Jeg bekymrer mig ikke meget om døden, men har da to ønsker til den dag fløjten til afgang lyder.
At det vil gå snapt og ikke sker, når anemonerne blomstrer under bøgenes endnu spæde lysende løvspring.

Jeg tror bestemt på et liv bagefter.
Min fysiske fremtoning vil som alt andet organisk materiale blive omdannet til næring for det nye liv; som spirer, gror og omgiver os overalt.
Frygten for døden og fyrpladsens hede overlader jeg trygt til andre at varetage, mig forstyrrer det ikke.

Med venlig hilsen
Kattegat

Man vil jo gerne lige se hvordan vejret bliver i morgen.

Jo, jeg tænker meget på døden, og har altid gjort det.
Jeg har ikke lyst til at vågne i en kiste i et hul i jorden. Og så være der i live.
Jeg ville gerne vide mere om universet. Vide om der er andre folk derude. Gerne vide om vort kæmpestore univers i virkeligheden blot er et ud af millioner andre.

Men leve evigt? I flammer? I dyner sammen med smukke piger?
Nææ - alt må have en ende, for det enkelte menneske.
Men der er meget man godt gad opleve, trods alt, som dog ikke er muligt i dette live.

Men jeg må indrømme at jeg ikke tror på et efterliv. Legemet lever fordi det kan. Når legemet ikke mere kan, så tror jeg at det stopper.
Men menneskets håb for et længere og bedre liv er en stærk ting, som man ikke kan og nok heller ikke skal berøve dem.

Hvis der findes et liv efter døden, skal jeg gerne være et andet menneske, leve i et andet liv, ikke fordi jeg er utilfreds med det liv jeg har, tværtimod jeg er taknemlig for det liv jeg har nu.

Jeg har engang set i en video om Gary Zukav. Det var meget spændende synspunkter, han har omkring sjæl. Han mener at "alle mennesker har en sjæl, og når vi døde, lever vores sjæl stadig. " Han har også skrevet en bog:" The sea of the soul" Jeg har desværre ikke købt eller læst den, men kunne godt tænkt mig. Efter jeg har hørt hans tanker, sidder de fast hos mig, det har tit fået mig til at undre, om der findes et liv efter døden?
Jeg kunne jo vælge at tro på den, men det er nok fordi jeg tænker på at tanken er smuk.

Men man ved, måske en dag, nå jeg frem til den konklusion.
mvh
Angeling

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg er netop vendt tilbage her på Fyldepennen, efter en pause på et par år med tre bogudgivelser.
Sjovt et konstatere at mange er her endnu og debatterne er stadig livlige.

Denne debat fangede mig straks, da jeg har interesseret mig for emnet i mange år.
Jeg VED der er et liv efter livet. Jeg har læst mange bøger, der handler om hvordan afdøde står i kø for at bekræfte, at de er her endnu. Bare i en anden dimension.
Folk siger ofte " det tror jeg ikke på". Dertil kan jeg kun svare, det må være fordi du endnu ikke har været så heldig, at få bevis for det. Det handler ikke om tro, men om overbevisende hændelser.
Jeg har selv oplevet at få beskeder og endda et telefonopkald fra en afdød. Det handler om at være åben og positiv overfor de små og store tegn man får. F.eks lys der bliver slukket i en lysestage.( Ledlys uden timer). om at mærke duft, lette berøringer og kolde vindpust. At opleve at dit køkkenbord bliver ryddet og uret smidt på gulvet, midt om natten, når alle sover.
Der er talrige beviser på mennesker, der har været udsat for "Nærdødsoplevelser", som kommer tilbage og fortæller, hvordan er var at dø.
Jeg kunne skrive mange og lange historier om paranormale hændelser.

Jeg er derfor ikke bange for at dø, men derimod måden, jeg skal dø på. Kroppen er det hylster, vi har fået tildelt i dette (ud af mange liv), som forgår, mens sjælen lever videre.
Når jeg f.eks. ser en lille pige på max 3 år spille klaver eller violin, som en højt uddannet "musiker" tænker jeg. "en gammel sjæl i en ny krop."

