Det er faktisk lidt som om man taber den. Du tænker, at sådan skal det være, det kunne være godt. Men kommer muligheden, så skynder vi os at smide tanken fra os. Tænk hvis den var risikabel. Jeg sammenligner det med de her ''forkerte typer'' Dem som min mor ikke kan lide! Altså de her der kunne få dig ud i noget.. Ikke nødvendigvis skidt, men noget ''farligt''. Noget nyt, uvant. Vi siger, vi ikke kan lide dem, men vi vil aldrig sige dem imod, for der er noget over dem. De fejler, de fejler tit! Men tænk.. Hvis vi lære af hver enkel fejl, tænk hvor kloge de til sidst er. De er om 30 år, dem vi finder svar hos. Hvordan føles bunden, hvordan føles toppen? Jeg har oplevet mere de sidste 2 måneder end jeg har de sidste 3 år.. Og så går det op for en, hvordan livet er uden for boblen. Jeg ved ikke om jeg bryder mig om at være herude. Jeg føler mig lidt kold.. Lidt alene. Nå, men nu er det weekend.. Nu er det starten på slutningen, slutningen på starten. Min rygsæk er blevet tungere alt for hurtigt! Mine muskler kan ikke følge med, så jeg er øm. Øm, svag og skrøbelig. Men jeg ved det vil komme i balance igen.