Der er så mange ting fra vore sind vi vil slette,
Men hvorhenne er glæden og dette liv at værdisætte?
Vi vælger altid at se tingene fra deres dybe bund,
Men vi lever jo alle her af en større grund.
Det ville være stort hvis mennesket kunne se sine kriser,
Som én af livets mange og selvstændige briser,
Som med sikkerhed kommer og går,
- for alle har sin egen styrke og formår
At give livsglæde og erfaring med i rygsækken,
I det der mange bump og kurver er i rækken.
Til livet findes intet rigtigt og dydigt svar,
Men det er dog det eneste sikre vi har.
At elske sine næste må aldrig stoppe eller ophøre,
For denne banale ting har en betydning større;
Hvis ikke kærligheden vil sammen os bindes,
Da kærligheden ikke mere vil findes.