(Laura)
   Det var langt hen på natten og buldermørkt, da jeg vågnede op med åndenød. Vinduet havde åbnet sig selv, persiennerne blafrede.
   Og det var bare slet ikke fair!
   Den sorte, olieagtige masse gled hen over vindueskarmen og landede på gulvet, mens jeg kæmpede for at få luft. Frygten lagde sig igen som et tæppe over mig.
   Ville flere dø?
   Banshee'en antog sin vante form, de hvide pupiller gloede på mig. Blikket føltes ætsende på mit sind, men denne gang blev jeg vred. Rasende. Hvis jeg havde kunnet røre mig, var jeg sprunget på hende, havde hamret mine næver imod hendes sorte, væskende kød.
   Væsnet lænede sig ind over mig og kyssede min pande. Smerten skar sig gennem min hjerne og mit sind, både fysisk og psykisk. Et symbol tog form i min underbevidsthed og erstattede det, der havde advaret om Bedstes død.
   To trekanter over en cirkel.
   En katastrofe ventede forude ...