Kristina rettede sig op med et spjæt og trykkede sig længere ind i hjørnet. Tæppet truede med at glide af hende, og hun knugede det febrilsk ind til sit bryst.
   Med tilbageholdt åndedrag stirrede hun på den massive dør, som stod tydeligt frem i mørket på grund af det lys, der sivede gennem sprækken ved karmen.
   Et minut passerede uden at der hørtes andet end Kristinas lave hvisken, mens hun talte sekunderne. Derefter endnu et minut og et mere, inden hun turde slappe af igen. Hun satte sig bedre til rette, så hun kunne hvile op ad væggen med tæppet mellem sig og de kolde mursten. Hendes hoved begyndte at nikke let.
   Endelig faldt hendes hoved til ro og hun lukkede øjnene.
   Få sekunder efter rettede hun sig atter op med et spjæt og stirrede intenst på døren, mens hun talte de passerende sekunder.
   Et minut, to, tre ... Hendes hage faldt til ro mod brystkassen.
   Et andet sted i bygningen blev en dør åbnet og lukket. Tunge fodtrin rungede ned ad en trappe. Det lød som om hele gelænderet raslede og gav sig ved personens vægt.
   Kristina slog øjnene op med fornyet rædsel i sit blik. Hun knugede stadig tæppet ind til sit bryst, da hun dirrende kom på benene uden at slippe døren med blikket et eneste sekund.
   "Mad!" råbte en mandsstemme tørt. Låsen klikkede og døren blev åbnet. Ikke nok til at hun kunne se manden dog, kun nok til at han kunne skubbe en bakke ind i rummet med foden.
   "Du har en halv time," brummede han og smækkede døren efter sig. Kristina lyttede til klikket fra låsen og de efterfølgende skridt op ad trappen. Så slap hun tæppet og for hen til bakken, hvorpå der stod en dyb tallerken med tomatsuppe, et flute og en flaske vand. Suppen stammede fra en pose med pulver og var kun til nød blevet rørt ud i det lunkne vand. Klumperne af uopløst pulver knasede mellem hendes tænder, men hun spiste så hurtigt, at hun knap bemærkede det.
   Tallerkenen blev slikket helt ren. Derefter greb hun brødet og vandflasken, samlede tæppet op og vendte tilbage til sit hjørne.
   Brødet forsvandt knap så hurtigt. Hun spiste det i små, smuldrende bidder for at holde sig vågen, indtil hun atter hørte de tunge trin på trappen.
   Uden et ord åbnede han døren. Bakken og den tomme tallerken blev fjernet.