Vil ikke fortsætte dette ubehag,
Jeg føler mig pludseligt så svag.
Du kan føre mig bag lyset,
Uden jeg naivt vil opdage gyset.
Der er så meget i dette som er usagt,
Men alligevel har du over mig så meget magt.
Altid det hele omhandler dit liv,
Somme tider føler jeg en stikkende kniv
For alt hvad vi gør følger dit begær,
Og ofte må jeg følge din uregerlige færd,
Hvordan kan du mig sådan svigte,
Og uden om mig altid dit liv sigte.
Det smerter og gør så ondt,
Og mit sind kan umuligt nu være sundt,
Jeg aner ikke hvorledes jeg til dig kan sige,
At jeg aldrig har oplevet noget lige.
Du kan tro lige hvad du vil,
Men jeg er ikke en brik i dit spil.
Du kan snildt ned på mig se,
Og sammen med dine kammerater af mig le,
Men en dag du muligvis vil fortryde,
For meget kan du, men ikke mig dette byde.
Min elskede, jeg dig nu har opgivet,
For du alt min glæde ud har sivet.
Jeg ved hvor jeg nu vil stå,
Blot ud af min tilværelse du skal gå.