Aftensmaden var snart klar for det unge kærestepar Chris og Tina, der boede i en lille, men hyggelig lejlighed.
   De skulle have fish and chips.
   "Nu varer det ikke så længe, skat" sagde Chris.
   "Dejligt." sagde Tina, der havde dækket bord til dem. Fiskene var færdige, så Chris ventede bare på fritterne. Tina gik hen til ham.
   "Luk ovnen op." sagde Tina.
   Chris lukkede ovnen op, så Tina kunne se fritterne ordentligt. De så gyldne og sprøde ud.
   "Jeg tror at de skal ud nu."
   "Fedt!" sagde Chris og slikkede sig om munden. Han fik fritterne ud, mens Tina fandt en hvidvin frem og forsøgte at åbne den med en proptrækker. Hun havde besværligheder med at få trukket proppen op.
   "Jeg har brug for en stærk mand." sagde Tina sarkastisk. "Gad vide om naboen har tid til at hjælpe mig."
   "Meget morsomt." sagde Chris. "Nu skal jeg."
   Han tog hvidvinen og trak proppen op så nemt som ingenting.
   "Sådan. Det var meget nemt."
   "Skulle også bare teste din styrke." sagde Tina.
   "Ha, ha." sagde Chris. Han satte hvidvinen på spisebordet. Tina kom alle fritterne på et stort fad og fiskene på en stor tallerken, som sjovt nok havde et fiskemotiv på sig.
   De satte sig ned. Tina skænkede hvidvin i deres glas. De havde et fast ritual, hvor de altid indledte aftensmaden med at skåle.
   "Skål, skat." sagde Chris.
   "Skål, skat." sagde Tina.
   De drak hurtigt.
   "Ahh..." sagde Chris. "Skidegod vin!"
   "Ja, og så for billige penge." sagde Tina.
   "Skønt"
   "Og nu til maden!"
   Men inden de kunne nå at få spist noget, sagde Chris:
   "Hvor er ketchuppen?!"
   "Ketchuppen?" sagde Tina. "Hvad skal du med den?"
   "Du ved godt at jeg altid skal have ketchup til fish and chips."
   "Hvis det skal være helt rigtigt, skat, så bruger man ikke ketchup, men remoulade."
   "Remoulade?! Fuck nej!"
   "Okay, okay. Jeg tjekker lige om vi har ketchup."
   Tina rejste sig op og gik hen til køleskabet. Hun åbnende køleskabet og tjekkede godt og grundigt efter ketchup.
   "Nå?" spurgte Chris.
   "Beklager, skat." sagde Tina. "Ingen ketchup."
   "Fuck!"
   Chris rejste sig op fra sin plads. Han tog sin tegnedreng og sin jakke.
   "Hvad nu?" sagde Tina.
   "Jeg skal ned forbi kiosken efter ketchup." sagde Chris.
   "Kan du ikke bare undvære det den ene aften her?"
   "Nej sgu!"
   "Hvad med maden? Den bliver sgu kold."
   "Jeg er straks tilbage, ok?"
   "Ok så."
   Chris kyssede Tina på kinden og sagde:
   "Tak, skat. Er straks tilbage."
   Han skyndte sig ud af døren uden at lukke den.
   "Luk endelig ikke døren." sagde Tina, der gik hen og lukkede døren.

