Føler mig så utilstrækkelig dum,
Dine signaler har gjort mig stum.
Hvordan kunne jeg lukke for øjnene,
At du blot delte ud alle løgnene?
Du har snydt og bidraget,
Og nu jeg i sorgerne er begravet.
Jeg troede på din lid,
Og ofrede derfor så meget slid.
Jeg gav afkast på mine elskede nære,
Blot for at få mere af denne affære.
Troede du ville give noget tilbage,
Da jeg glædeligt delte ud af min kage.
Men mit hjerte du snedigt snød,
Og jeg mærker nu den ebbende glød.
Jeg frygter den du måtte være,
Der er så meget jeg herom kan lære.
Kan jo ikke se hvad du vil,
Når du sætter alt dette på spil;
Blot mærker jeg du er en vrager
Når du ubarmhjertigt mig bedrager.
Hvis du mig aldrig vil stå bi,
Hvorfor så lade som om du mig kan li'?
Du har kostet mig uendeligt smerte,
Og sat brand til mit sarte hjerte,
Al den pine jeg har måttet gennemgå,
Bare for lidt af din tillid nå.
Nu må jeg blot indse,
At jeg fortsat skal lide sjælens ve,
Mens jeg må lide under dette nederlag
At skulle sænke kærlighedens hvide flag.
Jeg kan mærke det i hele min krop,
Og frygter at falde sammen i hjertestop.
Det er trist at skulle sige dette sandt,
Men du denne kamp snedigt vandt.
Før jeg føres helt ud af denne ekstase
Må jeg se at kommer over dig og denne fase.