Westendahl

Westendahl

Jeg bliver altid lidt forskrækket når nogen siger og skriver at de VED at der er et liv efter døden. Jeg må tænke, hvorfor har jeg aldrig haft sådanne oplevelser? Jeg har dog være interesseret i åndelige sager hele mit liv. Og hvad skal jeg bruge andres VIDEN til?

"Der er talrige beviser på mennesker, der har været udsat for "Nærdødsoplevelser", som kommer tilbage og fortæller, hvordan er var at dø." - Nåja, beviser? Det gennemgående ved de der har haft den slags oplevelser er jo at de IKKE har været døde, så beviser kan det vel ikke kaldes.

Og du skriver: " Det handler om at være åben og positiv overfor de små og store tegn man får. F.eks lys der bliver slukket i en lysestage.( Ledlys uden timer). om at mærke duft, lette berøringer og kolde vindpust. At opleve at dit køkkenbord bliver ryddet og uret smidt på gulvet, midt om natten, når alle sover."
- Jamen er det da sådan jeg skal tilbringe livet efter døden? Med at vælte ting på gulvet, udsende mærkelige dufte og kølige vindpust osv. Kort sagt, med at gøre umulige forsøg på at få kontakt med pårørende - eller for at drille eller skræmme dem.

Vorherrebevares, hvis der er et efterliv håber jeg da ikke det skal tilbringes på den måde. - Bliver man klogere efter døden, eller tvært imod dummere? De nævnte eksempler tyder ikke på den store intelligens. - Hvis jeg troede mit efterliv skulle være sådan ville jeg sandelig være bange.

Kåemer

Det er altid svært at vide hvornår man ved noget. Filosoffer har skrevet tykke bøger om at finde ud af hvad der kan kaldes sand viden.
Jeg ved at Afrika findes. Men egentlig ved jeg det ikke, for jeg har aldrig set det eller sat mine fødder i det. Men jeg er dybt overbevist om Afrikas eksistens.
Der er mange ting der tyder på det, og jeg har valgt at stole på sandheden af disse tydninger.

Der er også en anden ting jeg tror at jeg ved. Og det er at hjernen ikke dør i samme sekund at hjertet hører op med sine slag. Hjernen har enorm kapacitet i at skabe drømmebilleder. Vi har lært at det bare er drømme og derfor ikke virkelige ting.
Men i nærdødssituationer bliver drømmene måske af en anden art? En art som vi ikke uden videre kan afvise som sande begivenheder?

Jeg har aldrig troet på åndelige foreteelser. Ikke troet på sjæl og legeme som to forskellige ting. Hvis sjæl og legeme er komplementære størrelser, kan de vel ikke eksistere som sammenføjede ting? Hvordan kan sjælen vide hvor legemet er? Den kan ikke se legemet, for syn er reflekteret lys der skaber neurokemiske signale. Legemet ville være lige så usynligt for sjælen som sjælen er for legemet. De kan ikke mærke hinanden aldrig vide noget om hinanden.
Men når vi drikker alkohol sker der sjælelige forandringer, bliver vi bedøvet, kobles sjælen fra.
Det giver ikke mening fra et naturvidenskabeligt synspunkt.
Skulle sjæl og legeme vide noget om hinanden måtte der være et interface - et oversættende medium der kan agere som både materie og ånd, men alligevel ikke være nogen af delene.

Man kan ikke opretholde sjæl-legeme dualismen uden at komme ud i selvmodsigelser, som man aldrig ville acceptere på andre områder.

Jeg ser vore såkaldt åndelige egenskaber som hjernens måde at virke på.
Denne forståelse gør det derimod muligt at forklare hvorfor der sker såkaldt sjælelige forandringer gennem materielle påvirkninger.

Så hvis jeg har svært ved at tro på liv efter døden hænger det sammen med at jeg ikke tror at sjælen eksisterer.

Men ét er sjæl, et andet er "kødets opstandelse," osv.

Jeg tror at tingene er sådan. Men jeg ved det ikke. Jeg vil sige at jeg tror at vide at jeg aldrig i live vil få spørgsmålet endeligt besvaret.

I en materialistisk forståelse, er levende organismer stoffer der har kemiske balancer, der kan opretholdes i en vis tid. Men ting slides og bliver ustabile.
Hvad skal man desuden med kroppen hvis sjælen lever evigt? Så kunne kroppen helt undværes.

