Jeg er mundlam og ved ej hvad at sige,
Er ikke dum og ved du har fundet en anden pige.
Troede aldrig tingene ville gå så galt;
Du har pludselig alle mine drømme kvalt.
Skal jeg til at tænke os som hver sin part?
Tanken gør mig svimmel og det er ikke rart.
Jeg har gjort alt for vor kærlighed at bevare,
Og du kan på ingen måde dette forsvare.
Du ved jo at du galt har ageret,
Og du med en iskold jernhånd har dig maskeret.
Men du kan ej fra dine følelser flygte,
Og du påstår da at du intet har at frygte.

Men hvordan skal jeg finde en ny herlighed,
Når jeg inderst inde ved at du er min ægte kærlighed.
Men jeg må bekæmpe denne emotionelle bølge,
For du kan ikke længere vor fællesskab følge.
Men hvordan skal jeg din sjæl glemme,
Når jeg altid for mit indre øre hører din stemme?
Følelserne jeg nærer dig er så utroligt stærke,
At du ikke længere besvarer, er så hårdt at mærke.
Men jeg må se at komme videre med mit liv,
Så resten af mine dage ikke ender i tidsfordriv.