Første skoledag efter en længere ferie var altid lidt mærkelig. Både lærere og elever var fyldt op med solenergi, så hele skolen syntes at syde. Og eftersom de fleste havde holdt ferie i udlandet, betød det ikke noget, at den danske sommer havde været lige så regnfuld som altid.
   Nogle syntes dog ligefrem begejstrede over at vende tilbage til en normal hverdag.
   Personligt hørte jeg til i den gruppe, der foretrak ferien frem for skolen - sol eller ej. Fag som dansk, engelsk og billedkunst var udmærkede, men alt hvad der krævede matematisk logik og langtidshukommelse gav mig som regel hovedpine.
   Og så var der frikvartererne.
   Jeg har altid været lidt af en enspænder. Hvilket fungerede fint, dengang jeg kunne være det sammen med Anna, for i de år var der ingen af de andre, der rigtig så på mig, som om jeg var mærkelig.
   Med Anna på efterskole og ingen til at erstatte hendes plads, var jeg blevet mærkelige Freya igen. Og Tanya var begyndt på gymnasiet, så jeg endda måtte undvære hendes medlidenhedsselskab.
   Jeg hadede, når andre behandlede mig, som om jeg var sær. Og endnu mere hadede jeg, at det betød noget. Af samme grund var mit humør mildest talt negativt, da jeg kom hjem over middag.
   "Overlevede du første dag?" spurgte mor og gav mig et kram, inden hun satte vand over til te. Jeg slængede tasken af skulderen og satte mig slapt ved køkkenbordet. Rundt om os stod der stabler efter stabler af kasser. Flytningen var kun få uger væk nu, hvis det vel og mærke lykkedes min far at finde et hus til os i tide.
   Vi havde kun råd til at leje et hus, ikke købe, så indtil videre var det ikke lykkedes ham at finde noget, selv om han havde været i Jylland så mange gange, at han brugte æ i næsten alle sine sætninger.
   Jeg sukkede. "Jeg er nu officielt den mærkelige enspænder igen."
   "Du er ikke enspænder, skat," svarede mor og rakte mig min kop, inden hun satte sig over for mig.
   "Jeg er heller ikke social som Tanya."
   "Der er mange måder at være social på. Nogle har mange venner og bekendtskaber, andre har få. Du minder ret meget om din far på det punkt, Freya."
   "Nå, men det ændrer ikke på, at Anna er taget på efterskole," muggede jeg.
   Hun smilede til mig over kanten på sin kop. "Du får nye venner, når vi flytter. Det er jeg sikker på."
   "Ha!"
   "Bare vent," insisterede hun. "Du bliver den nye og spændende sjællænder, der flytter til den lille, jyske by."
   Jeg skar ansigt. "Lige indtil jeg bliver en gammel nyhed."
   Mor sukkede, men inden hun kunne starte en af sine sjældne - men altid evindeligt lange - prædikener om at se positivt på livet og alt det bralder, ringede hendes telefon. Jeg greb straks muligheden og mumlede noget om, at jeg havde lektier for og forsvandt op på mit værelse.
   Jeg satte mig ved mit skrivebord og prøvede at koncentrere mig om min blækregning. Jeg hadede matematik. Hvad kom det også mig ved, om Mogens Bondemand betalte moms eller ej for sine grise?
   Med et suk lagde jeg kuglepennen fra mig igen uden rigtig at være begyndt og tjekkede for tyvende gang, om jeg nu også havde sat lyd til på mobilen. Anna havde lovet, hun ville ringe. For snart en time siden.
   Ligesom hun havde lovet, at hun ville komme hjem den første weekend efter skolestart, men aflyste det igen. Tilsyneladende var vennerne på efterskolen meget mere interessante end os hjemme i Næstved.
   Jeg peb og lagde hovedet på armene ind over bordet.
