1.
   En gammel ramponeret rumfærge lagde til på en rumstation, som var i kredsløb omkring den ubeboede planet Nyx. Jack betragtede planeten igennem et vindue fra hans kabine på rumfærgen. "Så det her er, det hele ender" tænkte han. "Fra en lovende karriere som politiofficer i Jordens antiterrorkorps til sheriff i de Forenede Nationers afløbsrør". Han var ligeglad. Han havde oplevet, hvordan korrupte ledere i de Forenede Nationer udnyttede deres position til deres egen vinding uden at tage hensyn til, at deres handlinger kunne have store personlige konsekvenser for andre end dem selv. Efter hvad der var sket, ville Jack aldrig kunne komme tilbage og gøre karriere på Jorden igen. Han var blevet tvunget til at forlade sit liv og flygte så langt væk fra Jorden som muligt - til rumstationen som blev kaldt Verdens Ende.
   ***
   En måned tidligere...
   "Disse kriminelle sælger våben til terrorgruppen New Tea Party Movement, hvilket betyder, at de bliver betragtet som fjender af centralregeringen i Forende Nationer, og i ved hvad der sker med fjender af FN - de dør". Menelaos den ansvarlige official for operationen briefede en enhed af betjente i Jordens Antiterrorkorps på vej til et industrikvarter i District London.
   Efterretningstjenesten for de Forenede Nationer havde opdaget en lagerbygningen med våben, der skulle bruges, til angreb på institutioner der i New Tea Party's øjne var relateret til kontrollen over jordens kolonier. Da der det seneste år havde været flere angreb, var det blevet besluttet at lagerbygningen skulle ryddes og, ingen af de involverede skulle overleve for at statuere et eksempel over for andre kriminelle, der overvejede at handle med terrorister. Til dette job havde centralregeringen valgt en nyligt oprettet elitegruppe inden for De Forenede Nationers Politi, Jordens Antiterrorkorps.
   En gruppe betjente fra denne enhed var nu på vej til målet i en luftbåren transport. Enheden bestod af ti betjente og en operationsansvarlig udpeget af regeringen, Menelaos som skulle sidde i transporteren og lede missionen på sikker afstand af fjenden. Betjentene var delt op i to grupper på hver fem betjente. En gruppe ledet af Jack og en gruppe ledet af Olga.
   ***
   "Vi lander i god afstand af lagerbygningen for at undgå at blive opdaget" sagde Menelaos. "Derfra vil i, forklædt som flygtninge fra borgerkrigene på grænseplaneterne, følge individuelle ruter til destinationen, hvor i mødes nøjagtigt femten minutter efter landing. Illegale immigranter er ikke et usædvanligt syn i dette område og risikoen for, at nogle fatter mistanke er lille, så længe i holder jer spredt, følger jeres ruter og holder jeres våben skjult. Når enhederne er samlet, penetrerer Olgas gruppe bygningen af bagindgangen og begynder at neutralisere mål, imens Jacks gruppe står ude foran hovedindgangen og stopper eventuelle vagter og personer inde fra lagerbygningen, der prøver at flygte. Husk at ingen er uskyldige. Alle i bygningen bliver betragtet som godkendte mål, og i har lov til at skyde på alt, der rør sig. Olga, vurderer du at i ikke er stand til at nedkæmpe fjenden, vil Jacks gruppe være på standby lige udenfor til hurtigt at rykke ind som støtte.
   Det var ikke muligt at få fat i en detaljeret plan over det indvendige af lagerbygningen på grund af en begrænset reaktionstid. Som i ved, er vi tvunget til at reagere hurtigt på efterretninger, da der er mistanke om, at efterretningstjenesten er blevet infiltreret af fjendtlige agenter. Stedet er alligevel ikke så stort og med jeres træning og kamperfaring burde operationen være simpel at gennemføre. Efterretningstjenesten har vurderet, at personerne i bygningen hovedsageligt er kriminelle uden den store militære kamperfaring. Derfor er risikoen, for at løbe ind i seriøs modstand, meget lille.