Men vi er forskellige og opfatter tingene forskelligt. Jeg skal ikke påstå at jeg ved at der ikke er et videre liv. Jeg siger bare at der er en masse belæg for det modsatte.

Mennesker og dyr lever videre gennem børnene. Vort DNA er et program. Og selvom legemet forgår, kan dele af programmet gives videre.
Men vi vil gerne selv være med lidt endnu og se hvordan det går de næste generationer. Det er nemt at forstå.
Men leve evigt? Jorden har eksisteret i ca 4,5 mia år. Biologien og geologien går højst ½ mia år tilbage. Alperne er dannede så sent som tertiærtiden. Alperne er fantastisk unge.
Men hvad er Jordens alder sammenholdt med evighed?
Vi mennesker har det svært med lange tidsrum.

Ja, Kåemer, her har du virkelig ret. Hvorfor skulle de bortgangne gå ad disse fjollede og infantile omveje for at gøre opmærksomme på deres eksistens? De burde nok kunne finde på mere direkte veje og måder - altså løsninger, som var mere umiskendelige og tydelige og ikke overladt til fortolkninger. Hvordan ved man så, HVEM af de nære og kære, det er, som pludselig står og snaver en i nakken ved et busstoppested? Nåh ja, ok, der går da en ovre på den anden side af gaden i en gul regnfrakke, og afdøde onkel Ejvind gik jo altid i gule regnfrakker! Ja, det er ikke et opdigtet eksempel - en ven har faktisk i tidernes morgen budt mig dette! Det var noget med, at hver gang han rørte ved et arvet halssmykke, han gik med, så skete der sære ting - tjeneren tabte bakken med glas, biler stødte frontalt sammen osv. Og en tilfældig person i gadebilledet fik altså pludselig en dybere betydning. Jeg synes i øvrigt, at især 80'erne var fulde af den slags vås. Men det ville da være herligt, hvis en eller anden hedengangen slægtning kom anstigende og tog opvasken sådan i al diskretion, mens jeg fredeligt slumrede.

Menneskets tankegang har i årtusinder bevæget sig hen over den grænse der adskiller livet før og efter døden.
Uanset om der ER et liv efter døden, så har tanken om det betydet meget for udvikling af menneskets samvittighed.

Dostojevskij kom frem til at uden Gud, og dermed et efterliv, ville alt være tilladt.

Jeg forstår ham godt, men jeg er ikke helt enig. Moralens metafysik bliver tværtimod tydelig ved den konsekvensløse vandel. Moral handler om at gøre det rigtige selvom ingen ser os gøre det forkerte og ingen nogensinde kan straffe os for det.
Hvis alle vore gerninger skrives op og betales efter døden, bliver alt netop tilladt i moralsk forstand. Man må tage hvad man vil, for en dag skal man betale for det.
Med en gud bliver moralen lov. Uden, er moralen religion.
Man må tro på at noget er rigtigt eller forkert.
Hvis man derimod er sikker på at skulle betale ved kasse ét, kan man jo fylde kurven som man vil.

Men menneskenes tanker om verden før og efter døden har spillet enorme roller for os. Og nok for os alle.

Jeg skal ikke udelukke at der er mægtige væsener ude i det fjerne. Men jeg har meget svært ved at tro på en skabelse af Jordens liv. Jeg ser udviklingen af livet som noget bevist. Ikke alene gennem den uendelighed af tegn der ligger i studiet af arter, slægter, familier osv. der tyder så stærkt på fælles oprindelser, men også ved fysikkens love, der må gælde for levende organismer såvel som for døde ting.
Arternes forandring begrundes ved fysiske love, hvor ingen har påvist at levende væsener skulle udgøre undtagelser fra lovenes generelle korrekthed.

Da jeg således tror på Darwins tanker, falder det mig svært at fæste lid til andre forhold der normalt forbindes med kreationismens tankesæt, så som liv efter døden.

Men jeg må som andre ty til hvad jeg tror. I døden er nok alle ensomme.