*

Chris var på vej mod den lokale kiosk. Der havde de en lækker ketchup med det specielle navn Bloody Tomatos, som han kunne finde på at købe mange flasker af. Men til i aftenen, ville han bare nøjes med en enkelt flaske, ellers ville Tina tro at han var blevet ketchup-narkoman, hvis han kom hjem med så mange flasker.
   Der var en del folk, der var ude og gå aftentur. De fleste af dem, var kærestepar.
   For Chris mindede de om noget fra en film - nærmere bestemt en musical.
   Han kunne forestille sig at de ville bryde ud i sang om kærlighed og gøre det på en rigtig klam måde. Ikke fordi han ikke kunne lide romantik, men det kunne også blive for meget.
   Han nåede frem til kiosken. Den så tom ud udefra, men der var ikke lukket, for han kunne se at der var nogen bag disken. Han gik indenfor og kiggede efter sin yndlingsketchup.
   Kioskejeren - en 50-årig gnaven mand med hentehår og ølvom stod og gloede på sit ur og havde næsten ikke lagt mærke til Chris. Der var en time tilbage før lukketid. Han var fristet til at lukke nu og holde fyraften, men Chris var der. Han håbede derfor at Chris var lidt hurtigere.
   "Er De brug for hjælp?" spurgte kioskejeren Chris.
   Han vendte sig mod kioskejeren og svarede:
   "Nej."
   "Nå."
   Chris kunne lige så godt bruge kioskejerens hjælp, for han kunne ikke finde ketchuppen.
   Han plejede at komme i kiosken og vidste hvor de forskellige varer stod, men der var lavet om på det siden sidst, han var der.
   "Sig mig, har I haft rykket rundt på tingene?" spurgte han.
   Kioskejeren vendte sit store, sure fjæls mod Chris og svarede tørt:
   "Ja."
   "Hvorfor?"
   "For variationens skyld. Kiosken her kan jo ikke ligne sig selv altid."
   Chris ledte videre, indtil han så noget rødt. Ketchuppen Bloody Tomatos.
   Han tog en flaske af den og gik hen til kioskejeren, der stod og lignede en, der ville i seng.
   Hans øjne var næsten lukket i, indtil Chris klaskede ketchuppen på disken.
   "Sådan en her, tak." sagde han.
   Kioskejeren tog ketchuppen og scannede den.
   "20 kr." sagde han.
   Chris fandt sin slidte tegnedreng frem fra baglommen og søgte efter en tyver. Ingen tyver, men der var to tier. Dem lagde han på disken og kioskejeren tog glædeligt imod dem.
   "Hej, hej." sagde Chris høflig og tog ketchuppen, men fik ingen respons fra kioskejeren, som forsatte med at glo på sit ur.
   Chris fandt kioskejeren ret underlig. Med sådan en attitude overfor kunder, hvorfor havde han så en kiosk, tænkte Chris. Men pyt, han var ligeglad, så længe han fik fat i det, han kom efter. Nu skulle hans fritter og fisk bade i dejlig ketchup, når han kom hjem til Tina.
   Han gik lidt hurtigere for han ville nødig have problemer med Tina, som sikker allerede nu, var sur på ham.
   Forude kunne han se folk, der dannede rundkreds om noget. Han løb hen til dem.
   Folk stod tæt ved siden af hinanden, så det var svært for Chris at få mulighed for at se noget.
   I glimt så han knive. Masser af knive.
   Da han endelig kunne se det, de andre folk så, løb det koldt ned af ryggen ad ham. Et lig af en ung mand, der havde mange knive i ryggen. Det fik liget til at minde om et pindsvin.
   "Shit!" udbrød Chris.
   "Også i den grad!" sagde en fyr, der stod ved siden af Chris.
   "Har man tilkaldet politiet?" spurgte Chris.
   "Det er der en af dem her, der har gjort for et stykke tid siden. Fatter ikke hvor de bliver af."
   "Jeg fatter det ikke?"
   "Hvad fatter du ikke?"
   "Hvorfor bruge så mange knive på en person?"
   "Ved det ikke."
   "Er der nogen vidner?"
   "Det tror jeg ikke. Jeg kom gående og så liget og så kom der andre folk forbi."
   "Jeg så hvad der skete!" lød det fra en kvinde, som var helt ud af det. "Jeg så denne mand kom gående, indtil han blev ramt af en kniv i ryggen. Lige inden han faldt til jorden, blev han ramt igen af indtil flere knive. Det var sygt!"
   "Så du hvem, der kastede knivene?" spurgte Chris.
   "Knivene..." sagde kvinden. "De kom bare."
   "Kom bare?"
   "Ja. Som var de missiler."
   "Umuligt!"
   "Tvivler du på det, jeg siger?!"
   "Nej. Det lyder bare mærkeligt."
   I det fjerne kunne Chris høre en politibil, der var på vej. Den kom med fuld fart.
   Folks ansigter blev lyst op af de røde og blå farver fra politibilens sirener. To betjente kom ud og så trætte ud. Den ene af dem var ved at gabe.
   "Dav, det her er politiet." sagde den anden betjent. "Hvem ringede efter os?"
   "Mig." sagde kvinden.
   "Du så det sket?"
   "Ja."
   "Og du mener at der ikke var nogen person, der kastede disse knive efter manden her?"
   "Ja."
   Betjentene så liget med deres egne øjne og blev chokeret.
   "Shit!" sagde den ene betjent. "Det her er nyt!"
   "Både ja og nej." sagde den anden betjent. "Vi har set mange kniv-drab, men det her er virkelig eks..."
   Ud af det blå kom en par knive flyvende og ramte begge betjente i hovederne. Folk skreg op og løb til alle sider, men forgæves. For også de blev ramt.
   Knivene kom fra mange retninger. Chris tabte sin ketchup og løb tilbage til kiosken for at søge dækning.

