Undskyld for at have skældt dig så meget ud.
Undskyld for at have råbt så meget af dig.
Undskyld for min manglende tålmodighed.
Undskyld for mit manglende overskud.
Undskyld for at have tænkt 'Jeg har brug for en pause'.
Undskyld for ikke at omfavne din energi og krudt i røven.
Undskyld..

Undskyld fordi jeg ikke kom i morges, da du havde kaldt på mig 3 gange. Det var fordi, jeg havde gemt mig bag køkkenskabet for at græde. Det skulle du ikke se. Jeg har så ondt og kan ikke være den mor for dig, som jeg gerne vil. Og som du fortjener.
Jeg råber ikke af dig, fordi jeg ikke kan lide dig. Jeg råber af dig, fordi jeg er frustreret. Ikke over dig, men over mig selv og min dårlige ryg. Det er ikke okay. Det ved jeg godt. Idag prøver jeg at gøre det bedre.

Jeg ved godt, du ikke forstår det, når jeg fortæller dig, at mor har ondt. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dig, så du forstår, at det ikke handler om dig, når jeg siger nej til at lege fange. Nej til at lege gemme. Nej til at danse med dig. Nej til det hele. Undskyld!

Du ved det ikke, men igår, da jeg puttede dig og du faldt i søvn i mine arme, sagde jeg; 'Jeg elsker dig'. Du hørte det ikke. Men det gør jeg. Meget højt. Du er hele min verden og jeg tror ikke, der er noget, jeg ikke vil gøre for dig.

Så idag, vil jeg gøre det bedre end igår. Og imorgen endnu bedre.

Undskyld...