   Nedenunder smækkede hoveddøren, og jeg hørte mine forældres lavmælte stemmer fra køkkenet. Far var kommet hjem fra arbejde. Det var dog først da mor kaldte på os, at jeg slæbte mig selv nedenunder og satte mig ved køkkenbordet over for mor og far. Tanya kom dundrende ned ad trappen kort efter med et kæmpe smil på læben og sin mobil i den ene hånd.
   "Må jeg ikke spise hos Lene i morgen?" spurgte Tanya og satte sig på sin stol. "Hun har lige købt en film."
   "Hvorfor en?" spurgte jeg nysgerrigt.
   "Den sidste Underworld. Den med alle varulvene."
   "Ej, kan du ikke spørge, om jeg må låne den?"
   Hun trak bare let på skuldrene, og jeg vidste, hun ikke ville spørge. Søstre!
   "Må jeg, mor?" spurgte hun igen.
   "Ja, så lad gå," mumlede mor og pillede ved nogle papirer. En stor, brun konvolut lå på bordet, opdagede jeg nu.
   Far rømmede sig. "Er det min tur nu?"
   "Hvad er det?" spurgte Tanya og tog papirerne fra mor. Der var flere billeder af et hus på nogle af siderne.
   "Det der er formentlig vores nye hjem," fortalte far. Tanya stivnede og lagde så papirerne fra sig, som om de lugtede af mødding.
   Jeg samlede papirerne op og nærstuderede billederne. Det var typisk printerkvalitet med alt for små, grynede billeder, men jeg kunne da se, at det var et hus i to etager med noget stald eller sådan noget ved siden af.
   "En gård?" spurgte jeg overrasket. "Skal vi bo langt ude på landet?"
   "Nej," skyndte far sig at sige, da Tanyas ansigtskulør skiftede. "Det er et nedlagt landbrug, men det hele er renoveret og noget af den tidligere stald er endda lavet om til beboelse, så det er rigtig fint. Og det ligger lige uden for en by kaldet Sunds, hvor der både er skole og indkøbsmuligheder. Desuden er der under en halv times kørsel til Herning, hvor der er gågade, biograf, indkøbscenter ... I kommer slet ikke til at mangle noget."
   "Hmf," var Tanyas eneste respons.
   "Og," sagde mor, som om hun gemte det bedste til sidst, "du kan få din helt egen lejlighed med egen indgang, Tanya. Se." Hun prikkede til et af papirerne, hvor der var et nærbillede af det, der havde set ud til at være en stald, samt nogle billeder af de indvendige rum.
   "En stald?" spurgte Tanya vantro.
   "Det er en gildesal nu," rettede mor. "Med en fin lille lejlighed på førstesalen. Gildesalen vil jeg bruge til mit arbejde, men lejligheden har sin egen indgang her på ydersiden." Hun pegede flere detaljer ud på billederne. "Der er også et tekøkken, badeværelse, lille stue og et soveværelse. Ser det ikke lækkert ud?"
   Tanya trak let på skuldrene, men så faktisk noget mildere stemt ud. Og jeg var vildt jaloux!
   "Vi havde i hvert fald tænkt, at en af jer skulle have lejligheden der," sagde far. "Og nu er du jo ældst, Tanya, så vi mente, du skulle have valget først. Men der er også et stort værelse inde i huset, oppe på første sal. Med adgang til altan."
   "Faktisk en lille balkon," sagde mor. "Med dejlig udsigt ud over haven bagved."
   "Så hvis Tanya får lejligheden, så må jeg få værelset med balkon?" spurgte jeg ivrigt. Det var selvfølgelig ikke det samme som at få sin egen lejlighed, men ... balkon!
   "Jep," sagde far og lagde tilfreds armen rundt om mors skuldre. "Jeg skal til Jylland og se huset i morgen, men vi har mere eller mindre allerede sagt, at vi gerne vil have det. Det er langt bedre end hvad, vi havde turdet håbe på. Og billigt nok til at vi ikke skal leve af havregrød."
   Jeg skar ansigt. "Ja, det er da i hvert fald en fordel ..."