(Laura)
   Mor sad ved køkkenbordet, bøjet over en kop te, da jeg kom hjem. Hun så først op, da jeg smed skoletasken fra mig i gangen.
   "Hej, skat. Haft en god dag i skolen?"
   Jeg trak let på skuldrene og kiggede efter, om der var mere varmt vand i elkedlen. Jeg måtte sætte en ny omgang vand over, mens jeg fandt krus og tebrev frem.
   "Jeg overvejede at tage over til Bedstes i dag," mumlede mor hæst. Hun måtte rømme sig flere gange for at kunne fortsætte. "Jeg skal have fundet noget tøj til begravelsen. Til hende. Vil du med?"
   Jeg tøvede. Jeg havde ikke lyst. Et blik på trappen, og det hele ville ske forfra inde i mit hoved. Billederne væltede allerede frem og måtte tvinges tilbage af den indre kulde, der også holdt sorgen på afstand.
   Jeg var begyndt at blive glad for den kulde. Den dulmede sorgen, men fik mig ikke til at ryste ligesom frygten. Der var bare ... ingenting.
   Mor rømmede sig. "Måske ville det være bedst, hvis jeg gjorde det alene. Jeg tror faktisk helst, jeg vil gøre det alene. Senere kan vi hjælpes ad med at sortere hendes ting."
   Jeg nikkede taknemmeligt. "Hvis du synes."
   "Er der noget, jeg skal tage med tilbage til dig fra huset? Slægtsbogen måske?"
   "Den har jeg. Hun gav mig den inden..."
   Hun slog neglene mod kruset i en let trommehvirvel. "Er der andet, du gerne vil have nu og her?"
   Jeg forsøgte at komme i tanke om noget, men ligegyldigheden fyldte mig op indvendig. Den kvalte sorgen, men kvalte også mine tanker. "Nej. Det tror jeg ikke."
   "Okay."
   Elkedlen klikkede, og jeg hældte det varme vand i kruset. "Jeg går ind på mit værelse."
   "Okay."