   ***
   Olga lænede sig over mod Jack og hviskede i hans øre. " Typisk Menelaos at sige manglende info ikke er et problem, når efterretningstjenesten i virkeligheden ikke har den fjerneste ide om, hvad der møder os. Min erfaring siger mig, at vi skal være forberedt på alt. Med alt det ballade der er på grænseplaneterne, ved man aldrig, hvad der er kommet til Jorden af krigsforbrydere og andet rakk..." Hun blev afbrudt af Menelaos; "Tag jeres civile forklædninger på. Vi er fremme om fire minutter".
   2.
   Kort tid efter landede transporten på en plads ikke så langt fra lagerbygningen. "I kender missionen" sagde Jack til sin gruppe. "Vi deler os op her og følger vores individuelle ruter til mødestedet, hvor vi mødes om nøjagtigt femten minutter". Jack forlod transporteren, downloadede ruten til sin perscom implanteret i hans arm og begyndte at bevæge sig mod målet.
   ***
   Femten minutter senere var gruppen samlet bag en mur lige uden for eventuelle vagters synsvinkel. Betjentene var stadig iført deres civile forklædninger, da de skulle være undercover, indtil Olgas gruppe var inde i lagerbygningen. Ved en diskret bevægelse aktiverede Jack sin persom, som på grund af implantater i hans strube og øregang også fungerede som headset, og hviskede til Menelaos "Gruppe to i position". "Vær parat" lød svaret tilbage "Olgas gruppe går ind i bygningen om ti sekunder". Da klarsignalet kom, smed Jacks gruppe deres civile forklædninger, aktiverede deres energiskjold og begyndte at løbe fuldt bevæbnet mod hovedindgangen. To vagter så dem og rakte ud efter deres kommunikatorer for at slå alarm. Det var for sent. Jacks hold åbnede ild med lyddæmpede maskinpistoler. Vagterne var tydeligvis uforberedte på angrebet, da ingen af dem bar energiskjolde eller nogen form for kropspanser. Projektilerne gik uhindret igennem deres kroppe, og de faldt døde til jorden.
   ***
   Olgas gruppe var samtidig i gang med at entrere bygningen igennem bagindgangen, og alle tilgængelige flugtveje var nu lukket. "Trænger ind i bygningen nu". Olgas stemme gik klart igennem til Jacks perscom. Sporadiske skud begyndte at kunne høres inde fra lagerbygningen. "Så har Olga allerede fundet fjenden" tænkte Jack. Hans gruppe havde placeret sig i strategiske positioner uden for bygningen, så de kunne overraske eventuelle personer som ikke syntes, at en ildkamp med en af jordens bedst trænede politistyrke lød som den mest tiltrækkende ide i verden. Det ville dog være for sent at fortryde nu. Terroristernes dødsdomme var blevet underskrevet samme sekund, de havde valgt at handle med organisationen "New Tea Party".
   ***
   Indtil nu var der stille uden for bygningen. Terroristerne var måske alligevel villige til at tage kampen op mod overmagten eller også, var de blevet tage så meget på sengen, at operationen mindede mere om en massakre end en egentlig kamp, tænkte Jack.
   Efter nogen minutter begyndte lyden af pistolskud at stige i intensitet og lød nu som en egentlig ildkamp. Pludselig lyste Jacks perscom op. "Vi har en mand nede, han har brug for hjælp nu!". Olgas stemme lød desperat. "Har brug for assistance, de har muligvis en mut...!!". Øretelefonen blev stille. Jack skiftede til Menelaos linie og spurgte via perscom "Tilladelse til at rykke ind som støtte?" "Tilladelse accepteret" kom det tilbage. Jack råbte til hans gruppe. "Vi rykker ind nu". Tjek om jeres våben er ladt og energiskjolde er fuldt opladt. Vi har muligvis at gøre med en mutant så vær forberedt på det værste! Vi har sårede derinde, så vi bliver nødt til at reagere hurtigt. Vittorino, du hamrer døren ind. Dedrick, du sikrer Vittorino. Sizwe og Sharise i bliver herude og overvåger indgangen". Vittorino sparkede døren ind, og resten af Jacks hold rykkede ind i taktisk formation.
