Kære dagbog


Jeg vil lige starte med at undskylde, at jeg ikke har skrevet her de sidste dage. Men jeg skriver i det mindste nu, ikk?

Nå, siden sidst har jeg været på arbejde(Noget nyt??), været oppe ved min elskede grankusine på 8 år, været en kort tur med min mor og søster hvilket aldrig sker og ellers ikke rigtigt meget andet.

Men jeg har det så mærkeligt her for tiden. Mit humør skifter on no time, og så sker der bare så mange ting, som man egentlig ikke kan dele med sin bedsteveninde!

For det første så skriver jeg med min eks hver dag, og han er stadigvæk en fantastisk fyr. Han kan gøre mig glad bare ved at skrive til mig! Han kender mig bare så godt, at han ved hvad han skal gøre i bestemte situationer og han kalder mig søde utrolig meget, hvilket jeg synes er mærkeligt, for han er slet ikke sådan overfor sin kæreste..
Men her i mandags skrev vi lidt sammen, hvor jeg skrev, at jeg så film. Og få minutter efter kommer der en sms om, at han gerne ville være med, men hans kæreste ville nok blive sur. Hvordan i alverden skal man reagere på den?
Jeg ved ikke om det er en god idé, at jeg skriver med ham igen, men jeg har virkelig savnet ham. Det kan jeg mærke. Har savnet at skrive med ham, hans utrolig mærkelig humor og så hans forståelse. Han forstår mig på alle punkter, og han kan se på bare en sms, om jeg virkelig er okay eller om der er et eller andet. Utroligt mærkeligt!

OG SÅ SAVNER JEG MIN BEDSTEVENINDE!! Helt æææærligt! Hvordan kan hun tillade sig at tage afsted i over 14 dage?? Og selvfølgelig når hun smutter er det der, jeg mest har brug for hende.. Typisk!

Igår var en virkelig fed dag. Jeg var på arbejde, som så ikke er det fede ved det. Men efter det tog vi over til min grandkusine. Hun er 8år og bare så fantastisk! Jeg har det så sjovt med hende, og hun er virkelig ikke som andre børn. Hun er så klog, og så har hun den sygeste hukommelse! Hun kunne f.eks huske, at jeg havde en pink neglelak på sidste gang, jeg var ovre ved hende og det er altså 2 måneder siden!
Hun kommer fra Etiopien, og de ting hun fortæller mig som de andre børn kan finde på at sige til hende, gør mig virkelig sur! De kan f.eks sige at hun er dækket med mudder, at hun er en nutella-pige osv.. Helt ærligt! Plus så har en af hendes veninder droppet hende, fordi hun er brun! Hvordan fanden er det at folk opdrager deres børn??
Det gør mig mest sur, fordi hun simpelthen er så fantastisk. Hun kunne aldrig finde på at såre nogle som helst.

Nå, men ellers er der ikke sket mere i mit liv de seneste dage, som I ikke ved.

Jeg føler bare så mange ting på en gang. F.eks nu føler jeg mig tom.. Faktisk ingenting. Men alligevel er jeg glad. Og alligevel er jeg trist. Og alligevel er jeg sur. Altså hvad fanden? Kan jeg ikke bare føle én ting ad gangen?