Undre mig nogle gange over hvorfor man gør som man gør, når man gør det man gør?

Lyder underligt ik? Men der er en mening med alting, for der findes ingen tilfældigheder.

Nok sidder vi alle her i vores små hjem og gemmer på mange tanker, tanker om fortiden, tanker om fremtiden. Hvorfor gjorde man også det man gjorde tilbage til den tid man husker man gjorde noget.

Livet vej er lidt som at bygge et hus, vi vælger vores materialer hen ad vejen. Nogle gange på råd fra andre, andre gange på vegne af egne erfaringer, smerte eller glæde. Helt andre gange har vi ikke det fornødne til at komme videre.
Måske er der uvejr, følelser, hverdagen, ægteskabet, parforholdet eller noget helt femte og der er en mening med det hele, vi ved det bare ikke.

Hvorfor ikke... Skabe os vores resultat form at et indre billede, en følelse og beholde troen på det nok skal blive som vi ønsker, når alt kommer til alt. For i den sidste ende får vi alle brikkerne til at passe på fundamentet og kan komme de manglende mursten ind de steder der har manglet undervej.

Giv din nærmeste et knus og kik dig selv i spejlet imens... Og husk at sige du ER god nok... Livet har givet dig en gave, nemlig livet.

Nyd det smukke liv og oplev nuet, så glem de manglende mursten... De kommer når tiden er rigtig.

Knus