig, om byttet skal være en antilope eller en bøffel. Dyret gør, som den er skabt til. Det er også derfor, at dyrene ikke udvikler sig på samme måde, som mennesket har gjort gennem historien. Vi har valgt, at vi ikke gider blive ved med at leve i huler og gå med en beklædning lavet af blade. Ja, vi har valgt, at vi aldrig bliver tilfredse med tingene, som de er. Vi vælger altid fornyelse. Sådan er vi som mennesker. Vi vælger at udfordre skæbnen. Jeg synes, det er utroligt menneskeligt at vælge.
Selv i religionerne er det hovedpersonerne, som tager valget, og giver religionerne deres skæbne:
I Kristendommen, Jødedom og Islam starter det med Adam og Eva, der sidder i Eden med alle havens herlige frugter. De får besked af Gud om, at de ikke må spise æblerne fra et bestemt træ. Når Gud befaler sådan noget, må der jo være noget om snakken. Man trodser ikke sin Gud. Men det gjorde Adam og Eva alligevel. De valgte at plukke og spise et æble fra det forbudte træ. Således skete Syndefaldet. De ændrede Kristendommen, Jødedommen og Islam skæbne ved at trodse Gud, og derfra blev der en historie. En historie om menneskeligheden, også kaldet Bibelen, Tanakh og Koranen.
I Buddhismen oplever man drengen, som er blevet låst inde i et slot, fordi hans far vil have ham beskyttet for al livets rædsler og uretfærdigheder. Han lever i et glansbillede, hvor han intet ondt oplever. Han ved slet ikke, hvordan livet er, men han har en forestilling, om at den ligner det liv, han kommer fra. Men en dag vil han ud og se, hvordan den skønne verden er udenfor murerne, så han vælger at rejse. Og dér får den unge mand et chok, for verden er ikke skøn: der er fattige og lidende mennesker overalt omkring ham. Han føler, at han står i gæld til alle mennesker, fordi han har levet et smertefrit og forkælet liv i alle sine unge år. Han ofrer alt, han ejer, og han kan få fat i til alle de fattige og hungrende mennesker omkring ham. I det bliver han Buddha. Manden som folk tilbeder nu, og har gjort i tusinde af år.
Men valg er lig med fravalg. Det er dét, som giver mig så mange dilemmaer hver evig eneste dag. Somme tider synes jeg ikke, at man kan gøre noget som helst uden at skulle vælge og tage stilling til tingene. Vi vælger jo lige fra det tidspunkt, vi vågner om morgenen: vi vælger, om vi gider stå op eller ej, og selv dér kan det ikke altid være nemt at tage en beslutning. Hvis vi vælger at stå op, ved vi at en lang dag fyldt med udfordringer, men glæder, venter sig. Hvis vi vælger at blive i sengen, ved vi, at vi måske bliver liggende dér hele dagen. Det kan jo også være rart nok til tider på sine rette dage. Men er dagen den rette til det ene eller det andet? Det vælger vi selv, når vi ligger dér i sengen sammen med søvndrukkenheden. Sådan ændrer vore valg og fravalg hele vores dag.
Hver dag. Et valg har altid mindst to muligheder: valget og fravalget.
Nogle gange føler vi, at vi har taget et forkert valg, og så er det ikke til at holde ud; vi kender jo alle, når vi har fået et fantastisk tilbud fra nogen, og vi af en eller anden grund som kunne skyldes usikkerhed eller generthed, kommer til at takke nej. Så får vi meget ondt bagi, fordi vi kommer til at tænke på den oplevelse, som vi fravalgte. Og intet sjovt fik vi i stedet. Efter sådan en endefuld har vi lært, at vi tager et andet valg næste gang.
Valg er nemlig med til at give os erfaring. Valg har som regel altid en konsekvens, om den er stor eller lille, positiv eller negativ. Hvis vi har valgt noget i en situation, eller vi har valgt at sige ja til noget nyt eller fremmed, får vi en ny indsigt på dette område, og derfra driver vi en erfaring, og finder ud af, om det er noget for os eller ej.