   ***
   Det indvendige af varehuset bestod af et stort rum med to indgange. En hovedindgang, hvor Jacks gruppe lå i dækning bag nogle udrangerede antityngdekraftmotorer, og en bagindgang hvorfra Olgas hold var kommet ind. Rummet var cirka 10 meter i højden med varer og kasser i forskellige former og størrelser stablet fra gulv til loft.
   Lyden af pistolskud var forsvundet. Ikke engang lyden af en såret soldat kunne man høre. Dette betød, at det var umuligt for Jacks gruppe at pin pointe sig til hvor Olgas hold befandt sig. "Uendeligt antal steder man kan ligge sig i bagholdsangreb og total stilhed... det tyder ikke godt" tænkte Jack. "Ingen spor af Olgas gruppe indtil nu" meddelte Jack igennem hans headset. "Vi rykker videre". Holdet begyndte langsomt at bevæge sig fremad, indtil de var nået næsten indtil midten af lagerbygning cirka 60 meter fra hovedindgangen. Ud af ingenting kom der pludselig en salve højhastighedsprojektiler sigtet mod Vittorino. Det første projektil neutraliserede hans skjold. De næste projektiler ramte Vittorino lige midt i ansigtet, og splattede hjernen ud over kasserne bag ham. Adskillelige andre usynlige fjender åbnede ild mod Jacks hold, som sprang i dækning. Gruppen var nu spredt bag nogle kasser uden nogen mulighed for bevæge sig fremad, og forsøgte trods den vanskelige situation at besvare ilden. "Hvor i helvede er målene!", råbte Dedrick, som låg bag Jack og skød mod en fjende, han ikke kunne se. Jack konkluderede hurtigt, at de havde brug for mere avanceret udstyr og flere mand for at have en chance for at komme levende ud derfra. "Vi har brug backup, bevægelsessensorer, og infrarøde sensorer, hvis vi skal kunne indtage bygningen" råbte han til Menelaos igennem hans perscom. "Det er der ikke tid til. Terroristerne vil være over alle bjerge, før udstyret når frem. Træk jer ud nu, jeg tilkalder luftstøtte. Vi bomber hele stedet". Jack svarede - overrasket over hvad der i hans øjne blev set som en unødvendig og farlig overreaktion. "Menelaos, vi ved ikke, om der er betjente fra Olgas gruppe tilbage. Eventuelle overlevende vil blive dræbt, hvis du bomber lagerbygningen! Pt er min gruppe også under kraftig beskydning. Vi vil ikke kun trække os ud uden tab på så kort sigt. Desuden er der også mange civile i området. Jeg fraråder på det kraftigste...". "Dette er ikke en diskussionsklub. Det er en ordre!" Afbrød Menelaos. "Se at få noget fart på. Bombeflyene er allerede sendt afsted. Du har 4 minutter og 12 sekunder til at komme ud derfra. Jeg har allerede trukket alt mandskab uden for bygningen væk". Jack råbte til sine gruppe "Vi skal ud herfra ASAP. Stedet bliver bombet lige om lidt". Jack løb over mod en høj stabel metalplader med Reyes i hælene, imens de to resterende betjente prøvede at dække dem, så godt de kunne. Jack nåede i sikkerhed bag metalpladerne, men Reyes blev ramt i knæet og faldt til jorden i kort afstand fra Jack. "Bliv ved med at skyd" råbte Jack til de andre betjente. Jeg prøver at få Reyes i sikkerhed. Det var for sent. Før Jack kunne nå at reagere blev Reyes ramt af en salve i ryggen og hovedet. Selvom Jack kun var få meter fra hvor Reyes lå var der intet at gøre. Reyes var død.