#7 Flemming Dalsgaard (dino)

"Hvad skal man desuden med kroppen hvis sjælen lever evigt? Så kunne kroppen helt undværes." Det er et meget godt spørgsmål, som har sat mine tanker i gang!
Er fuldstændigt enig med dig i : " Men vi er forskellige og opfatter tingene forskelligt. Jeg skal ikke påstå at jeg ved at der ikke er et videre liv. Jeg siger bare at der er en masse belæg for det modsatte."
mange tak for ordene!

Det er egentlig ikke min hensigt at overbevise andre om noget. Men i en verden hvor millioner at mennesker synes at jeg hører hjemme i helvede fordi jeg tror på det forkerte, vil jeg bare forsvare mine egne meninger.

Jeg har svært ved at acceptere at livet er en eksamen som man skal bestå. Og under trusler om grufuld mishandling i evigheder hvis man dumper.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Der findes millioner af kristne i verden og biblen er en bog med profetisk forudsigelse over flere t000 år. Gud har altid eksisteret i tre - læs fra begyndelsen. Hans søn viste vejen, tog synden, jeg tænker i alle ved det.
Angående evolutions teorien er det for længe siden ingen hemmelighed indenfor videnskaben at den ikke holder, hvis Darwin vidste hvad man ved i dag havde han aldrig skrevet bogen.
jeg skriver disse linier for at videre give ISBN nummeret - 978-3-86699-220-7.
Måske den kun findes på engels og tysk. Bogen kan man forstå, den er fuld med videnskabelig beviser fra videnskabsmænd over hele verden.
Hvis i vil beholde jeres overbevisning - læs ikke bogen - den overbeviser.
Der er andre kristne her på nettet som højst sandsynlig holder sig ude fra jeres diskutioner, fordi ellers bliver man kvavlt, for at sige det mildt.
Alligevel vover jeg at bekende at jeg tror på den tre-enige Gud, og på opstandelsen og det evige liv.
Den Hellige Ånd er her på jorden, han præsentere sig ikke med spøgeri, for han vidner om Jesus Kristus. Mvh Inge

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo, jeg tror det er meget svært at diskutere i denne rubrik over den kristne tro. Hvis det skulle gøres rigtig, så skulle man kunne stille spørgsmål, som skulle besvares ud fra biblen, hver med sin erfaring. Her bliver sagt mere kritik over biblen end sande ord, desværre. Jeg ville kalde denne rubrik: Kritisk anskuelse af biblen. Du kender vel de sidste ord i biblen, ikke.
Nu, jeg skriver her hovedsagelig for at holde mit dansk sprog vedlige, det hjælper, og for at være i kontakt med Danmark.
Selvfølgelig behøver jeg ikke at blande mig i jeres emner her, men jeg synes også man skulle anbefale det Gud satte i gang, og skabte, det han står for,
og det han vil fuldbringe i sin tid. Han er også mægtig nok til at bruge os mennesker til at forklare om sig selv i biblen, tage vores synder og overføre os i sit kommende rige. Man kommer ikke uden om, at han også kan aflænes,
det står skrevet, og det er vel her man begynder at kritisere, fordi vi vil hellere have vores frihed i all ting. Jeg vil ikke komme med bible vers, for det bliver kritiseret med det samme.
Hvis man læser biblen regelmæssigt og beder Gud om at vise os sandheden, og også ønske det, så vil man finde den.
Til sidst, vi har levet og arbejdet i tre kontinenter med forskellige slags religioner, vi afgrænser os ikke i en kristen kreds, men vi er kristne hele vejen igennem. Dertil vil jeg sige, der er større tro på en overnaturlig Gud i andre religioner end så kaldte kristne som tvivler på Guds Ord, jeg mener det.
Vi hørte flere gange om Budister som i templet havde søgt råd fra deres præster fordi deres børn havde antaget den kristne tro, Det blev sagt: vi kan ikke gøre noget, den kristne Gud er den stærkeste. Kun et af mange eksempler fra vores 40 års udenlands ophold.
Hermed trækker jeg mig tilbage for denne gang.

