Som en fugl der fra himlen daler,
Jeg på dit ansigt kan ane
Den skærende sorg sig i øjnene maler.
Du kender blot én vej, en bane,
Som på afsporet vil dig føre.
Du er for svag for ulykkelig til at kæmpe.
Ingen opfordring om forandring du vil høre,
Gid jeg dine symptomer kunne dæmpe.
Jeg ønsker at kunne tage om dig og give håb,
Men dine tanker er for sorte og for fjerne.
Gid du ville reagere på mine hjerteskærende råb,
Som tilbeder den hæderlige stjerne.
Således er din faldende personlighed;
Som den smukkeste blomst der dør før tid,
Da bliver jeg så ulykkelig, så vred,
Jeg ønsker dig tilbage - Så vis mig dog din lid.