Livet baserer på valg. Hvis man vælger det ene, vælger man det andet fra. Sådan er det, og sådan vil det altid være. Det kan man ikke lave om på. Skal man gå den korte eller den lange vej? Spise slik eller grønsager? I nogen tilfælde kan man dog vælge at gøre begge dele. Men hvis man har valget mellem at dø eller leve, hvad vil man så vælge? De fleste vil nok vælge at leve, men se, det er jo det, der er en vurderingssag. For hvis man lider af en meget slem sygdom, vil så leve og have det rigtig skidt, eller vil man hellere dø?

Jeg har ikke selv prøvet at stå i situationen mellem at leve eller dø, men det er der desværre nogle andre der har.
Der er også nogle, der har stået i en situation, hvor de har set en bekendt dø. Forsvinde. Det må være skræmmende at se en, man holder af, forsvinde fra jorden. Dog nogen gange kommer man tilbage igen, men det er jo desværre ikke altid. Har disse personer træffet et valg mellem at dø eller leve? Det har de vel egentlig. Det er bare svært, at forstille sig det. Jeg har i hvert fald svært ved at forstille mig at enten mig selv eller en bekendt på et tidspunkt har træffet valget mellem liv og død. Men det gør man vel på en eller anden måde vel hele tiden. Når man er syg med influenza, kan det føles, som om at nu siger man farvel til jorden. Sådan har jeg i hvert fald haft det nogle gange, hvor det har været så slemt, at jeg troede, at jeg skulle dø.

Når jeg tænker over det, så virker det fuldstændig absurd, at jeg klager over lidt influenza, når alle de stakkels mennesker i Afrika hver dag lider af meget værre sygdomme. De håber på livet, håber på at overleve, så de kan tage sig af enten deres børn, søskende eller lignende. De træffer svære valg hver eneste dag om liv eller død, mens mit sværeste valg er, om jeg skal vægle Fanta eller Cola. Er det forkert af mig at klage? Det er det vel i princippet. Jeg har det bedre, end så mange andre har. Der er mange, der træffer meget sværre valg end mig, f.eks. dem, som vælger om en bekendt, der ligger i kunstig koma, skal leve kunstigt videre med håbet om, at komme til at vågne en dag, eller skal apparatet bare slukkes? Skal man håbe eller give op? Se, dét er et af livets svære valg.

I virkeligheden vælger man uden at ane, hvad man vælger fra. I det lange løb skal man vel bare blive ved med at vælge uden at tænke så meget over det, for det er vel på den måde, at livet fortsætter - både i medvind og modvind.