#11 Flemming Dalsgaard (dino)

Selvfølgelig er det ikke! Det tænker jeg hellere ikke på. Mit formål i at deltage i debatten, delvis er, at udtrykke mit synspunkt, delvis er, at lære det dansk sprog, samtidig bliver klogt med det, hvad mit indre søger nu efter. For mig en god debat skal gerne skabe refleksioner hos andre. Man behøver ikke være enig, hellere ikke at tale om hvem der har ret i og omvendt! Tak for dine ord!

med bedste hilsner

Selvfølgelig er der noget efter døden. Hvis jeg skulle benægte det, så ville jeg benægte mig selv, mine erfaringer og min væren i Verden generelt.
Jeg er ud fra mine egne erfaringer stødt på Det Guddommelige i mange former og varianter igennem tiden.

Uanfægtet af at Gud ikke har været ved mig siden jeg forlod Teologi i 2005.
Så benægter jeg ikke Det Guddommeliges Eksistens.
Jf. min tidligere formulering.

Ateisme er ikke en valgmulighed for mig om jeg så skulle være uden "besøg" resten af dette liv.
Jeg ønsker dog heller ikke at vende tilbage til denne Jord. Hvorfor skulle jeg?
Jeg er kommet til at hade livet for det kan aldrig blive som jeg vil have det!

Jeg længes efter at finde Jordens Fred i den korte tid inden jeg forlader denne menneskelige skal. Og genforenes med mine kære, som næsten alle er gået forud og venter i forvejen.

Der skal på den anden side heller ikke stå en præst og vove sig til at tale om Guds Kærlighed over mit legeme. Ej heller skal han smide jord på en kasse for at jeg kan genopstå!
Jeg genopstår uanset ligesom alle andre. Eller hedder det måske ikke: "Må Herren din Gud bevare din indgang og din udgang, både her og hisset"?
Begavelser er for de efterladte. Begravelser tjener intet formål for den døde.

D

Om der er et liv efter døden?
Jeg er meget vægelsindet på det område. For på den ene side ønsker jeg mig absolut ikke endnu et liv, i den form jeg kender til liv.
Jeg er dog meget begejstret for livet, men at tage turen en gang til, ville på ingen måde behage mig.
Men livet er helligt i min verden, og derfor skal livet respekteres som den gave det er.
På den anden side har jeg læst så utrolig mange bøger om emnet, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg bare kan regne med at livet er slut, når det slutter.

Så jeg vil sige, at jeg er åben for muligheder.

Jeg haft nogle oplevelser, der i situationen var aldeles besynderlige.

For to år siden døde min far af en cancer. En rum tid efter, sad jeg en dag og så en tegnefilm på Netflix, Frost. Midt inde i filmen bliver jeg afbrudt af en følelse af, at min fars nærvær var i rummet. Jeg satte derfor filmen på pause. Inde i mit hoved fik jeg overleveret en besked, som var den formuleret af ham.
Jeg skulle kontakte min lillebror og give ham en hilsen. Herefter fulgte så de præcise ord.
Jeg gik over til min mobil og sms'ede min lillebror den besked, jeg fik fra min far.
Herefter blev rummet normalt igen og jeg kunne fortsætte min tegnefilm.
Det var en sær oplevelse, som jeg i øvrigt blev vældig irriteret over, netop fordi jeg ikke tror på, at min fars ånd kan kontakte mig. Men ikke desto mindre oplevede jeg, at den gjorde det.

For næsten tyve år tilbage var jeg indlagt på Riget i lang tid. Her havde jeg to oplevelser. Den ene var, at jeg en nat, hvor jeg lå i min seng, så en pige på ca.11 år. Hun var ikke af denne tid. Hun havde fine hvide strømper på, en lavendelblå kjole med tilhørende kniplingekrave.
Hun sad og redte sit brune hår, ovre ved vasken, der var på hospitalsstuen. Jeg drejede hovedet væk for at se om hun forsvandt.
Men hun var der en rum tid, hvor jeg bare lå og kiggede på hende. Så forsvandt hun og jeg så hende ikke siden.
Den sidste ting jeg oplevede var også på Riget, hvor sprinkleren som sad i loftet over mit hoved, pludselig blev til et oplyst Jesus-ansigt. Lyset fra hans ansigt strålede ned mod min seng.
Jeg kan huske følelsen af en utrolig stærk glæde og følelsen af ro.
Den sidste oplevelse kan jeg måske tilskrive virkningen fra morfinen. Men det kan jeg ikke med de to andre.
Jeg så aldrig pigen siden og jeg har heller ikke haft besøg af min far mere end den ene gang. Hvad det skal betyde, aner jeg ikke.