Valg kan desværre også medføre fatale følger. Hvis vi vælger at sige ja til stoffer, ved vi, at det har en risiko for at gå helt galt. Selvom vi alle ved, at det er farligt og forkert, er der alligevel mange, der vover sig ud i afgrunden, og vælger at trodse fornuften, fordi de er nysgerrige. På det punkt er mennesket mystisk, og jeg er fristet til at sige idiotisk. Vi får fortalt fra vi er helt små, og vi stadig bærer ble, at når vi svømmer, må vandet kun gå op til navlen, at vi ikke må tale med fremmede, vi skal komme hjem klokken seks og så videre og så videre. Men alligevel vælger vi at gøre det, vi ikke må. Hvorfor gør vi som mennesker? Jo, jeg tror, det skyldes den menneskelige nysgerrighed, fordi vi er skabt til at være ufornuftige og udforskende, når det omhandler nye ting. Vores nysgerrighed er en velsignelse og en forbandelse, som er idiotisk og dumdristig til tider.
Vi vælger også selv at udføre nogle kriminelle handlinger, som kan være til fare for os selv og for vore omgivelser. I dette tilfælde gør vi det som regel udelukkende for at stille vor egen egoisme. Alle vore valg er ofte alt for egoistiske, og det er næsten til at tude over.
Jeg tager som regel altid mine egne valg selvstændigt, fordi jeg gerne vil betragtes som et uafhængigt individ. Somme tider er det nemt, og jeg ved lige, hvad jeg skal gøre og vælge. Andre gange står jeg over for så store valg, at jeg slet ikke kan tage stilling til, hvad jeg skal gøre. Det er derfor, at vi kan være uafhængige som mennesker, men vi kan ikke leve et liv helt alene uden kontakt til omverdenen og nære relationer.
Når jeg vælger, tager jeg stilling til, om lysten er med, og hvis den er knap så væsentlig, genovervejer jeg situationen. Så ser jeg på, om valget vil gavne mig, eller den vil gavne andre. Derfra kan jeg vælge, hvilken beslutning som synes mest fornuftig. Nogle gange går det i hårdknuder, og man kan overveje det alt for længe, fordi det er et umuligt valg at tage alene, og så må man have impulser udefra: Så får man hjælp fra andre til at tage beslutningen. Det hjælper som regel. Hvis ikke, er jeg på røven, groft sagt.
Når vi er to eller flere om at tage valg, opstår der ofte uenighed. Uenighed betyder, at vi i et ensemble har forskellige synspunkter, og man ikke kan drage en fælles beslutning. Nogle gange indebærer det fjendtlighed, hvor man aldrig når målet om enighed og en løsning. Andre gange må der diskuteres længe og dybt i gruppen for at blive forsonet. Enten bliver det den ene beslutning eller den anden, og somme tider må man gå på kompromis. Det vil sige, at man finder et fælles punkt, hvor der findes en løsning med lidt fra hvert synspunkt. Andre gange inddrager man demokrati, hvor man udregner, hvilken løsning flest hælder til. Og andre gange finder man et overhoved, som tager beslutningen for hele gruppen. Og det er bestemt ikke altid den rareste beslutning, for så kommer nogen måske til at gå med til noget, de reelt ikke ønsker. Så er det pludselig ikke valg, men tvang.
I det sidstnævnte eksempel, vil mange skoleelever nikke enigt med, fordi det altid er læreren, som vælger, hvad der skal laves. Derfor er det ikke altid lige sjovt for alle at komme i skole. Det kan jo til tider være krævende for os mennesker at gøre noget, vi ikke selv vælger. Jeg synes da alligevel, at det er godt, at vi gør ting, som vi ikke selv har opfordret til og føler begær for. Det kan nemlig gøre vores egoer lidt mere kontrollerede. Børn som voksne skal lære at gøre noget for andre, som for eksempel at fravælge sine egne behov - og i stedet at gøre noget for andre. Det kunne måske medføre, at man fik udvidet sin horisont, bare en smule. Det er sundt for alle.
Jeg synes, det er fantastisk at se, hvordan valg kan ændre folk, samfund og verden. Valg ændrer hele livet, og valg har en væsentlig rolle i vor livshistorie. Det er både smukt og uhyggeligt.