*

Kioskejeren havde fået nok. Han tog alle penge fra sin pengekasse og låste kioskens dør.
   Chris kom rendende og ville ind. Han bankede heftigt på døren. Kioskejeren så Chris og tænkte hvad nu.
   "Luk mig ind!" råbte Chris.
   Kioskejeren gloede på Chris med sine tunge og trætte øjne.
   "Der er lukket!" råbte han.
   "Lukket?!" sagde Chris forvirret. "Sgu da ikke før 21.00!"
   "Det bestemmer jeg sgu se..."
   Noget kom slusende forbi Chris og brasende gennem kioskens dør. Pludselig blev kioskejeren stille. En kniv havde gennemboret hans ene øje.
   "Shit" sagde Chris. Bag sig kunne han se, at der lå mange lig med knive.
   Chris smadrede døren, så han kunne komme ind. Idet han skulle igennem den smadrende dør, var han ved at blive ramt. Han skyndte sig at komme indenfor. Den døde kioskejer lå næsten i vejen for ham, men han nåede sikkert ind, før en masse knive ramte kioskens facade.
   Nogle af dem nåede igennem kiosken. Chris undgik med nød og næppe at blive ramt af dem.
   Han gemte sig bag disken. Hans hjerte bankede så hurtigt at han var ved at gå i chok.
   Han kiggede efter sin mobil i sin jakke. Så slog det ham. Han havde glemt den derhjemme. Fuck, tænkte han, for han havde ikke troet at det var nødvendig at have den med. Skulle bare ud et øjeblik efter ketchup. Alt det der sindssyge kniv-halløj, havde han ikke regnet med.
   De små, hurtige flashbacks af de folk, der blev dræbt, hjemsøgte hans hjerne. Han følte at han befandt sig i et stadie af virkelighed og mareridt. Udenfor kunne han høre flere mennesker, der blev ramt. De skreg om hjælp, indtil flere knive kom og gjorde det helt af dem. Chris begyndte at græde.
   Han ville gerne hjælpe dem, men frygten for at blive et offer, lammede ham.
   Der var nu stille udenfor. Dødstille.
   Chris stak hovedet forsigtigt op. Han kunne se udenfor at der var mange lig, flere end sidste gang, han kiggede. Kunne det absurde mareridt være slut, tænkte han.
   Han turde ikke tro på det. Forsigtigt gik han ud af kiosken. Hele dens facade plus andre huse var sat til af knive.
   Han forsøgte at trække en af dem ud, men de sad godt fast. Da det endelig lykkedes ham at få trukket en ud, læste han hvad der stod på skæftet:
   "Død over de tilfældige!"
   Chris kunne se at der stod det samme på de andre knive. Alle dem, der blev dræbt, var tilfældige mennesker. De var desværre bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
   Chris hev kniven væk og rystede frustreret på hovedet over knivens forurolige budskab. Synet af de døde på gaden ville han aldrig glemme. Hvorfor er jeg i live, tænkte han. Flere spørgsmål trængte sig på i hans tanker. Var alle de knivdrab en eller andens syge plan om at få opmærksomhed?
   Og bruge mig som vidne, så jeg kan fortælle alle om dette bizarre blodbad?
   Mens han tænkte over det, skyldte han sig hjem til Tina. Han kiggede sig omkring hele tiden, mens han gik. Den heftige, makaber oplevelse havde gjort ham meget paranoid.

*

Tina stod udenfor lejlighedskomplekset og ventede på Chris. Hun var meget vred, for hun havde ventet næsten en time på Chris.
   "Tina!" råbte Chris. "Skynd dig ind!"
   Tina kunne se Chris komme og at han ingen ketchup havde med sig.
   "Hvor fanden har du været?" sagde Tina. Chris omfavnede hende og begyndte at græde.
   "Hvad er der sket, skat?" spurgte Tina.
   "Du ville ikke tro på mig, hvis jeg fortalte dig det." sagde Chris.
   "Fortæl mig det."
   "Okay. Efter jeg havde været i kiosken, var der et lig..."
   "Et lig?"
   "Ja, et lig. Med en masse knive. Og så kom politiet og blev dræbt af knive."
   "Du godeste! Så du hvem der kastede dem?"
   "Ingen kastede dem."
   "Hvad mener du?"
   "Der var ingen, der kastede knivene. De kom bare af sig selv!"
   "Du lyver!"
   "Nej, jeg gør ej! Det passer sgu! Jeg så det selv med mine egne øjne!"
   "Lad mig gætte. Du ser en anden."
   Chris blev overrasket over Tinas påstand.
   "Jeg vidste at du ikke ville tro på mig." sagde han.
   "Du er sgu langt ude, Chris!" sagde Tina. "Flyvende knive? Hvorfor siger du det ikke bare som det er? Hvem ser du?"
   "Det passer det, jeg siger!"
   Tina så opgivende ud. Hun var meget overbevist om at Chris havde været sammen med en anden kvinde. Hun tænkte om det kunne være en af hendes mange veninder. Stine? Betina? Eller Line?
   Tina kiggede Chris dybt i øjnene og sagde:
   "Vi er bare så færdige med hinanden!"
   "Tina, for fanden!" sagde Chris. "Jeg var sgu tæt på at dø selv! Det passer!"
   Idet Tina skulle til at gå, blev hun ramt i hovedet med en kniv.
   "Nej!" råbte Chris, der nåede at gribe Tina før hun faldt til jorden. På knivens skæft stod der: "Til Tina."
   Chris's hænder var smurt ind i Tinas blod. Hendes livløse øjne gloede på ham.
   Han kiggede op mod himmelen.
   "Hvorfor hende!" råbte han, mens tårerne lød ned af hans kinder. Han mærkede pludselig noget på sit bryst. En kniv.
   Nu fik de mig, var Chris's sidste tanker, for han faldt om og døde, mens hans ene hånd holdte om kniven, der sad dybt i brystet. På dens skæft stod der: "Slut for i aften..."