Ahhh, det var dejligt med et brusebad. Jeg gik ind på mit værelse med et håndklæde på kroppen, og et andet på håret. På sengen lå Mikkel, og stirrede op i loftet.
   "hvad laver du?" spurgte jeg.
   "ikke noget" svarede Mikkel hurtigt. Da han kiggede på mig, begyndte han at smågrine.
   "hvad er der?" spurgte jeg helt uvist.
   "nååår, det er bare første gang jeg ser dig med håndklæde." svarede han med er smil på læben.
   "haha" sagde jeg bare.
   Mig og Mikkel er bedste venner.
   Mikkel gik ind i stuen, mens jeg tog tøj på. Da jeg kom ind til ham, sad han og så tv-avisen.
   "Kom her og se" sagde han.
   Jeg gik hen til ham, og satte mig ned i sofaen ved siden af ham.
   Oplæseren sagde: "En elev smeltede i går, i Gladsaxe. 'det er uvist, hvad eleven smeltede af, men det tyder på for store indtagelse ymer, der kan have været grunden til den pludselige nedsmeltning. Men megen snak i mobilen kan have medvirket' siger overlæge Ejner Øvbøv, specialist i akutte fodvorter."

Vi sad bare med åben mund. Kan man virkelig smelte?
   "Skal vi ikke tage ud til den skole, hvor eleven smeltede?" spurgte Mikkel.
   "Okay" sagde jeg bare. Så tog jeg min cykel, og satte mig op. Mikkel sad bag på. Da vi kom derhen, var der meget politi, og der var også et kamera. Vi så at de var i gang med en ny udsendelse om det, så vi skyndte os hjem igen, for at se det. Da vi kom hjem, tændte vi for DR1 og der var Tv-avisen. Oplæseren sagde: "vi har mere information om den smeltede elev. Politiet oplyser at man på nuværende tidspunkt ikke efterforsker sagen som en forbrydelse. Politikommissær Sigurd Sommerhat udtaler dog at man for at være på den sikre side, bør forbyde sko. Det var alt for nu. Vi ses". Så var det færdigt og vi slukkede tv'et.
   "Vi må hellere få dig kølet af, så du ikke også smelter" sagde jeg.
   "Haha" sagde han, med et ironisk smil.

Det blev aften og vi lagde os i seng. Mikkel lånte min seng, og jeg sov på en madras på gulvet. Mikkel var faldet i søvn. Jeg lå bare, og kunne ikke sove. Pludselig mærkede jeg noget på min arm. Jeg så det var vand. Det kom oppe fra sengen. Jeg kiggede der op, og så at Mikkel lå og svedte helt vildt meget. Han svedte så meget, at han lå og flød rundt i en sø af vand.
   "Mikkel? Hallo? Vågn op! Du sveder!" sagde jeg.
   "hvad sker der?" spurgte han og så rundt.
   "det er jo det jeg spørger dig om, fjolle" sagde jeg og grinede.
   "jeg ved det ikke? Måske har du ret. Måske skal jeg passe på, så jeg ikke også smelter" sagde han.
   Jeg hentede en spand med iskoldt vand, og gav den til ham. Så havde han noget koldt. Men det var som om, han var blevet mindre? Nej det kunne ikke passe! Eller kunne det...? Jeg lagde mig ned på sengen igen, og faldt hurtigt i søvn.
   Næste morgen gik vi ned og tændte tv'et, for at se om der var mere om den smeltede elev. Det var der, og det var lige startet. Oplæseren sagde: "og nu mere om den smeltede elev. Efter mange undersøgelser, viser det sig, at den smeltede elev var en dreng. Han hed Albert Snuskisnusk. Han var 12 år, og en fin fyr. -'vi savner vores søn rigtig meget, så hvis der er nogen der har noget tilbage af ham, vil vi meget gerne have det' siger altså Iris Snuskisnusk og Hærge Snuskisnusk. Det var alt for nu, vi ses".

Vi kiggede på hinanden.
   "Jeg kender en Albert Snuski et eller andet" sagde han med skræmte øjne.
   "Det er nok ikke ham, skal du se" sagde jeg for at berolige ham. "Okay" svarede han.
   "Men hvad skal vi lave?" spurgte jeg.
   "Hmmm... Hvad med at tage i svømmehallen?" spurgte han.
   "Okay. Men skal du ikke have nogle badebukser, eller vil du bade nøgen?" sagde jeg og grinede.
   "Haha! Jeg har da med. Ellers ville jeg nok ikke foreslå det vel?"
   "nej det har du jo ret i. så tager vi i svømmehallen" sagde jeg.
   Så tog vi bussen, og var der et kvarter efter. Vi købte billetter, og gik ind og skiftede i omklædningsrummet. Jeg havde en bikini med, og den tog jeg på. Da jeg kom ud, var Mikkel allerede færdig.
   *Wooow, han har en lækker overkrop* tænkte jeg, da jeg så ham.
   Jeg havde jo set ham sådan før, men det var da vi var små. Når man er ældre er det jo ikke det samme...
   "Hejsa" sagde jeg.
   "hejsa, det var du godt nok længe om" sagde han, og grinede.
   "Jaja. Lad os nu bare komme i" svarede jeg og sukkede.
   "okay" svarede han, og så skubbede han mig i.
   "Det skal du få betalt" sagde jeg og grinede. Mikkel var virkelig et syn for guder. Han havde brunt strit hår, blå øjne og så var han bare helt vildt sød, dejlig og lækker.
   "skal vi ikke hoppe på vipperne?" spurgte han.
   "jo det kan vi da godt." svarede jeg.
   Det var mig der skulle hoppe først, men da jeg ramte vandet røg min bikinioverdel op. Jeg skyndte mig at få den lukket, mens jeg var under vandet.
   *Det var der ikke nogen der så!* tænkte jeg.
   Da jeg kom op til overfladen, var Mikkel hoppet i.

Jeg ville ikke være der mere, da det jo var ret pinligt, at min bikinioverdel var gået op. Jeg kunne jo ikke være sikker på, om der var nogen der havde set det. Vi tog bussen hjem igen, og da vi kom hjem, satte vi os i sofaen, og tændte for tv'et. Der var igen Tv-avisen, så den så vi lidt.
   Oplæseren sagde: "vi har stadig ingen opklaring af den pludselige nedsmeltning. Det var jo Albert Snuskisnusk der, mandag morgen, blev til en lille ildelugtende pyt på gulvet. Til alle der har det varmt: PAS PÅ! Sørg for at holde jeg kolde, og undgå for guds skyld ymer! Det kan være en af jer næste gang! Men det var alt for nu, vi ses!"

"Jeg kan snart ikke klare mere, om smeltede elever! Jeg bliver sindssyg!" sagde Mikkel.
   "Ja, det kan jeg godt forstå. Det er jo også helt vildt, så meget de snakker om det! Når, klokken er blevet mange. Skal vi ikke få noget at spise?" spurgte jeg.
   "Jo! Har du ymer?" spurgte han.
   "Ja. Men er det nu klogt? Du ved hvad hende oplæseren sagde. Du kan risikere at smelte" sagde jeg. "Jeg ved det, men ymer er min yndlings mad" svarede han.
   Mikkel fik sin vilje, så han fik en skål med ymer. Det blev sent, og vi lage os til at sove.
   Mikkel lånte min seng igen, og jeg lå på en madras på gulvet igen. Næste morgen da jeg vågnede, lå Mikkel ikke i sengen. Det eneste jeg kunne se, var en våd plamage, der lignede vand, og som stank helt vildt meget.