Jeg syntes ikke det beviser noget som sådan, da det jo er personlige oplevelser og ikke funderet i beviselige hændelse.

Men jeg har oplevelserne med mig, og de har rykket lidt ved min opfattelse af, at livet måske ikke slutter. Måske er der en anden dimension af ånd, der måske manifesterer sig i materie, når man har drønet rundt i kosmos længe nok.

Det ville jeg til gengæld gerne. Være en fri ånd, der kunne vågne op et nyt sted, hver morgen, uagtet om det var en fjern galakse, et fælles åndemøde eller på Hawaii.
Men det er nok for meget at forlange, selvom denne form for rejse, er både klimavenlig og bæredygtig på samme tid.

Camilla

Liv efter døden . Det er der heldigvis intet menneske der sner noget om , de kan have en mening om det. Det er også ok.
Men heldigvis er der ingen det ved hvad der vil ske når man dør. Og det giver mig opløftning i mit sind at tænke over det sådan . Hav en god søndag folkens . Mvh Ann .

Døden er en drøm, der forbliver i livet . Skrevet af. Ann R. Sørensen .

alle religioner synes at være enige om ét: deres gud putter sig så han ikke kan ses. Hvorfor er der ikke bare én religion, hvor den store gud kan ses og høres? Og nej - ikke gennem tungetale og andet medieanvendelse, men direkte?

Hvis den biologiske verden var designet, så er den designet til denne tanke: At den fremtræder alt andet end designet. Bio-verdenen ligner fuldstændig noget der er vandret fra stadium til stadium. I en dialektisk udvikling. Der er så fantastisk mange ligheder imellem arter, at de må være beslægtet.
Og livet har varieret gennem lange tider. I Kambrium for ca 300 mio år siden var livet i havet særdeles righoldigt og varieret. Siden kom der liv på land osv.

Men nok om det!
Det jeg vil sige er dette: Der er en fysisk lov der fortæller at udvikling vil ske. Denne fysiske lov anerkendes af religiøse folk overalt. Men lige som med tyngdeloven, der gælder for såvel levende som døde ting, gælder denne fysiske lov også for begge verdener.
Det er termodynamikken. Dennes anden hovedsætning siger: "Overgang fra en tilstand til en anden vil altid føre til stigning i entropi."

Hvis en lastbil læsser et læs sand af, danner det en bunke. Hvis vi nu skovler sandet op igen, og bilen læsser af igen vil bunken ligne den første. Men den vil ikke være magen til.
Hvis vi kunne nummerere hvert sandskort og sætte nummer på hvert korns plads i forhold til andre, og endda angive forskellige drejninger af sandskornene - hvor mange forskellige bunker kunne vi så få?
RIgtigt: 17 fantasilliarder.
Hvis vi forestiller os at bunken ligner Kronborg rent tilfældigt, hvor mange måder kunne der så ske på? Ja, rigtig mange. For kornene kunne byttes om. Men vi kan være enige om at en bunke der ligner kronborg ikke er særlig sandsynlig. Hvorfor? Fordi det ikke er muligt? OK - det er det måske heller ikke. Men først og fremmest er det usandsynligt, fordi antallet af mulige bunker der IKKE ligner kromborg er enormt meget større.
Uorganiserede bunker har større sandsynlighed end organiserede bunker. Ting går fra orden til uorden.
Når Man laver et sandslot på stranden, vil det snart forsvinde pga vind og vand.
Ordnede strukturer vil slides ned. Bjerge fra den hercynske foldning er for en stor del slidt ned. Senere kom kaledoniske foldning og andre bjerge til. Men de vil også slides ned engang.

Hvis en maskine der kopierer DVD film står og arbejder, vil der ind imellem ske fejl, så der kommer flimmer på filmen. Måske kan den slet ikke spilles. Men det tilfælde hvor en James Bondfilm ved tilfældige fejl kommer ud som en Olsenbande film er usandsynligt. Det er så usandsynligt at vi kan se bort fra muligheden. For det ville kræve at alle pixlerne bliver kodet på netop én anden måde, og kun denne ville du.
Så det sker ikke. Men principielt er det ikke helt umuligt. For i ordnede strukturer indsniger sig uorden.