   Ud af ingenting kom der pludselig en granat sigtet mod de to tilbageværende betjente, som stadig lå i dækning bag en trækasse. Jack dukkede sig for at undgå fragmenter. Da han så op igen, var kassen og betjentene blevet sprunget i småstumper, og kropsdele lå spredt udover det hele.
   "Bombefly vil være ved destinationen om to minutter", kom det igennem Jacks perscom.
   Til Jacks held var han nået lang nok til at kunne nå resten af distancen til udgangen i nogenlunde dækning. Han nåede som sidste overlevende ud af bygningen og spænede ned ad den nærmeste gade for at lægge så stor afstand som muligt mellem ham og bombemålet. Med så avancerede våben terroristerne havde vist indtil nu, var der en god chance for at, de også var i besiddelse af udstyr til at jamme præcisionsbomber, som normalt blev brugt i byer med mange civile mål. Det næste Jack hørte var et højt brag. Trykbølgen væltede ham, og han hamrede hovedet ind i en nærliggende mur. Derefter blev alt sort...
   ***
   "Jack... Jack... Vågn op!!!" Jack vågnede op forvirret over pludseligt at høre stemmer. Han lå i en seng på et for ham ukendt hospital. Ved hans side sad en højtsående officer fra antiterrorkorpset, Jack aldrig havde mødt før. Jack satte sig op. "Hvor lang tid har jeg været ude?". "Kun en enkelt nat. Du var heldig da du faldt. Lægerne siger at, du kun har pådraget dig en let hjernerystelse, så du burde allerede være på benene om et par dage... Jeg er ked at skulle vække dig fra din tornerosesøvn, men jeg bliver nødt til at snakke med dig, inden pressen får nys om, hvad der egentlig skete i går i lagerbygningen. Det er jo ikke hver dag, vi mister en hel gruppe af højt trænede betjente". Så ingen fra Olgas grupper klarede den, tænkte Jack. "Vores ansvarlige kaldte bombefly ind i stedet for backup og dræbte sandsynligvis halvdelen vores gruppe da han gjorde det" Jack havde svært ved at holde sin vrede tilbage. "Menelaos skal straffes for det her!!" Officeren svarede - nu i en mere uvenlig tone. "Jeg anbefaler at du holder dine beskyldninger for dig selv, hvis du ikke vil ende i problemer. Menelaos siger at det var dig der tog beslutningen om at han skulle starte luftangrebet på lagerbygningen". Officeren sukkede. "Som du nok er klar over, er Menelaos i familie til Grækenlands repræsentant i FN. Det betyder, at hvis du beslutter dig for at tage sagen igennem officielle kanaler, kan det have potentiale til at blive blæst op i medierne. Det vil være dit ord mod hans, og han vil helt sikkert vinde. Desuden går oprørskrigene på grænseplaneterne ikke særligt godt. For ikke at opildne befolkningerne her på jorden yderligere, vil det være bedst for alle, hvis vi kunne ligge låg på denne sag, og lade som om det aldrig var sket. Hvis jeg var dig, ville jeg skynde mig at komme så langt væk fra Menelaos og Jorden som muligt".. Jack sukkede, "Har jeg overhovedet et valg?" "Hvis du ikke har løst til at rådne op og blive glemt i et af rumfænglserne i kredsløb - så nej. Jeg har allerede overflyttet dig til en rumstation ved Planeten Nyx, som ligger på grænsen af Unionen. Ejerne af stationen har efterspurgt FN for en Sheriff i lang tid. Jeg tænker, at det er en god mulighed for dig for at komme væk nogle år, indtil tingene er faldet lidt til ro. Du tager afsted så snart lægerne tillader det, hvilket burde være meget snart.
   ***
   En uge efter tog Jack afsted mod planeten Nyx efterladende sig en gloværdig karriere på jorden, der sluttede næsten før, den var begyndt.