Jeg savner ham. Sindsygt meget. Jeg forstår det slet ikke. Jeg kender ham ikke engang sådan rigtigt endnu. Men jeg savner ham og er simpelthen så negativ over at han først kommer hjem om 2½ måned. Fuck det er lang tid. Håber han savner mig. At han glæder sig til at se mig. Håber, håber, håber. Jeg er ikke kristen, men jeg håber han kan lide mig alligevel. Håber jeg kan nå at komme med til Milano med ham. Håber han bliver glad for mit brev. Håber han bliver glad for den fødselsdagsgave, jeg har tænkt mig at sende ned til ham til marts.
Øv. Han må gerne snart komme hjem! Hvis vi bare kunne komme i kontakt med hinanden, udover breve. Bare en sms. Eller mail. Men nej, ingenting! Hvorfor skal de også være så åndsvagt langt væk fra alting. Øv mand!

Kom hjem!!