Sådan er det også med DNA koder. Når DNA kopierer sig sker der fejl. Det bekræfter loven om den stigende entropi.
Alle celler der skal kopiere deres genetiske kode ønsker at det sker fejlfrit. Så den genetiske kode forbliver uændret.
Men alle cellernes kemiske fnidder-fnadder fører til fejl. Men ingen ønsker det.
Evolution er uønsket. Ingen har nogensinde ønsker at en amøbe skulle blive til en høne på grund af tilfældige fejl.
En genetisk kodeændring (mutation) er en degenerativ proces. En ødelæggelse. Ingen har ønsket det, men det sker. Som med sandslottet.
Det ville være usandsynligt at gener altid kopieres fejlfrit. For ordnede systemer kan blive mindre ordnede. Og over tid, vil det ske. Ikke fordi det SKAL ske, men fordi det er sandsynligt at det sker.

En genetisk skadet celle vil måske dø. Eller den vil leve, men ikke sætte afgørende spor. Men det kan ske at forandringen fører til noget der i det omgivende miljø er mere levedygtigt.

Vi kender den klassiske: En giraf der fødes med en lidt længere hals kan nå blade der sidder højere oppe. Derfor vil den leve længere. Og det vil være sandsynligt at dens afkom får en mere fremtrædende plads.
"Man har aldrig fundet giraffer med kort hals!" Sådan lyder det ofte. Men det har man. De lever den dag idag. De bor inde i skovene og har ikke brug for en længere hals. Navnet er Okapi. Ude på savannen ville den nok ikke kunne klare sig.

Det er det naturlige udvalg der bringer livet fremad. For det er virkelig ikke let at forstå hvorfor livet kan udvikles gennem nedbrydende processer. Hvordan kan man ved at nedbryde noget småt komme til noget stort?
Mutationen skaber forandringen, og konkurrencen om livet skaber forbedringerne. Ved at lade de dårligt udrustede uddø.

Jeg vil henvise til en debat jeg lavede engang med titlen "Noget galt i halsen."
Den viste et eksempel på hvordan det virker. Det biologisk helt uhensigtsmæssige i at vi kan dø blot ved at få noget galt i halsen, består fordi forbindelsen af vejrtrækningen med spiseorganet (mund, tunge osv) har givet andre fordele, som vi ikke kan undvære.
Det er luftens passage gennem strube og mundtøj der muliggør et sprog. Den sproglige kommunikation har været så stor en fordel, at den mere end opvejer risikoen for at maden havner i luftrøret.

En skaber ville aldrig have lavet så klodset en fejl. Han ville have dannet iltoptagelsen, spisningen og sproget som tre helt forskellige og adskilte strukturer.
"Noget galt i halsen" er et tydeligt eksempel på noget der ikke er færdiglavet. Noget der er på vej i en langsom proces.
Mennesket begyndte at bruge mundtøjet og vejrtrækningen til sprogdannelse, fordi det var muligt. Lydene kunne række over lange afstande. Selv i skoven, hvor man ikke kan se hinanden.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det ville jeg ikke sige, Engbo. Det er slet ikke i menneskets hånd at ændre på disse ting.

Men vi mennesker har svært ved at fatte store tidsrum. Og derfor vil vi gerne have forklaringer på livet, som kan koncentreres til korte perioder.
I Bibelen opererer man med noget så kort som en uge.

Stevns klint består af en kæmpetyk hylde af aflejret kalk. Under denne hylde ligger iridiumleret. Det er et tyndt lag der muligvis blev til fordi der i en kort periode kom en masse iridium til Jorden. Iridium var ellers ikke almindeligt her.
Jeg tænker på teorien om meteoren der faldt og ødelagde livet for dinosaurerne for 60 mio år siden.
Vi kan tænke på dinosaurerne og se dem for os. Og vi ved at de var her for længe siden.
Men når vi ser på det tykke kalklag på Stevns klint og ved at laget er dannet ved langsom nedsivning af små dyr med kalkskaller, så må vi udbryde: "Er det sååå længe siden?"
For på dinosaurernes tid kan Stevns klint jo ikke have været der. Altså hylden der ligger ovenover iridiumleret.