"Ja, Anne. Vi giver dig 12".
Jeg kommer ud og min far giver mig et knus og siger han er stolt af mig. Jeg har aldrig fået 12 før og føler mig lykkelig. Jeg føler at jeg endelig har bevist over for min far, specielt, at jeg rent faktisk godt kan. Jeg er stolt af mig selv.
Sådan foregik det i min drøm omkring min AT-eksamen. Virkeligheden var en hel anden.
"Ja, Anne. Vi har givet dig 4. Det gør vi med begrundelsen bla bla bla...". Jeg kommer ud til den sødeste lærer, som har brugt de sidste 10 minutter på at forsikre mig om at det helt sikkert er gået godt. Jeg kender ikke engang hendes navn. Hun kigger på mig og jeg kan ikke andet end at bryde ud i gråd og styrte ned til min ventende mor. Det var ikke pænt gjort overfor den ukendte lærer.
Min mor giver mig et knus og siger at hun er stolt af mig alligevel. Og det ved jeg hun er. For det er hun uanset hvad jeg får.
Men det er bare ikke godt nok. 4 er ikke okay eller noget, jeg er stolt over.
Min tysklærer, som ellers plejer at være super rar til eksamen, var en nød. Han testede mig på min historiske viden. EU, FN, 1. Verdenskrig. Noget, der på ingen måde havde relevans for det jeg skulle fortælle.
Psykologilæreren manglede begreber, hvilket jeg nok godt kan følge hende i, når hun siger det. Hun vidste at jeg vidste det, men hun kunne ikke argumentere for en højere karakter, når jeg manglede dem. God damit.
Så min mor købte chokolade til mig. Dejlige mor. :)
Men ALDRIG mere AT. Det er da altid noget.
---

Angående Je. har jeg det godt nok. Vi snakker sammen engang imellem og jeg ved at det kører sådan lidt op og ned om han og hans eks vil prøve igen. Det har jeg opgivet at finde ud af. Jeg ved godt, at han slet ikke holder nær så meget af mig som han siger, men ja. Jeg kan ikke finde ud af at være sur på ham. Og det hader jeg. For ham, er det vigtigt at han ikke sårer sin eks ved at fortælle at vi har været sammen. Men ligemeget at fortælle mig om alle andre, selvom han ved jeg bliver ked af det.
Jeg har fået klaymydia og den eneste, der kan have smittet mig, er ham. Drengen nægter det og det første han tænker, er at han skal fortælle sin eks at han har været sammen med andre. Fordi det vil såre hende. Ihhj.
Og det pisser mig af. Og det har jeg sagt.

Et eller andet sted fryder jeg mig også, fordi han nu ikke kan slippe udenom en konfontration omkring hvordan han har været. Og ved at hans eks heller ikke er okay med det. Og det er fedt. Det elsker jeg hende for. :)
---

Har lige sagt op på arbejdet idag. Min chef tog det overraskende godt og forstod mig oven i købet. Jeg var i chok. Havde forventet vildt skænderi om hvorvidt det var fair eller ej. Men niks. Han var træt af det og ville komme til at mangle mig, men kunne godt forstå jeg ville prøve noget andet. Så fra uge 30 er jeg apoteker. Eller hvad det hedder. Bliver spændene.

Min mor siger hun skal have computeren. Må hellere lystre eftersom det er hendes nye fancy computer jeg har nakket. Den er så smart. :)

Take care..